Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
En somalisk statsborger (Tiltalte) blev den 16. december 2024 anholdt i Københavns Lufthavn, sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 174 (personelt falsk). Sigtelsen vedrørte forevisning af et svensk pas (tilhørende en anden) i udrejsekontrollen, idet han forsøgte at flyve fra Danmark til Irland.
Tiltalte forklarede, at han var flygtet fra Somalia den 25. november 2024, da hans liv var i fare. Menneskesmuglere havde hjulpet ham på flugten, og han havde haft kortvarige ophold i flere lande, herunder to nætter i Italien, inden han ankom til Danmark. Hans slutdestination var Irland, da han anså det for nemmere at opnå asyl dér.
Efter anholdelsen søgte Tiltalte uopholdeligt om asyl i Danmark. Københavns Byret og Østre Landsret fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. De lagde vægt på, at han ikke søgte asyl ved indrejsen, men først ved forsøg på udrejse, hvorfor han ikke var beskyttet af Flygtningekonventionen.
Tiltalte nedlagde påstand om, at varetægtsfængslingen var i strid med Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, da hans ophold i Danmark var en del af et direkte flugtforløb fra Somalia. Han argumenterede for, at konventionens beskyttelse også gjaldt under transitopholdet, og at han havde søgt asyl uopholdeligt efter pågribelsen.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af kendelsen. Det blev anført, at Tiltalte ikke var kommet direkte fra et truet område, da han havde haft ophold i andre konventionslande (f.eks. Italien), hvor han kunne have søgt beskyttelse. Myndigheden mente, at Tiltalte selv forsøgte at vælge asylland og derfor ikke blot var i transit i konventionens forstand.
Højesteret tog Tiltaltes påstand til følge og fastslog, at han burde ikke have været varetægtsfængslet.
Højesteret anførte, at en person ikke kan varetægtsfængsles efter Hjemrejseloven § 14, stk. 1, nr. 1, hvis betingelserne for straffrihed i Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, er opfyldt. Dette gælder også for brug af et dokument som vedrørende en anden person, jf. Straffeloven § 174, når dette sker under flugten.
Formålet med artikel 31, stk. 1, er at sikre, at flygtninge kan søge tilflugt uden risiko for straf for selve det at være på flugt, herunder brug af andres rejsedokumenter i forbindelse med rejse og ophold.
Højesteret finder på den baggrund, at artikel 31, stk. 1, efter sit formål må forstås således, at heller ikke en flygtning, som benytter en anden persons pas i forbindelse med udrejse fra et transitland, skal kunne straffes herfor, forudsat at de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt.
Højesteret fandt, at Tiltalte måtte anses for at være kommet direkte fra et område, hvor hans liv var truet, uanset transitophold i andre lande (herunder Italien i to dage). Dette skyldtes, at der ikke var oplysninger om, at han havde søgt asyl i tidligere transitlande, og han måtte derfor anses for fortsat at have været på flugt.
Højesteret vurderede endvidere, at Tiltalte havde henvendt sig "uopholdeligt" til de danske myndigheder, idet han søgte asyl, da han blev anholdt under det korte transitophold. Da det ikke var åbenbart, at han ikke kunne være konventionsflygtning, skulle domstolene foreløbigt gå ud fra, at han var det.
Da betingelserne i Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, var opfyldt, var der ikke begrundet mistanke om en strafbar handling. Betingelserne for varetægtsfængsling var derfor ikke opfyldt.
FlygtningenævnetFlygtningenævnet kræver nu individuelle garantier for ordentlige modtageforhold før overførsel af asylansøgere til Belgien.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Flygtningenævnet
Mohammad Ferooz Qurbani, en afghansk statsborger, indrejste ulovligt i Tyskland via Grækenland ved hjælp af menneskesmuglere og et forfalsket pakistansk pas. Ved ankomsten søgte han asyl. De tyske myndigheder anklagede ham for dokumentfalsk, ulovlig indrejse og ophold.
Staatsanwaltschaft Würzburg anlagde sag mod Qurbani ved Amtsgericht, som frifandt ham med henvisning til asylretten og Genèvekonventionens artikel 31. Anklagemyndigheden ankede frifindelsen til Oberlandesgericht Bamberg, som forelagde Domstolen tre præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 31 i Genèvekonventionen:
En ny kvalitativ undersøgelse belyser baggrunden for og konsekvenserne af genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold blandt etniske minoritetsfamilier.
Flygtningenævnet beder EU-Domstolen vurdere, om tidsfrister i Dublin-sager genstartes, når en sag hjemvises til fornyet behandling.
Den tyske og nederlandske regering samt Europa-Kommissionen argumenterede for, at Domstolen ikke har kompetence til at besvare spørgsmålene, da de vedrører en direkte fortolkning af Genèvekonventionen, som ikke er fuldt inkorporeret i EU-retten.
Dette lovforslag har til formål at skabe den lovgivningsmæssige ramme for, at Danmark kan overføre asylansøgere til et t...
Læs mereLovforslaget har til formål at samle og systematisere reglerne for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i en ny, sel...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)
