Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over en kommunes jobcenter for påstået forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse i forbindelse med sagsbehandling og vejledning om jobsøgning.
Klageren, der var tilknyttet kommunens jobcenter, havde søgt en stilling som butikschef hos en virksomhed. I en lydoptagelse af en samtale med en medarbejder fra jobcenteret blev der stillet spørgsmål til klagerens CV og erfaring. Medarbejderen påpegede en væsentlig forskel mellem klagerens tidligere erfaring som salgsassistent og den ansøgte lederstilling.
Under samtalen opstod der uenighed om jobcenterets rolle i at formidle kontakt til virksomheden:
Klageren gjorde gældende, at kommunen udøvede forskelsbehandling baseret på race og national oprindelse. Han anførte, at han ikke fik de samme muligheder som andre, og at jobcenteret traf beslutninger baseret på subjektive holdninger frem for faglige vurderinger. Specifikt kritiserede klageren, at jobcenteret ikke formidlede en samtale med den konkrete virksomhed, på trods af at han havde gennemført et jobrettet kursus.
Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at klageren ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det klageren at påvise sådanne omstændigheder, før bevisbyrden skifter til modparten.
Nævnet fandt, at intet i sagens oplysninger, herunder lydoptagelsen af samtalen, tydede på, at klagerens race eller nationale oprindelse havde spillet en rolle i jobcenterets vejledning. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, da klagen vurderedes som åbenbart grundløs i forhold til de juridiske kriterier i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.

Denne sag vedrører en klage over påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro hos en kommunes jobcenter. Klageren, der er muslim og uddannet læge og tandlæge uden for Danmark, rettede henvendelse til jobcenterets akademikerafdeling for at få støtte til at opnå autorisation og beskæftigelse i sit fag.
Konflikten opstod i forbindelse med en samtale i december 2013, hvor klageren og en jobkonsulent drøftede mulighederne for at arbejde som tandlæge i Danmark. Under samtalen blev der fokuseret på en række religiøse og kulturelle forhold:
Integration - en udfordring for kommunerne.
Mål- og resultatplanen giver en beskrivelse af Udlændingestyrelsens faglige og finansielle forventninger til 2025, herunder væsentlige forhold der forventes at påvirke styrelsens aktiviteter.
Klageren anførte, at jobkonsulenten vurderede det som urealistisk for ham at få arbejde som tandlæge i Danmark under disse forudsætninger. Han følte sig svigtet af kommunen, da han mente, de burde have hjulpet ham med specifikke sprogkurser og praktikpladser på sygehuse i stedet for at fokusere på hans religiøse praksis.
| Part | Centrale argumenter |
|---|---|
| Klager | Mener at jobcenteret har udøvet religiøs diskrimination ved at stemple hans jobmuligheder som urealistiske og ved at nægte relevant kursusstøtte. |
| Indklagede | Fastholder, at vejledningen var baseret på en saglig vurdering af det danske arbejdsmarked. De skal sikre, at ledige har et realistisk syn på deres situation. |
Indklagede kommune forklarede, at de kulturelle barrierer – særligt nægtelse af håndtryk og øjenkontakt – i et fag med tæt personkontakt som tandlæge, udgør væsentlige hindringer for ansættelse. Vejledningen var derfor et forsøg på at give klageren et realistisk billede af de krav, han ville møde i det danske sundhedsvæsen.

Sagen omhandler en 55-årig kvinde af udenlandsk oprindelse, der var uddannet socialrådgiver. Hun blev i efteråret 2012 a...
Læs mere
Sagen omhandler en kvinde med udenlandsk baggrund, der var ansat som konsulent i en privat virksomhed 17,5 timer om ugen...
Læs mereForslag til Lov om leje