Påstand om diskrimination i jobcenterets vejledning afvist af Ligebehandlingsnævnet

Sagen omhandler en klage over en kommunes jobcenter for påstået forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse i forbindelse med sagsbehandling og vejledning om jobsøgning.

Dialogen om jobsøgning og kvalifikationer

Klageren, der var tilknyttet kommunens jobcenter, havde søgt en stilling som butikschef hos en virksomhed. I en lydoptagelse af en samtale med en medarbejder fra jobcenteret blev der stillet spørgsmål til klagerens CV og erfaring. Medarbejderen påpegede en væsentlig forskel mellem klagerens tidligere erfaring som salgsassistent og den ansøgte lederstilling.

Under samtalen opstod der uenighed om jobcenterets rolle i at formidle kontakt til virksomheden:

• Klageren mente, at jobcenteret bevidst begrænsede hans muligheder.
• Klageren anklagede medarbejderne for nepotisme og for ikke at ville hjælpe udlændinge ind på arbejdsmarkedet.
• Jobcenteret vurderede senere i et skriftligt svar, at klageren hurtigst muligt kunne bringes i arbejde, hvis jobsøgningen ikke blev begrænset til lederstillinger.

Klagerens påstande

Klageren gjorde gældende, at kommunen udøvede forskelsbehandling baseret på race og national oprindelse. Han anførte, at han ikke fik de samme muligheder som andre, og at jobcenteret traf beslutninger baseret på subjektive holdninger frem for faglige vurderinger. Specifikt kritiserede klageren, at jobcenteret ikke formidlede en samtale med den konkrete virksomhed, på trods af at han havde gennemført et jobrettet kursus.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen med henvisning til, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at klageren ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling. Ifølge Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det klageren at påvise sådanne omstændigheder, før bevisbyrden skifter til modparten.

Nævnet fandt, at intet i sagens oplysninger, herunder lydoptagelsen af samtalen, tydede på, at klagerens race eller nationale oprindelse havde spillet en rolle i jobcenterets vejledning. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2, da klagen vurderedes som åbenbart grundløs i forhold til de juridiske kriterier i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1.