Fortolkning af Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet: Opholdsret for Børn af Tyrkiske Arbejdstagere under Afgørelse nr. 1/80

Denne sag vedrører en præjudiciel anmodning fra Verwaltungsgericht Düsseldorf (forvaltningsdomstolen i Düsseldorf, Tyskland) om fortolkning af artikel 9, sammenholdt med artikel 6 og 7, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet.

Hovedsagen angår fem tyrkiske statsborgere – forældrene BY og CX samt deres tre børn – hvis ansøgning om forlængelse af deres opholdstilladelse i Tyskland blev afvist af Stadt Duisburg. Familien var indrejst i Tyskland med henblik på henholdsvis selvstændig virksomhed (faderen) og familiesammenføring (moderen og børnene).

Sagens centrale problemstilling

Moderen (CX) havde udøvet lønnet beskæftigelse i Tyskland i fire adskilte, korte perioder, men opnåede ikke den nødvendige varighed af stabil, lovlig beskæftigelse, som kræves i henhold til Associeringsaftalens artikel 6 og 7 for at etablere en uomtvistet opholdsret.

Sagsøgerne påberåbte sig en opholdsret direkte baseret på artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80, som fastsætter tyrkiske børns adgang til almindelig skoleundervisning og erhvervsuddannelse. De hævdede, at denne ret nødvendigvis indebærer en selvstændig opholdsret for både børnene og de forældre, der har forældremyndigheden, for at sikre rettighedernes effektive virkning. Den forelæggende ret ønskede Domstolens afklaring af, om opholdsretten i medfør af artikel 9 er betinget af, at forældrene forudgående har erhvervet rettigheder i henhold til artikel 6 eller 7.

Domstolen fastslog, at artikel 9, første punktum, i afgørelse nr. 1/80 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke kan påberåbes af tyrkiske børn, hvis forældre ikke opfylder betingelserne i afgørelsens artikel 6 og 7.

Domstolens begrundelse

Domstolen understregede, at erhvervelsen af rettigheder i henhold til artikel 9 er underlagt to kumulative betingelser, nemlig at:

• De tyrkiske børn skal have lovlig bopæl hos deres forældre i værtsmedlemsstaten.
• Forældrene skal være eller have været lovligt beskæftiget i denne medlemsstat.

Domstolen præciserede, at begrebet "lovligt beskæftiget" i artikel 9 skal forstås i lyset af og under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i artikel 6 og 7, som regulerer tyrkiske arbejdstageres og deres familiemedlemmers adgang til arbejdsmarkedet og dermed deres opholdsret. Dette indebærer, at situationen på arbejdsmarkedet skal være stabil og ikke kun foreløbig.

Artikel 6 og 7 etablerer en gradvis ordning, hvor der først efter et års (Art. 6) eller tre års (Art. 7) lovlig beskæftigelse erhverves en stabil tilknytning, der udløser rettigheder. Da forældrene i hovedsagen ikke havde opnået denne nødvendige stabilitet og dermed ikke opfyldte betingelserne i artikel 6 og 7, var forudsætningen for at påberåbe sig artikel 9 ikke opfyldt. Artikel 9 skaber dermed ikke en selvstændig, umiddelbar opholdsret uafhængig af de etablerede beskæftigelseskrav.