Obligatorisk revisoruddannelse og EU's konkurrenceregler: En faglig sammenslutnings rolle

Sagen omhandler en tvist mellem Ordem dos Técnicos Oficiais de Contas (OTOC), den portugisiske sammenslutning af revisorer, og Autoridade da Concorrência (AdC), den portugisiske konkurrencemyndighed.

Baggrund

• AdC fandt, at OTOC havde overtrådt artikel 101 og 102 TEUF ved at vedtage et reglement om obligatorisk uddannelse for revisorer.
• Reglementet fastsatte krav om uddannelsespoint, som revisorer skulle opnå for at opretholde deres autorisation.
• OTOC blev pålagt en bøde af AdC.
• OTOC anfægtede afgørelsen ved de portugisiske domstole.

Centrale spørgsmål

• Er OTOC en virksomhedssammenslutning omfattet af EU's konkurrenceregler?
• Udgør reglementet en konkurrencebegrænsning i strid med artikel 101 TEUF?
• Kan reglementet begrundes i hensynet til at sikre kvaliteten af revisorernes tjenester?

Hovedargumenter

• OTOC: Hævdede, at de udførte en public service-opgave og derfor ikke var omfattet af konkurrencereglerne. De anførte også, at reglementet var nødvendigt for at sikre kvaliteten af revisorernes tjenester.
• AdC: Hævdede, at OTOC var en virksomhedssammenslutning, og at reglementet begrænsede konkurrencen på markedet for obligatorisk uddannelse for revisorer.

Væsentlige forhold

• Reglementet opdelte markedet for obligatorisk uddannelse i to typer: institutionel og faglig.
• OTOC havde monopol på at udbyde institutionel uddannelse.
• Andre uddannelsesorganisationer skulle godkendes af OTOC for at kunne udbyde faglig uddannelse.
• OTOC fastsatte betingelser for godkendelse, herunder betaling af gebyrer.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at et reglement vedtaget af en faglig sammenslutning, der indfører obligatorisk uddannelse for revisorer for at sikre kvaliteten af deres tjenester, udgør en konkurrencebegrænsning i strid med artikel 101 TEUF. Dette gælder, hvis reglementet fjerner konkurrencen på en væsentlig del af markedet til fordel for sammenslutningen og fastsætter diskriminerende betingelser for konkurrenter.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at reglementet potentielt hindrer, begrænser eller fordrejer konkurrencen på det indre marked. Reglementet påvirker handelen mellem medlemsstaterne, da det omfatter hele den pågældende medlemsstats område og kan have en ikke ubetydelig indflydelse på virksomheder etableret i andre medlemsstater. Domstolen fremhæver, at selvom reglementet tilsigter at sikre kvaliteten af revisorernes tjenester, går de konkurrencebegrænsende virkninger videre end nødvendigt for at opnå dette mål. Udelukkelsen af konkurrence for uddannelsesforanstaltninger af kortere varighed og de diskriminerende betingelser for adgang til markedet er ikke berettigede.

Domstolen afviser argumenterne om, at reglementet er omfattet af undtagelsen i artikel 101, stk. 3, TEUF eller henhører under artikel 106, stk. 2, TEUF. Betingelserne for undtagelsen i artikel 101, stk. 3, TEUF er ikke opfyldt, da reglementet giver mulighed for at udelukke konkurrencen på en væsentlig del af markedet, og restriktionerne ikke er nødvendige. Artikel 106, stk. 2, TEUF finder ikke anvendelse, da obligatorisk uddannelse for revisorer ikke har en sådan almindelig økonomisk interesse, at den adskiller sig fra andre erhvervsaktiviteter, og en anvendelse af konkurrencereglerne ikke hindrer opfyldelsen af en sådan opgave.

Centrale EU-retlige principper

• Begrebet virksomhed: Enhver enhed, der udøver økonomisk virksomhed, uanset retlig status og finansieringsmåde, er omfattet af EU's konkurrenceregler.
• Virksomhedssammenslutning: En organisation, der består af virksomheder, og som træffer beslutninger, der påvirker konkurrencen.
• Artikel 101 TEUF: Forbyder aftaler og vedtagelser inden for virksomhedssammenslutninger, der kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater og har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.
• Påvirkning af samhandelen: En aftale eller praksis kan påvirke samhandelen, hvis det med tilstrækkelig sandsynlighed kan forudses, at den kan have en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse på samhandelen mellem medlemsstaterne.
• Nødvendighed og proportionalitet: Konkurrencebegrænsninger skal være nødvendige for at opnå et legitimt mål og må ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
• Artikel 106, stk. 2, TEUF: Undtager virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, fra konkurrencereglerne, i det omfang anvendelsen af disse regler hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at fastslå, at OTOC er en virksomhedssammenslutning, og at det omtvistede reglement udgør en konkurrencebegrænsning i strid med artikel 101 TEUF. Domstolen vurderer, at reglementet påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke er nødvendigt for at sikre kvaliteten af revisorernes tjenester. Domstolen afviser også, at artikel 106, stk. 2, TEUF finder anvendelse.

Betydning for EU-retten

Dommen bekræfter, at faglige sammenslutninger er underlagt EU's konkurrenceregler, når de udøver økonomisk virksomhed eller træffer beslutninger, der påvirker konkurrencen. Dommen understreger vigtigheden af, at konkurrencebegrænsninger skal være nødvendige og proportionale for at være berettigede.