Beskatning af udlodninger fra russisk ejendomsinvesteringsfond

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og konkluderede, at Selskabet er skattepligtig af udlodningerne fra den russiske investeringsfond (Investeringsfonden).

Skatterådet baserede afgørelsen på, at Investeringsfonden ikke kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, der svarer til et selskab omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2, selvom investorerne ikke hæfter personligt.

SKATs opfattelse er, at den russiske enhed ikke kan anses for at have civilretlig handleevne, da den mangler selvstændige ledelsesorganer eller organer, der træder i stedet for, hvilket er et afgørende kriterium for at anerkende enheden som et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler.

Da Investeringsfonden ikke anses for et selvstændigt skattesubjekt, kan de modtagne beløb fra Rusland ikke kvalificeres som skattefrie udbytter af datter- eller koncernselskabsaktier efter Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2 og Aktieavancebeskatningsloven §§ 4 A og 4 B.

I stedet skal afkastet af virksomheden i Rusland behandles som indkomst ved erhvervsvirksomhed i Danmark. Dette medfører, at Selskabet er skattepligtigt af indkomsten.

Skatterådet var dog enig med spørger i, at Investeringsfonden ikke udgjorde et investeringsselskab omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, da dens aktivitet består i investering i ejendomsprojekter og ikke værdipapirer. Dette havde dog ikke indflydelse på den overordnede konklusion om skattepligt, da fonden underkendtes som selskabsskattepligtigt enhed i det hele taget.

Udbyttebeskatning af udbetalinger fra kontoførende investeringsforeninger

Lovforslaget indfører en ny bestemmelse, § 14 a, i loven om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Denne regel skal forhindre, at et udenlandsk moderselskab kan trække overskud ud af et dansk datterselskab skattefrit ved at kanalisere det gennem en kontoførende investeringsforening.

• Problem: Normalt behandles en udbetaling fra en kontoførende investeringsforening, der ændrer medlemmets ejerandel, som en hævning af indskud. Dette udløser beskatning af en eventuel aktieavance, men da udenlandske selskaber typisk ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancer i Danmark, kan udbetalingen ske skattefrit.
• Løsning: Den nye § 14 a fastslår, at sådanne udbetalinger skal behandles som skattepligtigt udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt:
  1. Modtageren er et selskab m.v. hjemmehørende i udlandet.
  2. Investeringsforeningen ejer aktier i et dansk selskab, som er koncernforbundet med modtageren.
  3. Investeringsforeningen har et andet medlem (fra DK/EU/EØS/DTA-land), som også er koncernforbundet med modtageren.

Reglen finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab ikke ville kunne modtage udbyttet skattefrit direkte fra det danske datterselskab. Dette sikrer, at reglen rammer de transaktioner, der er designet til at omgå kildeskat.

Beskatning ved et selskabs statusskift til investeringsselskab

Forslaget ændrer selskabsskattelovens § 5 F for at forhindre omgåelse af udbytteskat, når et holdingselskab omdannes til et investeringsselskab.

• Problem: Et udenlandsk selskab (fra et land uden for EU/EØS og uden dobbeltbeskatningsoverenskomst) kan eje et dansk holdingselskab, der modtager skattefrie udbytter fra danske driftsselskaber. Holdingselskabet kan derefter skifte status til et investeringsselskab uden skattemæssige konsekvenser. Efterfølgende udlodninger fra investeringsselskabet til den udenlandske ejer er fritaget for dansk kildeskat.
• Løsning: Der indføres en regel om, at et statusskift til investeringsselskab for visse aktionærer skal behandles som en udlodning af likvidationsprovenu, der beskattes som udbytte. Dette sker ved at anvende principperne fra ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.
• Berørte aktionærer: Reglen rammer bl.a.:
  • Udenlandske moderselskaber, der ikke er beskyttet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
  • Udenlandske fysiske personer med bestemmende indflydelse, som er hjemmehørende uden for EU/EØS.
  • Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i selskabet, der skifter status, under visse betingelser.

Skattepligt for investeringsselskaber af renter og kursgevinster

Lovforslaget udvider skattepligten for investeringsselskaber i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

• Problem: Et udenlandsk selskab kan yde et lån til et koncernforbundet dansk selskab via et dansk investeringsselskab. Renterne ville være kildeskattepligtige ved et direkte lån, men ved at kanalisere dem gennem et investeringsselskab (som er skattefrit af renteindtægter), undgås den danske skat.
• Løsning: Investeringsselskaber gøres nu skattepligtige af renter og visse kursgevinster, som de modtager fra et dansk selskab. Skattepligten indtræder dog kun, hvis en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab, der er koncernforbundet med det danske låntagerselskab. Dette sikrer, at beskatningen genoprettes i de situationer, hvor der ellers ville have været kildeskat.

Ikrafttrædelse og virkning

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2021. For at forhindre, at de beskrevne omgåelsesmuligheder udnyttes i perioden frem til lovens vedtagelse, får alle de materielle ændringer virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato, den 11. november 2020.