Energiklagenævnets afgørelse om priskontrol af forsyningspligtpriser for 1. kvartal 2005

Sagen omhandler en klage fra Dansk Energi, som mandatar for Scanenergi A/S og 24 andre forsyningspligtige virksomheder, over Energitilsynets afgørelser af 28. december 2004. Afgørelserne vedrørte regulering af de udmeldte forsyningspligtpriser for 1. kvartal 2005. Klagen fokuserede på både den faste kvartalsvise forsyningspligtpris til ikke-timemålte forbrugere (kvartalsprisproduktet) og balancerings- og administrationsbidraget, der tillægges timespotprisen for timemålte forbrugere (spotprisproduktet).

Energitilsynet havde påbudt Scanenergi A/S at nedsætte prisen for kvartalsprisproduktet fra 279,50 DKK/MWh til 262,60 DKK/MWh og for spotprisproduktet fra 15,00 DKK/MWh til 14,50 DKK/MWh.

Baggrund for prisreguleringen

Den 1. januar 2005 trådte en ændring af elforsyningsloven § 72 i kraft, som indførte en ny regulering af forsyningspligtpriserne. Tidligere havde Energitilsynet foretaget en bagudrettet pris- og avanceregulering. Med den nye lov skulle forsyningspligtige virksomheder fremover udmelde priserne for det kommende kvartal til Energitilsynet, som derefter kontrollerede, om priserne var i overensstemmelse med elforsyningsloven § 72. Energitilsynet anmodede virksomhederne om at anmelde priserne for 1. kvartal 2005 senest den 16. december 2004, jf. elforsyningsloven § 72, stk. 6, § 76, stk. 2 og § 84, stk. 1.

Klagerens synspunkter

Dansk Energi påstod, at Energitilsynets afgørelse var ugyldig, og anførte følgende hovedpunkter:

Kvartalsprisproduktet

• Energitilsynets de facto maksimalprisfastsættelse havde ikke hjemmel i elforsyningsloven § 72, stk. 1.
• Den anvendte metode for priskontrol var uforenelig med elforsyningsloven § 72.
• Den fastsatte mark-up var for lav, ikke markedsbaseret og skadelig for markedet.
• Anvendelsen af terminsprisen på anmeldelsesdagen (16. december 2004) som prisreference var ikke sagligt begrundet.

Spotprisproduktet

• Metoden til fastsættelse af balancerings- og administrationsbidraget var uforenelig med elforsyningsloven § 72, stk. 2 på grund af utilstrækkeligt datagrundlag.
• Den fastsatte mark-up var for lav, ikke markedsbaseret og skadelig for markedet.

Dansk Energi argumenterede desuden for, at markedet for forsyningspligtprodukter fungerede, og at Energitilsynets regulering hæmmede konkurrencen. De mente, at Energitilsynet havde en vejledningspligt, som ikke var opfyldt i forhold til den nye reguleringsmetode.

Energitilsynets synspunkter

Energitilsynet påstod, at afgørelsen skulle stadfæstes, og argumenterede for, at prisreguleringen var sket med rette og havde hjemmel i elforsyningsloven § 72.

Kvartalsprisproduktet

• Metoden til at identificere "markedets prisniveau" havde hjemmel i elforsyningsloven § 72, stk. 1 og var i overensstemmelse med lovens formål om forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi, jf. elforsyningsloven § 1.
• Der var ikke tale om en bindende maksimalprisfastsættelse, men en regulering af priser, der lå over "markedets prisniveau".
• Henvisningen i forarbejderne til "prissikringskontrakter" sigtede til terminskontrakter på engrosmarkedet (Nord Pool).
• Markedet for forsyningspligtprodukter var ikke velfungerende på grund af markedskoncentration, lokale monopoler, adgangsbarrierer og immobile kunder.
• Anvendelsen af anmeldelsesdatoen (16. december 2004) som reference var sagligt begrundet, da virksomhederne selv kunne vælge anmeldelsesdag og indregne tab/gevinst fra tidligere kontrakter, jf. overgangsbestemmelsen i lov nr. 494/2004 § 4, stk. 4.

Spotprisproduktet

• Metoden til fastsættelse af det maksimale balancerings- og administrationsbidrag havde hjemmel i elforsyningsloven § 72, stk. 2 og stk. 5.
• Energitilsynet anvendte observerede spotpristillæg fra danske og norske prisportaler og sammenholdt disse med skønnede omkostninger.
• De fastsatte mark-ups var ikke urimeligt lave; analyser viste betydelige stigninger i avancen for virksomhederne.
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF stillede ikke krav om sektorspecifik regulering, men tillod medlemsstaterne at pålægge prisregulering.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 28. december 2004.

Energiklagenævnets vurdering

Nævnet fandt, at Energitilsynets generelle fremgangsmåde ved kontrollen af forsyningspligtpriserne lå inden for de beføjelser, der er hjemlet i elforsyningsloven § 72, stk. 7, jf. stk. 1, og at priskontrollen var udøvet sagligt.

Kvartalsprisproduktet

• Nævnet fandt det berettiget, at Energitilsynet vurderede, at markedet for forsyningspligtige elprodukter ikke var velfungerende, og derfor ikke tog udgangspunkt i de udmeldte priser ved fastlæggelse af "markedets prisniveau", jf. elforsyningsloven § 72, stk. 1.
• Nævnet bekræftede, at udtrykket "prissikringskontrakter" i lovforarbejderne sigtede til prissikringskontrakter på engrosmarkedet (terminspriser på Nord Pool).
• Energitilsynets metode til fastlæggelse af "markedets prisniveau" – ved at observere slutbrugerpriser på det åbne marked, fratrække engrosprisen og anvende medianen af de observerede tillæg (mark-up) – opfyldte lovens intentioner.
• Størrelsen af tillægget (mark-up) var passende fastsat, idet Energitilsynet havde et betydeligt skøn.
• Anvendelsen af terminsprisen på anmeldelsesdagen (16. december 2004) som prisreference var sagligt begrundet, da virksomhederne havde haft mulighed for at vælge anmeldelsesdag og korrigere for tidligere tegnede prissikringskontrakter.

Spotprisproduktet

• Metoden til fastsættelse af balancerings- og administrationsbidraget havde den fornødne hjemmel i elforsyningsloven § 72.
• Energitilsynets brug af information fra det norske marked kunne ikke anfægtes.
• Størrelsen af tillægget (mark-up) var passende fastsat, af samme grunde som for kvartalsprisproduktet.

Samlet set fandt Energiklagenævnet, at Energitilsynets priskontrol af forsyningspligtpriserne for 1. kvartal 2005 havde den fornødne hjemmel og var udøvet sagligt og lovligt. Afgørelsen er truffet efter elforsyningsloven § 89 og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.