Ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser: Ny udbudsmodel for øget forsyningssikkerhed

En udlægningsaftale kan kun indgås, hvis et eller flere af følgende forhold foreligger:

• Den godkendte udbyder har kapacitetsmangel og kan ikke leve op til sin udbudsforpligtelse (f.eks. pga. manglende undervisere eller udstyr, eller midlertidigt forhøjet efterspørgsel).
• Der foreligger særlige geografiske forhold, f.eks. lang transporttid til nærmeste udbyder for et kortvarigt kursus.
• Der er et konkret eller presserende behov for lokal uddannelsesdækning på tværs af fælles kompetencebeskrivelser (FKB).
• Der er tale om et samlet uddannelsesforløb på tværs af FKB'er, hvor en del ikke er omfattet af den afholdende udbyders godkendelse.
• Udlægningen er omfattet af en udbudsgodkendelse givet på baggrund af en ansøgning efter § 16 a, stk. 2 (langvarig, forhåndsgodkendt udlægning).

Den udlæggende udbyder skal digitalt registrere udlægningsaftalen, og ministeren fastsætter format og oplysninger. Før en udlægningsaftale indgås, skal den udlæggende udbyder som udgangspunkt have sikret sig, at ingen anden godkendt udbyder kan afholde undervisningen inden for 1 måned eller inden for et efterspurgt tidspunkt/geografisk område, medmindre der er tale om en forhåndsgodkendt udlægning efter § 16 a, stk. 2.

Kriterier for udbudsgodkendelse (§ 16 a)

Der indføres nye kriterier for, hvornår en uddannelsesinstitution kan godkendes som udbyder af AMU. Børne- og undervisningsministeren skal, efter udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene, vurdere om institutionen:

• Har et tilstrækkeligt fagligt miljø (kvalifikationer, pædagogisk miljø, beslægtede udbud, tilsynssager, udstyr, økonomi, AMUkvalitet, certificeringer).
• Kan sikre forsyningssikkerhed, har tilstrækkelig kapacitet og kan bidrage til geografisk spredning (årselever, aktiv understøttelse af aktivitet, servicekoncepter, partnerskaber, aflysningsprocent, afholdelsesbredde, garantikurser, administrativ kapacitet).
• Udviser fleksibilitet og tilpasningsevne (investeringer i digital læring, fjernundervisning, virksomhedsforlagt undervisning, undervisning uden for åbningstid, kombination med anden voksen- og efteruddannelse).
• Samarbejder med kommuner, jobcentre, virksomheder og andre relevante aktører (RAR, STAR) samt andre udbydere af voksen- og efteruddannelse.

Ministeren skal endvidere tage i betragtning, om ansøgningen angiver, at undervisning inden for en AMU vil blive afholdt via udlægning til en anden angiven udbyder (den langvarige udlægning). Dette vil indgå i den samlede vurdering af ansøgningen.

Fastsættelse af udbudsgodkendelser og minimumsaktivitet (§ 16 b)

Forud for hver samlet udbudsrunde skal børne- og undervisningsministeren fastsætte det forventede antal udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet for hver FKB. Dette sker på baggrund af historisk årselevsaktivitet og efter udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene. Ved fastsættelsen tages hensyn til faglig og økonomisk bæredygtighed samt specifikke forhold som:

• Branchespecifikke forhold og faglige specialiseringer.
• Behov for ekstraordinært dyrt udstyr eller faciliteter.
• Varierende aktivitetsvolumen (f.eks. konjunkturudsving).
• Særlige behov for geografisk dækning og mobilitet (f.eks. yderområder, grøn omstilling).
• Fleksibilitet for kursister i uddannelsespakker (omskoling af ledige/ufaglærte).
• Antal godkendte institutioner for beslægtede FKB'er eller erhvervsuddannelser.

Ministeren kan undlade at fastsætte krav om minimumsaktivitet for FKB'er med høj specialiseringsgrad og lav aktivitet (under 0,1 årselev) eller hvor der generelt er meget lav aktivitet.

