Dom for hæleri og udvisning stadfæstet; straf skærpet

Denne sag omhandler en tiltalt (T), der var anklaget for hæleri. Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf, konfiskation af et større beløb og udvisning af Danmark.

Anklage og påstande

T var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 290, stk. 2, jf. stk. 1, for uberettiget at have modtaget 507.773,19 kr. på sin bankkonto. Pengene stammede fra et bedrageri, hvor et firma i Bahrain (X3) svigagtigt var blevet vildledt til at overføre penge til T's konto i stedet for til den rette modtager (P2 i Schweiz). Anklagemyndigheden mente, at T vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om:

• Fængselsstraf.
• Konfiskation af 507.773,19 kr. hos tiltalte, jf. Straffeloven § 75, jf. § 77.
• Udvisning af Danmark med indrejseforbud i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1.

T nægtede sig skyldig og påstod frifindelse for udvisningspåstanden.

Tiltaltes forklaring

T forklarede, at beløbet var til køb af en lastbil i Sverige for en ven (P1) fra Cameroun, hvis familie var velhavende og havde tætte forretningsforbindelser med T's far. Han havde tidligere købt biler for dem. Pengene blev overført til hans konto, da P1 havde tillid til ham. Da banken spærrede pengene, informerede han P1, som bad om at få dem sendt tilbage. T var bekymret for sin far i Cameroun, da P1's far truede med at fængsle ham, hvis pengene ikke blev returneret. T fastholdt, at han ikke vidste, at pengene stammede fra et strafbart forhold.

Byrettens afgørelse (baggrund)

Retten i Glostrup fandt T skyldig i hæleri. Byretten lagde til grund, at T's forklaring var "fuldstændig utroværdig" og ikke støttet af objektive forhold, og at han måtte have indset, at pengene stammede fra et strafbart forhold.

Byretten idømte T fængsel i 6 måneder, hvoraf 3 måneder skulle afsones ubetinget, og resten betinget med en prøvetid på 1 år, jf. Straffeloven § 58, stk. 1. Retten konfiskerede de 507.773,19 kr. i medfør af Straffeloven § 75.

Vedrørende udvisning fandt byretten, at betingelserne i Udlændingeloven § 24, nr. 2, var opfyldt. Retten bemærkede, at T's ægtefælle, en EU-borger, ikke reelt havde ophold og arbejde i Danmark, og at udvisning ikke ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2. T blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om skyld og udvisning, men forhøjede straffen.

Landsrettens afgørelse

Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 8 måneder. Fire måneder af straffen skulle afsones nu, mens resten af straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år, hvor T ikke måtte begå noget strafbart. Landsretten lagde vægt på de grunde, der var anført af byretten.

Landsretten tiltrådte endvidere byrettens afgørelse om udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Fristen for indrejseforbuddet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Landsretten tiltrådte også konfiskationen af 507.773,19 kr. hos tiltalte, jf. Straffeloven § 75.

Landsretten fandt, at udvisningen var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF, og at betingelserne i Udlændingeloven § 24, nr. 2, var opfyldt.