Påstået chikane under telefonsamtale med jobcenter afvist af Ligebehandlingsnævnet grundet bevisusikkerhed

Ligebehandlingsnævnet har truffet afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.

Nævnets begrundelse

Nævnet konstaterer, at der er en væsentlig bevismæssig uenighed mellem parterne om, hvad der rent faktisk blev sagt under telefonsamtalen, og i hvilken kontekst udtalelserne faldt.

Da Ligebehandlingsnævnet alene behandler sager på et skriftligt grundlag, har de ikke mulighed for at afhøre parter eller vidner mundtligt. Nævnet vurderer derfor:

• At sagens udfald afhænger af mundtlige forklaringer for at få afklaret de faktiske omstændigheder.
• At en sådan bevisførelse ikke kan finde sted ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Afvisningen er sket i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Da sagen blev afvist af bevisgrunde, fandt nævnet det ikke relevant at tage stilling til, om klagerens tilstand juridisk set udgør et handicap i forhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Parternes argumentation

Klageren gjorde gældende, at hun blev udsat for diskrimination og chikane. Hun anførte blandt andet:

• At hun allerede inden praktikstart blev rådet til at søge mindre sprogligt belastende afdelinger.
• At henvisningen til hendes polske ophav og sprogbarrierer var krænkende, da hun taler korrekt dansk og har fået ros fra borgere.
• At kollegerne bevidst omformulerede hendes tekster for at finde fejl.
• At hendes juridiske baggrund blev betragtet som en hindring frem for en ressource.

Indklagede kommune afviste anklagerne og anførte, at de sproglige udfordringer ikke handlede om grammatik, men om evnen til at forstå komplekse sammenhænge og kommunikere mundtligt med kolleger. De fastholdt, at vejledningen var ment som støtte til at opnå de nødvendige kernekompetencer i socialrådgiverfaget, hvor formidling er centralt.