Lov om lokalplejehjem

Ledelse

Det kommunale aktieselskab ledes af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen. De kommunale ejere skal sikre, at generalforsamlingen udpeger formanden og en eventuel næstformand for bestyrelsen, og kommunale repræsentanter kan ikke udpeges til disse poster. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer, antal medarbejderrepræsentanter og krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer. Lederen af lokalplejehjemmet skal være medlem af den direktion, bestyrelsen ansætter. Ældreministeren kan også fastsætte regler om, at en kommunal ejer kan varetage administrative opgaver for aktieselskabet mod betaling på markedsvilkår.

Lokaler

Lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret som almene ældreboliger eller plejehjem. Aktieselskabet indgår en tidsubegrænset kontrakt med bygningsejeren om leje af servicearealer. Boligerne udlejes direkte af bygningsejeren til beboerne efter almenlejeloven.

Afregning, regnskab og lån

Ældreministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens betaling for den hjælp og støtte, som lokalplejehjemmet leverer. Afregningsmodellen skal i vidt omfang ligne den for friplejehjem. Aktieselskabets årsregnskab skal indeholde et særskilt regnskab for salg af tilkøbsydelser og skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Selskabet kan kun optage lån med ejerens eller ejernes godkendelse, og en kommunalbestyrelse må ikke yde lån til aktieselskabet eller stille garanti for lån, som selskabet optager.

Tilsyn

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at det kommunale aktieselskab varetager sine opgaver inden for lovgivningens rammer. Som led i tilsynet kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for opgavevaretagelsen. Handlekommunen bevarer pligten til at føre et løbende personrettet tilsyn med hjælpen til den enkelte borger. Fra den 1. juli 2025 vil lokalplejehjem være omfattet af det nye ældretilsyns tilsyn med kvalitet i helhedsplejen.

Fravigelse af kommunale retningslinjer

Lokalplejehjemmet er ved sin drift som udgangspunkt ikke bundet af kommunalbestyrelsens retningslinjer for andre almene plejeboliger eller plejehjem, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden bestemmelse. Dette skal sikre de nødvendige frihedsgrader for driften.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog har § 1, stk. 1 (om opgaver), og § 7 (om lokaler) virkning fra den 1. juli 2025. I perioden fra 1. januar 2025 til 1. juli 2025 gælder overgangsbestemmelser, der henviser til serviceloven i stedet for den nye ældrelov. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringer som følge af Ældrereformen

Den nye ældrelov introducerer nye begreber og ydelser, som skal afspejles i kommunernes regnskaber:

• Helhedspleje: Der indføres nye regler for kontering af ydelser under det nye begreb 'helhedspleje', som bl.a. omfatter genoptræning og rehabilitering. Dette medfører ændrede betegnelser på funktionerne 5.30.26 og 5.30.27.
• Lokalplejehjem: Der oprettes nye driftsgrupperinger (016-018) til at håndtere udgifter relateret til de nye lokalplejehjem, som kommunerne kan etablere.
• Støtte til teknologi: En ny driftsgruppering (007) oprettes specifikt til udgifter til økonomisk støtte til borgeres køb af robotstøvsugere, jf. ældrelovens § 15.
• Udfasning: Driftsgrupperingen for 'Forebyggende hjemmebesøg' nedlægges.

Kommunerne får en overgangsperiode indtil 1. juli 2027 til at revisitere borgere fra ydelser efter serviceloven til de nye tilbud efter ældreloven.

Ændringer som følge af Kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen omstrukturerer hele ydelsessystemet, hvilket kræver en omfattende opdatering af kontoplanen:

• Nyt Ydelsessystem: Det hidtidige system med kontant- og uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse m.v. erstattes af et nyt system med tre grundlæggende satser: mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Der oprettes nye grupperinger på funktion 5.57.73 til disse ydelser.
• Overgangsordning: Eksisterende konti vil blive brugt til at registrere afløbsudgifter for de gamle ydelser frem til 30. juni 2025.
• Nye Tilskud: Der indføres nye grupperinger for medicintilskud og skattefrit fritidstillæg på funktion 5.57.72.
• Særlig Støtte: Ansvaret for udbetaling af 'særlig støtte' overgår fra Udbetaling Danmark til kommunerne, hvilket kræver nye konti til registrering af udgift og statsrefusion.
• Terminologi: Der foretages en lang række redaktionelle ændringer, hvor f.eks. 'uddannelseshjælp' konsekvent ændres til 'kontanthjælp' for at afspejle den nye lovgivning.

Oversigt over centrale ændringer

Konklusion

Disse ændringer er afgørende for, at kommunernes regnskaber for 2025 og frem er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det kræver, at kommunerne opdaterer deres økonomisystemer og sikrer, at alle udgifter og indtægter bliver konteret korrekt i henhold til den nye kontoplan.