Højesteret: Manglende stop ved B 13 'Stop'-tavle er overtrædelse af ubetinget vigepligt og udløser klip

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom (3 mod 2 stemmer), hvilket betød, at T blev frakendt førerretten betinget.

Flertallets begrundelse (3 dommere)

Flertallet lagde vægt på, at færdselstavlen B 13 Stop i henhold til bekendtgørelsen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel. B 13 tavlen adskiller sig dermed fra B 11 (ubetinget vigepligt/hajtænder), da den kræver fuldt stop.

Pligten til at standse må naturligt forstås som en integreret del af vigepiloten, da begge dele fremgår af vigepilotstavlen.

Da B 13 Stop-tavlen opsættes på steder, hvor der er et betydeligt uheldsproblem, har pligten til at standse et selvstændigt formål: at give føreren det nødvendige overblik for at opfylde vigepligten. Tilsidesættelse af stop-påbuddet udgør derfor en overtrædelse af Færdselsloven § 26, stk. 2.

Konsekvenser af afgørelsen

• T blev fundet skyldig i overtrædelse af Færdselsloven § 26, stk. 2 (ubetinget vigepligt).
• Overtrædelsen udløste et "klip" i kørekortet, jf. Færdselsloven § 125, stk. 2, nr. 4.
• Da T inden for 3 år havde tre klip-forseelser, blev han frakendt førerretten betinget, jf. Færdselsloven § 125, stk. 5.
• Landsrettens dom blev stadfæstet, og statsfællesskabet betalte sagens omkostninger for Højesteret.

Mindretallets syn (2 dommere)

Mindretallet fandt, at der ikke var grundlag for at fortolke indholdet af den ubetingede vigepligt forskelligt, uanset om den er tilkendegivet ved B 13 (Stop) eller B 11 (Vigepligt). Hvis kørslen sker forsigtigt (10 km/t) efter sikring mod trafik fra begge sider, og uden at forvolde fare eller ulempe, er vigepligten overholdt, jf. Færdselsloven § 26, stk. 5. Overtrædelsen burde derfor kun henføres under Færdselsloven § 4, stk. 1.

I forbindelse med den tredje overtrædelse (30. december 2018) indeholdt bødeforelægget en vejledning om klippekortordningen, men Anklagemyndigheden undlod ved en fejl at inkludere påstanden om betinget frakendelse. Efterfølgende blev T sigtet for en fjerde klipudløsende overtrædelse den 15. februar 2019, hvor han i et kryds kørte frem mod rødt lys i strid med Færdselsloven § 4, stk. 1.

Parternes centrale argumenter

T gjorde gældende, at Anklagemyndighedens manglende påstand om frakendelse i det tredje bødeforelæg skulle sidestilles med en bindende påtaleopgivelse. Dermed var de tre tidligere klip bortfaldet, og han skulle derfor frifindes for frakendelse i forbindelse med den fjerde overtrædelse.

Anklagemyndigheden fastholdt, at frakendelse ifølge klippekortordningen er obligatorisk, og at den begåede fejl ved den tredje overtrædelse ikke kunne give T en berettiget forventning om, at de tidligere klip var ophævet. At lade klippene bortfalde ville stride mod retsstillingen inden for strafferetten generelt. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af frakendelsen og anvendelse af tre klip, hvor overtrædelsen af 30. december 2018 indgik som det første klip i en ny periode.

Byretten frifandt T for frakendelse, idet de tidligere klip blev anset for bortfaldet. Landsretten ændrede dommen og pålagde betinget frakendelse samt forhøjede bøden, da klippekortordningen har obligatorisk karakter.