Ophævelse af påbud om reetablering af privat fællesvej på grund af formodet nedlæggelse før lovændring i 2015

Da nedlæggelsen med overvejende sandsynlighed fandt sted under de gamle regler, var kommunens godkendelse ikke påkrævet. Derfor konkluderede Vejdirektoratet, at kommunen ikke havde hjemmel i den gældende Privatvejslovs § 12, stk. 2, til at kræve vejen reetableret. Kommunens afgørelse blev derfor ophævet.

Privatretlige Aspekter

Vejdirektoratet understregede, at de som klagemyndighed i henhold til Privatvejslovens § 87, stk. 2, ikke kan tage stilling til privatretlige spørgsmål. Hvorvidt der blev indgået en gyldig privatretlig aftale om nedlæggelse af vejen mellem de daværende parter, er et civilretligt spørgsmål, som eventuelt må afgøres ved domstolene. Hvis en domstol skulle finde, at vejen ikke blev lovligt nedlagt, vil kommunen kunne genoptage sagen og påbyde reetablering.

Vejdirektoratet ophæver Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 13. oktober 2020 om at reetablere en privat fællesvej. Begrundelsen er, at kommunen ikke havde den fornødne hjemmel i den gældende privatvejslov, da vejen med overvejende sandsynlighed blev nedlagt før lovændringen den 1. juli 2015, hvor en sådan nedlæggelse kunne ske ved privat aftale uden kommunens godkendelse.

Klagerens argumenter

Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.