Successionsrækkefølge og beskatning ved ægtefællesuccession og dødsfald

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og besvarede spørgsmålene som følger:

• Spørgsmål 1 (Ægtefællesuccession): Ja.
• Spørgsmål 2 (Dødsboskat og værdiansættelse): Ja, se dog indstilling og begrundelse.
• Spørgsmål 3 (Beskatning efter Aktieavancebeskatningsloven): Nej, se dog indstilling og begrundelse.
• Spørgsmål 4 (Boafgift og værdiansættelse): Afvises.
• Spørgsmål 5 (Gaveafgift ved indtræden): Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Begrundelse

Ad Spørgsmål 1 (Ægtefællesuccession): Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af kapitalandelene fra Spørger til hustruen skal behandles efter reglerne om ægtefællesuccession i Kildeskatteloven § 26 B. Dette skyldes, at Spørger opgiver sit ejerskab og sin rådighed over andelene, og selvom hustruens rådighed er begrænset af successionsrækkefølgen, opnår hun ejendomsretten. Overdragelsen anses dermed som en afståelse, der er omfattet af tvungen succession mellem ægtefæller.

Ad Spørgsmål 2 (Dødsboskat): Skatterådet bekræftede, at da det er forudsat, at kapitalandelene i henhold til successionsrækkefølgen ikke inddrages under skiftet af boet efter successor eller antecessor (jf. civilretlig praksis som U.2021.5245.H), vil boet ikke være skattepligtig af indtægter og udgifter vedrørende andelene i boperioden. Afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden (fra udløbet af seneste indkomstår til dødsdagen) vil dog fortsat være skattepligtige i henhold til Dødsboskatteloven § 4.

Ad Spørgsmål 3 (Aktieavancebeskatning ved død): Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kapitalandelene ikke skal behandles efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven ved successors og antecessorerens død. Da successorens og antecessorernes rådighed over kapitalandelene ophører på dødsdagen, og ejendomsretten samtidig overgår til næste led i successionsrækkefølgen, anses ejendomsretten for ophørt på dødsdagen. Dette ophør udløser afståelsesbeskatning i mellemperioden, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 30. Det er ikke en betingelse for realisationsbeskatning, at ejendomsretten ophører som følge af kapitalejerens egen dispositive adfærd.

Ad Spørgsmål 4 (Boafgift og værdiansættelse): Spørgsmålet afvistes, da det civilretlige spørgsmål om, hvorvidt kapitalandele skal inddrages under skiftet og værdiansættes med henblik på boafgift, henhører under skifterettens kompetence og ikke Skatterådets, jf. Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1.

Ad Spørgsmål 5 (Gaveafgift ved indtræden): Skatterådet bekræftede, at overdragelsen til Spørgers hustru er afgiftsfri efter Boafgiftsloven § 22, stk. 3, da ægtefæller ikke er fraseparerede. Spørgsmålet om afgift ved den efterfølgende overgang til antecessorerne henhører dog under skifterettens kompetence, da det er skifteretten, der beregner og opkræver afgiften i henhold til Boafgiftsloven § 10, stk. 4 ved succession.

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften

Lovforslaget nedsætter bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 10 pct. ved overdragelse af erhvervsvirksomheder som arv eller gave til den nære familie. Denne nedsættelse omfatter kun erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne for skattemæssig succession, og hvor overdrageren har ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen. Ændringen har virkning for gaver ydet og udlodninger fra boer vedrørende personer, der er afgået ved døden den 1. oktober 2024 eller senere.

Indførelse af skematisk værdiansættelse

Der indføres et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Denne metode kan vælges af parterne som et alternativ til handelsværdien. Den skematiske værdi udgør virksomhedens bogførte egenkapital (med visse reguleringer, herunder fast ejendom til handelsværdi/ejendomsværdi og fradrag af immaterielle aktiver) med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening. Merindtjeningen opgøres på grundlag af et vægtet gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat før skat over de seneste 5 års regnskaber, med fradrag af en normalforrentning af driftsaktiver og en driftsherreløn for personligt drevne virksomheder (mellem 250.000 kr. og 2.000.000 kr.). Merindtjeningens levetid fastsættes ud fra omsætningsvækst og afkast af investeret kapital, med en maksimal levetid på 15 år. Den skematiske værdiansættelse kan dog ikke anvendes for nystartede virksomheder (mindre end 3 års kommercielle salg) eller virksomheder, hvis aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast. Ved salg inden for 3 år efter overdragelsen, hvor den nedsatte afgift er anvendt, beregnes den forhøjede afgift af aktivets handelsværdi, ikke den skematiske værdi.

Bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder

Lovforslaget udvider muligheden for skattemæssig succession til at omfatte aktive ejendomsvirksomheder. Dette betyder, at udlejning af fast ejendom under visse betingelser ikke længere anses for passiv kapitalanbringelse. Betingelserne for at anse en udlejningsvirksomhed som aktiv er, at overdragerens direkte eller indirekte ejerandel af den faste ejendom er mere end 50 pct. (inklusive nære familiemedlemmers ejerandele), og at opgaven med indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften ikke i overvejende grad varetages af en uafhængig tredjemand. Ejendommen skal desuden have været ejet og aktivt udlejet i mindst 1 år før overdragelsen. Denne ændring har virkning for overdragelser og udlodninger fra dødsboer, der sker den 1. januar 2025 eller senere.

Lempelse af pengetankregler

Som en konsekvens af, at aktiv udlejningsvirksomhed med fast ejendom ikke længere anses for passiv kapitalanbringelse, lempes de såkaldte pengetankregler i aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, etablerings- og iværksætterkontoloven, kildeskatteloven, pensionsbeskatningsloven og virksomhedsskatteloven. Dette vil gøre det lettere at opnå succession og anvende andre skatteordninger for virksomheder, der driver aktiv udlejning af fast ejendom.

Søskende sidestilles med nærtstående familie

Fra og med den 1. januar 2027 sidestilles søskende med nærtstående familie i relation til gaveafgiftsreglerne. Dette indebærer, at gaver mellem søskende fremover vil være omfattet af gaveafgiftsreglerne (med en sats på 15 pct., medmindre det er en erhvervsvirksomhed omfattet af den nedsatte sats) i stedet for at være indkomstskattepligtige. Dette gælder for gaver ydet den 1. januar 2027 eller senere.

Ikrafttrædelse og genoptagelse

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog har de fleste bestemmelser, herunder nedsættelsen af bo- og gaveafgiften og indførelsen af den skematiske værdiansættelse, tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 2024. Reglerne om succession for aktive ejendomsvirksomheder og lempelsen af pengetankreglerne har virkning fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne om søskende i gaveafgiftsreglerne træder i kraft og har virkning fra den 1. januar 2027.

For at imødekomme den tilbagevirkende kraft er der indført en genoptagelsesmulighed. Boet eller parterne kan anmode om genoptagelse af bo- eller gaveafgiftsberegningen for udlodninger eller overdragelser, der er sket i perioden fra den 1. oktober 2024 til lovens ikrafttræden, for at anvende de nye afgiftssatser og den skematiske værdiansættelse. Anmodning om genoptagelse skal indgives senest den 1. maj 2025.