Løsladelse af asylansøger sigtet for dokumentfalsk – Flygtningekonventionens artikel 31 fandt anvendelse trods kort ophold i Grækenland

Sigtelse og Sagens Baggrund

Den kærende, en syrisk statsborger, blev sigtet for dokumentfalsk i henhold til Straffeloven § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 1. Sigtelsen skyldtes, at han ved indrejse i Danmark den 22. juni 2023 fremviste en falsk svensk opholdstilladelse. Han oplyste at være flygtet fra Syrien via Tyrkiet og havde opholdt sig i Grækenland i 15 dage forinden.

Københavns Byret varetægtsfængslede ham i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1 indtil den 6. juli 2023. Kærenden påstod løsladelse ved Østre Landsret.

Parternes Centrale Argumenter

Kærende (Forsvaret) Forsvaret anførte, at strafforfølgning og varetægtsfængsling af asylansøgeren ville være i strid med Flygtningekonventionens artikel 31, da han havde søgt asyl uopholdeligt ved den første kontakt med danske myndigheder.

Det blev fremhævet, at det korte ophold i Grækenland ikke burde udelukke straffrihed. Forsvaret understregede, at spørgsmålet om tilbageførsel i henhold til Dublinforordningen er et anliggende for udlændingemyndighederne, og straffriheden skal gælde, indtil grundlaget for en eventuel tilbageførsel er afklaret.

Anklagemyndigheden Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af fængslingen. De argumenterede for, at betingelserne for varetægtsfængsling var opfyldt, idet kærende ikke var indrejst direkte fra Syrien (flugtlandet), men fra Grækenland. Derfor mente anklagemyndigheden, at sagen ikke skulle afvente asylsagens afgørelse.

Landsretten lagde til grund, at den kærende i hvert fald senest ved retsmødet i byretten havde søgt om asyl i Danmark. Retten skulle herefter vurdere, om Flygtningekonventionens artikel 31 medførte, at varetægtsfængsling ikke kunne opretholdes.

Landsretten henviste til Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, som giver flygtninge, der kommer direkte fra et truet område, straffrihed for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne.

Landsrettens Konklusion

Henset til det meget korte ophold på 15 dage, som kærende havde haft i Grækenland – hvor Dublin-forordningen finder anvendelse – og til fraværet af oplysninger om, at han havde søgt asyl der, fandt landsretten, at han måtte antages at opfylde betingelserne for straffrihed under artikel 31.

Landsretten bemærkede, at et kortere ophold i et andet land kan opfylde kravet om at være kommet »direkte« fra et truet område, hvis opholdet primært var et led i den videre rejse med henblik på at søge asyl.