Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en landbruger, der i 2019 fik tilsagn om tilskud på over 1 mio. kr. til etablering af et minivådområde. Efter anlægget var færdigt, anmodede landbrugeren om slutudbetaling af tilskuddet.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Landbrugsstyrelsen) traf den 2. maj 2023 afgørelse om bortfald af tilsagnet og krævede en allerede udbetalt forskudsbetaling tilbage. Afgørelsen var baseret på et kontrolbesøg, hvor styrelsen konstaterede, at minivådområdet ikke overholdt de fastsatte krav til vanddybde i både de dybe og lave zoner, som beskrevet i Bekendtgørelse om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder § 10, stk. 2.
Landbrugeren klagede over afgørelsen og anførte flere punkter:
Under sagens behandling henviste klageren til en ny dom fra EU-Domstolen (sag C-6/23, Baramlay). På baggrund af denne dom ændrede styrelsen sin vurdering og meddelte, at kravet til minivådområdets udformning nu skulle betragtes som en "forpligtelse" i EU-retlig forstand og ikke et "kriterie for støtteberettigelse".
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at styrelsens afgørelse var baseret på en forkert retsanvendelse og derfor er ugyldig.
Nævnet lagde afgørende vægt på skelnen mellem "kriterier for støtteberettigelse" og "forpligtelser" i henhold til EU-retten, som præciseret i EU-Domstolens dom i sag C-6/23, Baramlay.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at kravet om at gennemføre projektet i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bekendtgørelsens bilag 3, er en forpligtelse, som tilsagnshaver påtager sig, og ikke et grundlæggende kriterium for støtteberettigelse.
Styrelsen havde truffet sin afgørelse efter Bekendtgørelse om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder § 22, stk. 1, nr. 4, som omhandler manglende opfyldelse af støtteberettigelseskriterier. Dette var forkert, da der i stedet skulle have været foretaget en proportionalitetsvurdering af den manglende opfyldelse af forpligtelsen. Sagen blev derfor hjemvist, så styrelsen kan træffe en ny afgørelse på det korrekte retlige grundlag.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.

Sagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. februar 2004 for perioden 1. september 2003 til 31. august 2013. Tilsagnet dækkede 50 ha i mark 100 og blev givet i medfør af Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder. Betingelserne omfattede afgræsning fra 1. juni til 1. oktober med et specifikt græsningstryk og etablering af hegn. I juli 2013 fik klager råderet over yderligere 70,661 ha i matrikel 194K efter en skelforretning, hvilket Landbrugsstyrelsen tilrettede med tilbagevirkende kraft. Landbrugsstyrelsen kontrollerede klagers arealer den 12.-13. september 2013. Kontrollen fastslog et medregnet areal på 46,55 ha ud af de anmeldte 50,87 ha, hvilket resulterede i en overdeklaration på 3,45 ha. Flere marker blev underkendt, primært grundet "ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden".
Det er nu muligt at søge om tilskud til vand- og klimaprojekter i 2023-runden, som dækker både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt Miljø- og Fødevareministeriet for manglende opfølgning på mål for kvælstofreduktion og utilstrækkelig kontrol med landbrugets gødning i perioden 2019-2023.
Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.
Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.
Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.

En landbruger fik den 7. september 2012 et femårigt tilsagn om omlægningstilskud til økologisk jordbrug, som omfattede m...
Læs mere### Formål og baggrund Bekendtgørelsen fastsætter rammerne for en tilskudsordning til etablering af minivådområder for å...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Stadfæstelse af afgørelse om nedsættelse af landbrugstilskud for 2015 og bortfald af tilsagn