Tilbagekaldelse af udbudsgodkendelse (§ 16 c)

Lovforslaget giver børne- og undervisningsministeren mulighed for at tilbagekalde en udbudsgodkendelse, hvis udbyderen de seneste 2 år ikke har opfyldt det fastsatte krav til minimumsaktivitet for den pågældende FKB. Der er dog en række undtagelser, hvor udbyderen kan bibeholde godkendelsen, selvom minimumsaktiviteten ikke er opfyldt. Disse omfatter:

• Årselevsaktiviteten inden for hele FKB'en er faldet 25 procent eller mere de seneste 2 år.
• Særlige geografiske forhold taler for at bevare udbuddet på lokationen.
• Der er kun én godkendt udbyder.
• Udbyderen er mindre end 0,1 årselev fra at opfylde kravet, og den manglende opfyldelse skyldes uforudsete forhold, der ikke kan lægges udbyderen til last.
• En ekstraordinær udefrakommende situation eller interne forhold har medført nedlukning af aktivitet (f.eks. epidemi, ødelagt udstyr, manglende lærerkræfter).
• Markante ændringer inden for FKB'en har medført manglende opfyldelse.
• Udbyderen er godkendt til beslægtede FKB'er eller erhvervsuddannelser og er fagligt/økonomisk bæredygtig inden for det samlede uddannelsesområde.
• Tilbagekaldelse vil få alvorlige konsekvenser for rekruttering eller fastholdelse af arbejdskraft til større byggeprojekter.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af 2-års fristen, procedurer for tilbagekaldelse/bibeholdelse og indsendelse af dokumentation.

Ophævelse af § 17, stk. 2

Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som giver ministeren mulighed for at tilbagekalde en udbudsgodkendelse ved manglende minimumsaktivitet, ophæves. Dette skyldes, at bestemmelsen ikke anvendes i praksis, og at de nye §§ 16 b og 16 c dækker dette område mere detaljeret.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Regler fastsat i medfør af den tidligere § 16, stk. 5, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Loven finder ikke anvendelse på udbudsgodkendelser meddelt før lovens ikrafttræden; disse opretholdes, indtil de udløber eller afløses af nye godkendelser i medfør af denne lov.

Udskydelse af Solnedgangsklausuler

Lovforslagets primære funktion er at udskyde de såkaldte solnedgangsklausuler i flere love. Disse klausuler er indbygget i lovgivningen for automatisk at rulle de midlertidige VEU-initiativer tilbage til den tidligere lovgivning. Ved at udskyde klausulerne sikres det, at de forbedrede vilkår for bl.a. VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) fortsætter i 2023.

De konkrete ændringer består i at ændre datoer i en række tidligere vedtagne love. Nedenstående tabel opsummerer de centrale datoændringer:

Konsekvensen er, at den retstilstand, der gjaldt før trepartsaftalen, først bliver genindført den 1. januar 2024 i stedet for 1. januar 2023.

Ophævelse af Kadence for Udbudsrunder på AMU-området

Lovforslaget ændrer § 16 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Den gældende regel kræver, at der afholdes samlede udbudsrunder for alle AMU-uddannelser med højst 4 års mellemrum.

• Foreslået ændring: Denne tidsfrist på fire år fjernes fra lovteksten.
• Konsekvens: Det er ikke længere et lovkrav at afholde en ny samlet udbudsrunde senest i 2023. Godkendelser til at udbyde AMU-kurser vil fortsat blive tildelt på baggrund af samlede udbudsrunder, men der er ikke længere en fast frekvens for, hvornår de skal afholdes. Dette giver ministeriet øget fleksibilitet.

Økonomiske konsekvenser

Forlængelsen af VEU-initiativerne medfører samlede statslige merudgifter på 342,6 mio. kr. for 2023. Heraf udgør de elementer, der kræver lovændring, 78,6 mio. kr.

Ikrafttrædelse

Loven trådte i kraft den 1. januar 2023. På grund af den korte tidsfrist mellem den politiske aftale og årsskiftet blev lovforslaget hastebehandlet i Folketinget, hvilket betød, at det blev fremsat uden en forudgående høringsperiode. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.