Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov (Ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.)

Indkvartering og sociale indsatser for mindreårige

Forslaget justerer reglerne for mindreårige udlændinge for at forbedre deres vilkår og skabe klarere juridiske rammer:

• Privat indkvartering: Mindreårige asylansøgere får mulighed for at blive privat indkvarteret hos et herboende nært familiemedlem (f.eks. bedsteforældre, tanter, onkler eller myndige søskende) på de samme lempelige vilkår, som i dag gælder for indkvartering hos forældre. Det forudsætter, at det er i barnets tarv.
• Samlet hjemmel for sociale indsatser: Der indføres en samlet og tydelig hjemmel i udlændingelovens kapitel 9 c til at iværksætte sociale indsatser for alle mindreårige udlændinge (både ledsagede og uledsagede) og unge (18-22 år), som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Dette gælder uanset, om de har processuelt ophold eller ulovligt ophold. Formålet er at lovfæste den nuværende praksis, der delvist har været baseret på principperne i barnets lov, og sikre en ensartet og klar retstilstand.
• Opdatering af regler: Der foretages tekniske justeringer, herunder ophævelse af en forældet bestemmelse om klageadgang vedrørende modenhedsvurdering af uledsagede mindreårige og en præcisering af, hvornår hvervet som repræsentant for en uledsaget mindreårig ophører.

Tilsyn og finansiering

• Udvidet socialtilsyn: Socialtilsynets kompetence udvides til også at omfatte fagligt tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor voksne udlændinge med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer er indkvarteret. Dette skal sikre et systematisk og fagligt kompetent tilsyn med de mest sårbare grupper.
• Præcisering af finansieringsansvar: Der skabes en klar bemyndigelse i serviceloven og barnets lov, så det kan fastsættes ved bekendtgørelse, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne til sociale ydelser for personer, der er omfattet af styrelsens forsørgelsespligt. Dette lovfæster gældende praksis og skaber en tydelig retstilstand.

Sproglige justeringer

Igennem hele lovforslaget ændres termen 'foranstaltninger' til 'indsatser' for at skabe sproglig overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i moderne sociallovgivning som barnets lov.

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Dog vil ændringen om ligedeling af forsørgertillægget først træde i kraft på et senere tidspunkt, som fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren. Dette giver Udlændingestyrelsen tid til at foretage de nødvendige systemtilpasninger.

• Nuværende regel: Tillægget udbetales som udgangspunkt til barnets mor, hvis forældrene bor sammen.
• Foreslået ændring: For forældre med fælles forældremyndighed skal forsørgertillægget fremover deles ligeligt, så hver forælder modtager halvdelen. Dette bringer reglerne på linje med principperne i børne- og ungeydelsesloven og tager højde for moderne familiemønstre.

2. Udvidet fradrag for lønindkomst

Adgangen til at modregne løn i offentlige ydelser udvides for at sikre, at udlændinge med egen indkomst i højere grad bidrager til egen forsørgelse.

• Nuværende regel: Udlændingestyrelsen kan kun fradrage lønindkomst, der er opnået via specifikke bestemmelser i udlændingeloven (§ 14 a og § 42 g).
• Foreslået ændring: Fradragsadgangen udvides til at omfatte al lønindkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik, uanset den juridiske hjemmel for arbejdet. Dette gælder for alle udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, herunder i overgangsperioden efter meddelt opholdstilladelse, indtil kommunen overtager ansvaret.

3. Lettere adgang til privat indkvartering for mindreårige

For at varetage barnets tarv og styrke familiebånd gøres det lettere for mindreårige asylansøgere at blive indkvarteret privat.

• Nuværende regel: Mindreårige kan på lempelige vilkår indkvarteres hos herboende forældre.
• Foreslået ændring: Muligheden udvides til også at gælde herboende nære familiemedlemmer, såsom bedsteforældre, tanter, onkler eller myndige søskende. Kravet om 6 måneders forudgående ophold i Danmark for den mindreårige fjernes i disse tilfælde.

4. Ensartede regler for sociale indsatser

Lovforslaget samler og tydeliggør reglerne for sociale indsatser for mindreårige og unge udlændinge (18-22 år) for at skabe et mere sammenhængende og gennemsigtigt system.

Denne ændring sikrer en klar lovhjemmel i udlændingeloven for alle sociale indsatser, uanset om den unge har processuelt eller ulovligt ophold. Samtidig ændres terminologien fra "foranstaltninger" til "indsatser" for at skabe sproglig konsistens med moderne sociallovgivning.

5. Udvidet kompetence til Socialtilsynet

For at sikre en kvalificeret og faglig kontrol udvides Socialtilsynets tilsynsområde.

• Nuværende regel: Socialtilsynet fører tilsyn med indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige.
• Foreslået ændring: Tilsynet skal fremover også omfatte særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor voksne udlændinge med særlige behov (f.eks. nedsat fysisk/psykisk funktionsevne) er placeret.

Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Udlændinge- og integrationsministeren får dog bemyndigelse til at fastsætte et særskilt ikrafttrædelsestidspunkt for reglerne om ligedeling af forsørgertillæg for at sikre den nødvendige systemtilpasning.