Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en kvindelig syrisk statsborger, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende mand, som ligeledes er syrisk statsborger med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark. Sagsforløbet er præget af komplekse faktiske omstændigheder vedrørende parrets ægteskab og deres samliv i udlandet.
Den herboende reference rejste i 2017 fra Danmark til Tyrkiet. Under et interview på den danske ambassade i 2020 oplyste han, at han var blevet gift i denne periode. Der blev efterfølgende fremsendt dokumentation for et ægteskab indgået i Syrien i marts 2018, hvor referencen oprindeligt hævdede at have været til stede. Han ændrede dog senere sin forklaring og oplyste, at han aldrig havde forladt Tyrkiet, men at et familiemedlem havde underskrevet ægteskabspapirerne i Syrien på hans vegne.
Da ansøgeren indgav den officielle ansøgning om ægtefællesammenføring, opstod der yderligere uklarheder:
Som dokumentation for samlivet blev der indsendt lejekontrakter, men disse var udstedt til personer, der hverken var ansøgeren eller referencen. Derudover fremgik det af CPR-registret, at referencen fortsat stod registreret som gift med en anden person i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse i maj 2022. Afgørelsen var baseret på flere juridiske vurderinger af ægteskabets gyldighed og parrets faktiske samliv.
Nævnet fandt, at ægteskabet ikke kunne anerkendes efter dansk ret, hvilket er en betingelse for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde afgørende vægt på, at referencen ikke var fysisk til stede ved vielsen i Syrien. Efter dansk lovgivning er det et absolut krav for anerkendelse af et udenlandsk ægteskab, at begge parter har været fysisk til stede ved vielsen. Da der var tale om et stedfortræderægteskab (proxy-ægteskab), kunne det ikke danne grundlag for sammenføring.
Nævnet bemærkede desuden:
Nævnet afviste ligeledes, at der var etableret et fast samlivsforhold af længere varighed. Efter fast praksis kræves normalt 1,5 til 2 års dokumenteret samliv på fælles bopæl, hvilket ikke var godtgjort i denne sag, navnlig fordi ansøgeren selv benægtede at have boet med referencen, og de fremsendte lejekontrakter vedrørte tredjemand.
Endelig blev der givet afslag efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, da der ikke forelå særlige grunde. Nævnet vurderede, at der ikke var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv omfattet af EMRK artikel 8. Referencens helbredstilstand (diskusprolaps og forhøjet blodtryk) og påstande om trusler mod ansøgeren i Syrien kunne ikke føre til en anden vurdering, da betingelserne for familiemæssig tilknytning ikke var opfyldt.
Tilsynsundersøgelsen af danske myndigheders praksis i sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber med mindreårige er færdiggjort. 86 sager giver anledning til kritik.

Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse til en syrisk statsborger, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle i Danmark. Det centrale spørgsmål i sagen er, om parret rettidigt og sandfærdigt har godtgjort deres ægteskab, eller om der er afgivet urigtige oplysninger til myndighederne.
Under behandlingen af referencens egen asylsag i november 2014 oplyste han til de danske udlændingemyndigheder, at han var ugift. Ved den efterfølgende ansøgning om familiesammenføring blev det imidlertid oplyst, at parret var blevet gift i Syrien i marts 2013, hvilket var før referencens flugt til Danmark. Dette skabte en væsentlig uoverensstemmelse mellem referencens tidligere forklaringer og de nye oplysninger i ansøgningssagen.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Højesteret fastslår, at treårskravet for ægtefællesammenføring til herboende med midlertidig beskyttelsesstatus ikke strider mod Menneskerettighedskonventionen.
Som dokumentation for ægteskabet blev der fremlagt flere dokumenter, herunder to udgaver af en ægteskabskontrakt, som angiveligt var oversættelser af det samme originale dokument. Der opstod dog tvivl om dokumenternes ægthed på baggrund af flere faktorer:
| Punkt | Divergenser i dokumentationen |
|---|---|
| Udstedelsessted | Dokumenterne var udstedt af Shariadomstole i to forskellige byer. |
| Dommerens navn | Der optrådte forskellige navne på shariadommeren i de to versioner. |
| Medgift | Beløbet for medgiften var angivet forskelligt i de to dokumenter. |
| Stedfortræder | Omtale af en stedfortræder optrådte kun i det ene dokument. |
| Stempler | Der blev konstateret stavefejl i de officielle myndighedsstempler. |
Herudover var der uoverensstemmelser i parrets forklaringer om deres fælles fortid i Syrien, herunder hvor de havde mødt hinanden, hvor referencen havde arbejdet, og hvor de havde boet sammen før flugten. Der blev ligeledes fremlagt et yderligere dokument under klagesagen, hvor referencens navn var stavet væsentligt anderledes, og datoen for ægteskabets indgåelse ikke stemte overens med de tidligere oplysninger.

Sagen omhandler en kvindelig statsborger fra Syrien, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Par...
Læs mere
Sagen omhandler en somalisk statsborger, der i 2014 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til ægtefælles...
Læs mere