Direktiv 2014/31 om ikke-automatiske vægte gælder for politiets vejning ved strafferetlig håndhævelse af køretyøjers totalmasse

Denne præjudicielle sag omhandlede fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU, som harmoniserer medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikke-automatiske vægte (NAWI). Sagen opstod i Belgien i forbindelse med en straffesag mod FB og JL Sàrl (et transportfirma), hvor FB blev retsforfulgt for at have ført et køretøj, der overskred den maksimalt tilladte totalmasse.

Sagens baggrund

Under en kontrol i Saint-Vith (Belgien) foretog det belgiske politi en vejning af et transportkøretøj, der tilhørte JL Sàrl og blev ført af FB. Vejningen viste en klar overskridelse af den maksimalt tilladte masse, hvilket førte til straffesag mod både føreren og selskabet.

I de nationale retsinstanser blev det anfægtet, om vejningen var gyldig, da det var usikkert, hvilke krav til godkendelse og kontrol (kalibrering) den anvendte vægt skulle opfylde. Den forelæggende ret, Cour de cassation (Belgien), tvivlede på, om direktiv 2014/31/EU, der primært fokuserer på »tilgængeliggørelse på markedet« af vægte som led i erhvervsvirksomhed, fandt anvendelse, når vægten blev benyttet af retslige myndigheder eller politimyndighederne med henblik på strafferetlig håndhævelse.

Det præjudicielle spørgsmål

Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om artikel 1, stk. 1, i direktiv 2014/31 skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse på ikke-automatiske vægte, når disse benyttes af retslige myndigheder eller politimyndighederne til bestemmelse af et køretøjs masse med henblik på anvendelsen af national lovgivning på det strafferetlige område.

Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 1, i direktiv 2014/31/EU skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse på ikke-automatiske vægte, selv når de benyttes af de retslige myndigheder eller politimyndighederne til bestemmelse af et køretøjs masse med henblik på anvendelsen af national strafferetlig lovgivning.

Domstolens begrundelse for afgørelsen

Domstolen konkluderede, at direktivets anvendelsesområde er meget vidt og ikke er begrænset af, hvem der bruger vægten, efter den er bragt i omsætning. Den essentielle begrundelse var:

• Omfattede anvendelsesområder: Direktivets artikel 1, stk. 2, litra b) og c), omfatter udtrykkeligt bestemmelse af massen i forbindelse med »beregning af ... bøde« samt med henblik på »anvendelse af en lov eller en administrativ bestemmelse«. Politimyndigheders kontrolvejning falder direkte ind under disse formål.
• Formålsbestemthed: Direktivet har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser. Hvis vægte, der anvendes af myndigheder til strafferetlig håndhævelse, blev udelukket, ville det betyde, at potentielt ukorrekte vægte kunne anvendes i situationer, hvor præcise målinger er afgørende for retsbeskyttelsen. Dette ville undergrave direktivets formål.