Disput om udbetaling fra kompetenceudviklingsfond: Krav om enighed i bestyrelsen ved ekstraordinære ansøgninger

Hovedargumenter

• Lønmodtagersiden (3F/HK): Der er ikke hjemmel til at give afslag, når ansøgningen opfylder alle kriterier. Overenskomstens § 98, stk. 13, 2. pkt. siger, at bestyrelsen kan beslutte afslag, hvilket kræver enighed. Da der ikke var enighed om afslag, skulle pengene udbetales. Der er rigelig egenkapital i fonden (10 mio. kr.).
• Arbejdsgiversiden (DI): En fondslignende konstruktion kræver en positiv beslutning om tildeling. Der findes ikke et retskrav på støtte. Ansøgningen var så stor, at den udfordrede den kollektive præmis, hvor midlerne skal komme alle virksomheder til gode. Positivlisten er kun en ramme, ikke en udbetalingsgaranti.

Opmanden frifandt DI Overenskomst I (Emballageindustrien).

Rettens begrundelse

Opmanden lagde vægt på følgende juridiske principper og fortolkninger:

• Fondsretlige principper: EKUF er ikke en fond i fondslovgivningens forstand, men et fondslignende samarbejde. Som udgangspunkt forudsætter støtte en positiv beslutning om tildeling baseret på en ansøgning.
• Ekstraordinær karakter: Ansøgningen fra VPK Packaging A/S var af en sådan størrelsesorden og usædvanlig art, at den daglige ledelse ikke kunne godkende den administrativt, men skulle forelægge den for bestyrelsen.
• Enighedskravet: Efter fondens vedtægter skal bestyrelsen træffe beslutninger i enighed. Dette gælder også beslutningen om at yde støtte. Da DI og lønmodtagersiden ikke kunne blive enige om at bevilge det fulde beløb, forelå der ingen gyldig beslutning om udbetaling.
• Fortolkning af § 98, stk. 13: Retten afviste 3F/HK's tolkning af, at afslag kræver enighed for at undgå udbetaling. Bestemmelsen ses som en kompetenceregel vedrørende uddannelsens indhold, men den sætter ikke det grundlæggende princip om, at bevilling kræver en positiv beslutning, ud af kraft.
• Saglighed: DI's modstand blev anset for saglig, da den byggede på hensynet til fondens samlede økonomi og en rimelig fordeling af midlerne mellem alle medlemsvirksomheder.

Konsekvenser:

• DI blev frifundet for påstanden om uberettiget modstand.
• Hver part bar egne omkostninger, mens udgiften til opmanden blev delt ligeligt.

Fondens tre hovedformål er:

1. At fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning (med etablering af skovbryn) og udtagning af lavbundsjorder for at opnå klimaeffekter.
2. At sikre dokumentation for de opnåede reduktioner af drivhusgasser.
3. At understøtte opnåelsen af Danmarks overordnede klimamål.

Fondens Aktiviteter og Dispositioner

Fonden har en række værktøjer til at opfylde sit formål, herunder:

• Iværksættelse og finansiering af skovrejsnings- og lavbundsprojekter.
• Etablering af demonstrationsprojekter og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere.
• Udbetaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter ved udtagning af lavbundsjord.
• Salg af CO2-enheder til virksomheder og borgere, hvilket er en central kommerciel aktivitet for at sikre fondens fortsatte finansiering.

Fondens projekter skal være et tillæg til eksisterende statslige indsatser (additionalitet) og må ikke støtte aktiviteter, der allerede er lovpligtige.

Ansøgning, Tildeling og Vilkår

Støtte fra fonden tildeles gennem årlige ansøgningsrunder, hvor lodsejere kan søge. Fonden offentliggør sine udvælgelseskriterier og procedurer. For at sikre projekternes varighed og klimaeffekt stiller fonden en række obligatoriske krav, som skal sikres juridisk gennem tinglysning på de berørte ejendomme.

Projekter kan etableres på arealer ejet af private, kommuner og regioner. Fonden kan kun midlertidigt erhverve arealer, f.eks. til demonstrationsprojekter eller jordfordeling.

Organisation og Ledelse

Fonden ledes af en bestyrelse på otte medlemmer, der udpeges af miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren for en fireårig periode. Medlemmerne udpeges på baggrund af faglige kvalifikationer. Bestyrelsen ansætter et sekretariat til at varetage den daglige drift.

Der nedsættes desuden et rådgivende udvalg på op til 15 medlemmer, som repræsenterer relevante organisationer og fagpersoner inden for bl.a. klima, landbrug, skovbrug, natur og forskning. Udvalget skal rådgive bestyrelsen om fondens aktiviteter.

Klimabogføring, Kontrol og Verifikation

For at sikre troværdighed skal fonden beregne, opgøre og monitere klimaeffekten af alle støttede projekter. Denne monitering skal verificeres af en uafhængig tredjepart. Både fonden og den uafhængige tredjepart får ved lov adgang til de relevante ejendomme og dokumenter (uden retskendelse) for at kunne udføre kontrol og verifikation.

Fonden skal føre et offentligt tilgængeligt register over de opnåede drivhusgasreduktioner, som danner grundlag for salget af CO2-enheder.

Øvrige Bestemmelser

• Kommuner og regioner: Loven giver kommuner og regioner en klar hjemmel til at yde økonomisk støtte til fonden og deltage i projekter. Dette medfører en ændring i regionsloven for at inkludere klimahensyn i regionernes opgaveportefølje.
• Tilsyn og opløsning: Miljøministeren fører tilsyn med fonden. Fonden kan kun opløses ved lov, hvorefter staten overtager dens formue, rettigheder og forpligtelser.
• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 31. december 2020.