Tysk selskabs hjemmekontor skaber fast driftssted i Danmark

Spørger har bekræftet, at arbejdet ikke blot er af forberedende eller hjælpende karakter, men en essentiel del af selskabets kerneforretning. Selskabet har overvejet at stifte en filial i Danmark.

Spørgsmålet til Skatterådet var, om spørgers aktiviteter i Danmark, udført gennem medarbejderens hjemmekontor, udgør et fast driftssted i landet i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a, sammenholdt med Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland artikel 5, stk. 1 og 2.

Skatterådet bekræftede, at spørgers aktiviteter i Danmark udgør et fast driftssted (fast driftssted) og dermed medfører begrænset skattepligt for det tyske selskab i Danmark, jf. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a.

Skatterådet tilsluttede sig Skattestyrelsens indstilling, der byggede på en vurdering af de tre hovedbetingelser for fast driftssted i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland artikel 5:

1. Eksistensen af et fast forretningssted:

   Hjemmekontoret anses for at være et fast forretningssted, da det er den aftalte og regelmæssige arbejdsplads. Skattestyrelsen lagde vægt på, at spørger var indforstået med, at medarbejderen benyttede sin bopæl til arbejdet, og derved undgik at stille kontorfaciliteter til rådighed for medarbejderen (jf. OECD-kommentaren 2017, punkt 18). Da ansættelsen er tidsubegrænset, opfylder forretningsstedet kravet om at være "fast" med en vis grad af varighed.

2. Virksomhedsudøvelse gennem forretningsstedet: Da medarbejderen løbende og regelmæssigt udfører selskabets virksomhed fra hjemmekontoret, udøves virksomheden gennem det faste forretningssted i Danmark.

3. Ikke kun Hjælpende eller Forberedende Karakter: Aktiviteterne udgør ikke udelukkende hjælpe- eller forberedelsesvirksomhed (undtagelsen i overenskomstens artikel 5, stk. 3).

   Skattestyrelsen vurderede, at medarbejderens opgaver – herunder forhandling, kundekontakt og Key Account Management – er identiske med hele spørgers almindelige formål (brokerage). Da aktiviteterne er en væsentlig og betydningsfuld del af selskabets kernevirksomhed, statueres der fast driftssted, idet formålet ikke kan anses for blot at være af forberedende eller hjælpende art.

Justering af definitionen af fast driftssted

Lovforslaget opdaterer definitionen af fast driftssted i selskabsskatteloven (§ 2) og kildeskatteloven (§ 2) for at implementere OECD's anbefalinger fra 2017-modeloverenskomsten. Formålet er at forhindre, at virksomheder kunstigt undgår at etablere et fast driftssted og dermed undgår beskatning i Danmark.

De væsentligste ændringer er:

• Aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter: Undtagelsen for aktiviteter af forberedende eller hjælpende karakter strammes. Det kræver nu en konkret vurdering i alle tilfælde, om en aktivitet reelt er forberedende eller hjælpende. Der indføres en anti-fragmenteringsregel, som forhindrer, at en samlet erhvervsvirksomhed splittes op i mindre, hjælpefunktionslignende dele (evt. mellem forbundne selskaber) for at undgå at udgøre et fast driftssted.
• Agentreglen: Reglen udvides, så en virksomhed kan få fast driftssted via en agent, selvom agenten ikke formelt indgår aftaler i virksomhedens navn. Det er tilstrækkeligt, at agenten sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt godkendes af virksomheden. Dette rammer bl.a. kommissionær-strukturer.
• Uafhængig repræsentant: Undtagelsen for uafhængige agenter indsnævres. En agent, der handler udelukkende eller næsten udelukkende for nært forbundne virksomheder, anses ikke længere for at være uafhængig.
• Ophævelse af fjernsalgsreglen: Den særlige danske regel, der undtog visse former for fjernsalg via en repræsentant fra at udgøre et fast driftssted, ophæves.
• Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde: Den eksisterende regel om, at bygge- og anlægsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag, bibeholdes, men flyttes for systematikkens skyld.

Fradrag for endelige underskud i udlandet

Der indføres en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 E, som giver danske selskaber, der ikke har valgt international sambeskatning, mulighed for at fradrage endelige underskud fra udenlandske aktiviteter. Dette sker for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.

• Omfang: Fradragsretten gælder for endelige underskud i:
  • Direkte og indirekte ejede datterselskaber i EU/EØS-lande, Færøerne eller Grønland.
  • Faste driftssteder i EU/EØS-lande, Færøerne eller Grønland.
  • Fast ejendom beliggende i udlandet (globalt).
• Betingelser for "endeligt underskud": Et underskud anses kun for endeligt, hvis selskabet kan godtgøre, at det hverken har været eller vil være muligt at anvende underskuddet i det land, hvor enheden er hjemmehørende, eller i noget andet land. Dette gælder både for tidligere, nuværende og fremtidige indkomstår. Likvidation af et selskab er ikke i sig selv nok, hvis der f.eks. er mulighed for, at en tredjepart kan overtage underskuddet, eller hvis aktiviteten kan genoptages inden for en vis periode. Opgørelsen af underskuddet skal ske efter danske skatteregler.

Transfer Pricing-dokumentation og skønsmæssige ansættelser

Reglerne i skattekontrolloven om transfer pricing strammes for at sikre rettidig dokumentation og styrke Skatteforvaltningens kontrolmuligheder.

• Ny indsendelsesfrist: Den skriftlige transfer pricing-dokumentation skal fremover indgives til Skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. Tidligere skulle dokumentationen kun indsendes på anmodning.
• Skønsmæssig ansættelse: Det præciseres, at Skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst for de kontrollerede transaktioner, hvis dokumentationen ikke er udarbejdet og indgivet rettidigt.
• Sanktioner: Der indføres hjemmel til at pålægge daglige tvangsbøder, hvis dokumentationen ikke indgives rettidigt. Manglende oplysninger om kontrollerede transaktioner i selve oplysningsskemaet kan medføre et skattetillæg.

Ændring af opbevaringsperiode for finansielle oplysninger

For at leve op til OECD's standard for automatisk udveksling af finansielle kontooplysninger (CRS) ændres opbevaringsperioden i skatteindberetningsloven.

• Grundlaget for de indberettede oplysninger, herunder due diligence-materiale, skal nu opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen, i stedet for 5 år fra udgangen af regnskabsåret.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2021, men med følgende særlige virkningstidspunkter:

• Fradrag for endelige underskud (§ 1, nr. 8): Har virkning for indkomståret 2019 og senere. Der åbnes for genoptagelse af tidligere år.
• Regler om transfer pricing-dokumentation (§ 6, nr. 1, 2, 5 og 7): Har virkning for indkomståret 2021 og senere.
• Tekniske justeringer i kulbrinteskatteloven og ligningsloven (§§ 3 og 4): Har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.