Lønmæssig indplacering af daginstitutionsledere i Københavns Kommune – Krav på stigning fra løntrin 50 til 51 trods lokalt løntrinsloft

Parternes påstande

• Klager (Fag og Arbejde): Påstand om, at KL skal anerkende, at den centralt aftalte lønstigning på ét løntrin pr. 1. april 2009 også har virkning for de 6 ledere, der 31. marts 2009 var aflønnet på løntrin 50.
• Indklagede (KL for KK): Påstand om frifindelse.

Hovedargumenter

Fag og Arbejde (Klager) argumenterede:

• KL var vidende om lederne på løntrin 50 under overenskomstforhandlingerne og tog ikke forbehold. Stigningen skulle have fuldt gennemslag.
• Indplaceringen på trin 50 var ikke en fejl, men et bevidst og forhandlet valg, som løbende var bekræftet ved fornyelser af individuelle lønaftaler.
• Kommunen har anerkendt den fulde grundlønsstigning for alle ledere mellem trin 43 og 49, og der skal behandles lige.

Kommunernes Landsforening (Indklagede) argumenterede:

• Lederne var fejlindplaceret på løntrin 50 i strid med det lokalt aftalte løntrinsloft i forhåndsaftalerne.
• Fejlindplaceringen er ikke bindende for kommunen, og korrektion af fejl kan ske med virkning for fremtiden.
• Modregningsbestemmelsen i overenskomsten hjemler adgang til at ændre lønnens sammensætning (konvertere trin til kronetillæg) for at respektere det gyldigt aftalte loft, især da ingen ledere gik ned i løn.

Opmanden tog klagers påstand til følge for 5 af de 6 ledere, men frifandt indklagede vedrørende Steen Nielsen.

Afgørelse:

Kommunernes Landsforening for Københavns Kommune skal anerkende, at den centralt aftalte lønstigning på ét løntrin pr. 1. april 2009 også har virkning for Jeanette Larsson, Jens Normand, Anders Ulrik Jensen, Brita Fabricius og Monika Zober.

Rettens begrundelse

Opmanden fastslog, at det lokale løntrinsloft i forhåndsaftalen udelukkende angår udmøntningen af funktions- og kvalifikationsløn og ikke giver hjemmel til at konvertere allerede tildelte løntrin til kronetillæg som følge af en centralt aftalt grundlønsstigning.

"På den baggrund kan forbeholdet om ”lokalt [] aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer” ikke give Københavns Kommune hjemmel til at nægte de 6 ledere en lønstigning, der indebærer aflønning på løntrin 51."

Kommunens sekundære anbringende om, at de 6 ledere i forvejen var fejlindplaceret på løntrin 50 (i strid med loftet), blev også afvist. Voldgiftsretten fandt, at de individuelle lønaftaler var indgået og fornyet af personer med kompetence til at forpligte kommunen. Uanset om tildelingen af løntrin oprindeligt måtte have fraviget interne forhåndsaftaler, er aftalerne bindende for kommunen efter almindelige fuldmagtssynspunkter.

Retten lagde vægt på, at løntrinnene var tildelt for flere år siden, opretholdt og videreført i nye aftaler, og at indplaceringen på løntrin 50 var opretholdt, selv efter at kommunen var blevet opmærksom på det påståede problem (jfr. Jens Normands sag). Kommunen var derfor ikke berettiget til at ændre ledernes hidtidige lønmæssige indplacering i forbindelse med den centrale lønstigning pr. 1. april 2009.

Undtagelse vedrørende Steen Nielsen:

For Steen Nielsen bemærkede voldgiftsretten, at der den 13. november 2009 var indgået en ny lønaftale gældende fra 2. april 2009, hvor han fortsat var indplaceret på løntrin 50, men hvor funktions- og kvalifikationsløn var udmøntet som kronetillæg. Da klager ikke havde gjort gældende, at denne nye aftale skulle være ugyldig, måtte den lægges til grund som bindende. Indklagede blev derfor frifundet for klagers påstand for så vidt angår Steen Nielsen.

Opdagelse af lønforskel og parternes argumenter

Først i december 2012 blev pædagogen opmærksom på, at hendes løn var lavere end hendes kollegers. Hun rettede herefter henvendelse til sin leder, hvilket førte til, at hendes faglige organisation indledte en sag mod kommunen.

Klagers synspunkter:

• Hun blev stillet ringere end kolleger med tilsvarende eller mindre erfaring.
• Udelukkelsen fra lønforhandlingen skyldtes udelukkende hendes barselsorlov.
• Selvom hun fik tildelt løntrin fra januar 2013, krævede hun efterbetaling for perioden 2010-2012 samt en godtgørelse.

Indklagedes synspunkter:

• Kommunen erkendte, at det var en fejl ikke at have klageren "i spil" til forhandlingerne.
• De argumenterede dog for, at lønpuljen var begrænset, og at der ikke nødvendigvis var midler til at give alle medarbejdere lønstigninger.
• Kommunen mente, at sagen burde være løst ved det forligsforslag, de tidligere havde præsenteret, som en anden kollega havde accepteret.