Justering af likviditetslåneordningen i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger

Midlertidig fritagelse for kvartalsvis indberetning

For at lette de administrative byrder for energivirksomhederne indføres en midlertidig lempelse af deres indberetningspligt.

• Fritagelse: Energivirksomheder undtages fra pligten til kvartalsvis indberetning af renter til Skatteforvaltningen for årene 2023 og 2024 for de lån (indefrysninger), de yder til deres kunder.
• Årlig indberetning: Pligten til at foretage den årlige indberetning består uændret.

Forældelse af renter

Lovforslaget sikrer, at renter på gæld til staten under ordningen behandles på samme måde som selve hovedgælden i forhold til forældelse.

• Harmonisering: Det præciseres, at renter af indefrosne beløb og likviditetslån ikke forældes, så længe fordringen tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette bringer reglerne for renter på linje med reglerne for hovedstolen.

Styrket kontrol og tilsyn

Erhvervsstyrelsens muligheder for at føre kontrol med ordningen samles og styrkes for at modvirke misbrug.

• Kontrolbeføjelser: Erhvervsstyrelsen kan foretage løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med udbetalte lån og tilskud.
• Informationsindhentning: Styrelsen kan pålægge ansøgere og modtagere at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation. I særlige tilfælde kan der pålægges revisorbistand for modtagerens regning.
• Dataadgang: Styrelsens adgang til at indsamle, samkøre og behandle data fra offentlige registre, Energinets datahub og Evida i kontroløjemed, bekræftes.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023 med en enkelt undtagelse.

• Særlig ikrafttrædelse: Bestemmelsen i § 1, nr. 3 (om Erhvervsstyrelsens krav i konkursboer) træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Ifølge lovteksten gives denne bestemmelse desuden tilbagevirkende kraft fra og med indberetningen for første kvartal 2023. Bemærkningerne til lovforslaget indikerer dog, at formålet med den hurtige og tilbagevirkende kraft er at fritage energiselskaberne for den kvartalsvise skatteindberetning for 1. kvartal 2023, hvilket er reguleret i en anden paragraf (§ 1, nr. 4).

Oversigt over de centrale ordninger

Statslige likviditetslån til energivirksomheder (Kapitel 2)

Energivirksomheder, der tilbyder indefrysning af energiregninger til deres kunder, får ret til statslige likviditetslån. Lånene skal dække det beløb, som virksomhederne har indefrosset for deres kunder.

• Overtagelse af misligholdte krav: Hvis en kunde ikke betaler sit indefrosne beløb tilbage til energivirksomheden, skal staten tilbyde at overtage kravet ved at købe fordringen. Dette forudsætter, at energivirksomheden har gennemført en almindelig rykkerprocedure med mindst to rykkerskrivelser.
• Begrænsninger: Energivirksomheder, der modtager lån, må ikke sælge eller overdrage fordringen til andre, og fordringen kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning (f.eks. udlæg).
• Støtte til administration: Erhvervsministeren kan etablere låne- og tilskudsordninger til at dække energivirksomhedernes administrative omkostninger og it-udgifter i forbindelse med implementeringen af indefrysningsordningen.

Statslige likviditetslån til energiintensive virksomheder (Kapitel 3)

Der oprettes en særskilt låneordning for energiintensive virksomheder til dækning af en andel af deres merudgifter til el og gas. Ordningen dækker ikke merudgifter til fjernvarme.

• Definition: Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte de præcise kriterier for, hvornår en virksomhed anses for at være energiintensiv, f.eks. baseret på energiudgifternes andel af omsætningen.
• Eksklusivitet: En virksomhed, der benytter denne låneordning, kan ikke samtidig benytte den generelle indefrysningsordning for den samme periode.

Tilskud til boligforeninger mv. (Kapitel 4)

Boligforeninger, der ikke primært har virksomheder som medlemmer, kan ansøge om et tilskud. Tilskuddet skal dække de højere renteudgifter, de pådrager sig i tilbagebetalingsperioden for indefrosne beløb. Dette sikrer, at beboere i boligforeninger reelt får samme rentevilkår som individuelle husstande.

Administration, kontrol og inddrivelse (Kapitel 5, 6 & 7)

• Administration: Erhvervsstyrelsen administrerer alle låne- og tilskudsordninger. Ansøgninger skal indsendes digitalt, og udbetalinger sker til virksomhedens NemKonto.
• Kontrol: Erhvervsstyrelsen fører stikprøvebaseret og risikobaseret kontrol. Styrelsen får adgang til at indhente og samkøre data fra offentlige registre, Energinets datahub og Evida for at validere ansøgninger og forhindre misbrug. Ved mistanke kan styrelsen kræve supplerende dokumentation og revisorbistand.
• Tilbagebetaling: Hvis en virksomhed har modtaget lån eller tilskud på et forkert grundlag eller ikke overholder reglerne, kan Erhvervsstyrelsen kræve beløbet tilbagebetalt straks.
• Inddrivelse: Misligholdte lån og overtagne fordringer fra kunder overdrages til Restanceinddrivelsesmyndigheden for inddrivelse.
• Forældelse: Forældelsesfristen for fordringerne suspenderes, mens de er hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke overdraget til inddrivelse, for at forhindre retstab.

Klageadgang og ikrafttrædelse (Kapitel 8 & 9)

• Klage: Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen kan påklages til Erhvervsankenævnet inden for 4 uger. Søgsmål mod ankenævnets afgørelser skal anlægges inden 6 måneder.
• Ikrafttrædelse: Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvilket afventer EU-Kommissionens godkendelse af ordningerne som lovlig statsstøtte. Loven indeholder ikke en solnedgangsklausul på grund af de langvarige tilbagebetalingsforløb.