Gensidig Anerkendelse af Bødestraffe: Rækkevidden af Overensstemmende Fortolkning ved Ufuldstændig Gennemførelse for Juridiske Personer

Domstolen fastslår, at Rammeafgørelse 2005/214/RIA ikke pålægger en national domstol at undlade at anvende national ret, der er uforenelig med rammeafgørelsens artikel 9, stk. 3, da rammeafgørelsen ikke har direkte virkning. Den nationale domstol er dog forpligtet til i videst muligt omfang at anlægge en overensstemmende fortolkning af national ret.

Fortolkning af 'Juridisk person' (Spørgsmål 2)

Domstolen besvarede først det andet spørgsmål og fastslog, at begrebet "juridisk person" i rammeafgørelsens artikel 1, litra a), og artikel 9, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i den stat, der har udstedt afgørelsen (udstedelsesstaten).

• Denne konklusion følger af rammeafgørelsens generelle opbygning, hvor det er udstedelsesstatens lovgivning, der regulerer de strafferetlige ansvarsfaktorer, herunder hvilken enhed der pålægges straffen (Pkt. 44).
• Fortolkningen skal sikre et effektivt samarbejde baseret på princippet om gensidig anerkendelse.

Rækkevidden af Overensstemmende Fortolkning (Spørgsmål 1)

Angående den nationale domstols forpligtelse til at handle ved ufuldstændig gennemførelse, præciserer Domstolen principperne for overensstemmende fortolkning:

Rammeafgørelsen [...] skal fortolkes således, at den ikke pålægger en ret i en medlemsstat at undlade at anvende en bestemmelse i national ret, der er uforenelig med artikel 9, stk. 3, i rammeafgørelse 2005/214, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, idet denne bestemmelse ikke har direkte virkning.

• Den nationale ret har pligt til at fortolke national ret i lyset af rammeafgørelsens ordlyd og formål for at sikre dens fulde virkning.
• Denne forpligtelse begrænses dog af princippet om, at der ikke må anlægges en fortolkning contra legem af national ret. Domstolen bemærker imidlertid, at den polske domstol ikke kan antage, at en overensstemmende fortolkning er umulig alene på grund af tidligere national retspraksis eller juridisk litteratur.
• Domstolen vejleder den nationale ret om, at en bred fortolkning af begrebet "gerningsmand" i den polske strafferetsplejelov, som også omfatter juridiske personer, ikke ville skærpe det strafferetlige ansvar, da ansvarets omfang allerede er fastlagt i udstedelsesstatens lovgivning (Nederlandene).

Domstolen skulle tage stilling til, om begrebet "domstol med kompetence i navnlig straffesager" er et autonomt EU-retligt begreb, og om Unabhängiger Verwaltungssenat falder ind under denne definition. Domstolen skulle også vurdere, om kravet om adgang til domstolsprøvelse er opfyldt, når der er en forudgående administrativ procedure.

Ne bis in idem og koordinering af sanktioner: Kumulation af bøder for urimelig handelspraksis og tilsynsbrud i forskellige medlemsstater (Volkswagen/Dieselgate)