Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet har ophævet Ikast-Brande Kommunes afgørelse, der påbød en grundejer at reetablere en privat fællesvej. Sagen handlede om, hvorvidt vejen var blevet nedlagt før eller efter en afgørende lovændring i privatvejsloven den 1. juli 2015.
En grundejer, der overtog en landbrugsejendom i starten af 2015, klagede over kommunens påbud om at reetablere en privat fællesvej over sin mark til en tilstødende skovejendom. Kommunen mente, at vejen var nedlagt ulovligt uden deres godkendelse, som krævet i den nuværende Privatvejslovs § 12, stk. 1. Klageren anførte, at vejen allerede var væk, da han købte ejendommen.
Reglerne for nedlæggelse af private fællesveje på landet blev ændret den 1. juli 2015. Forskellen er afgørende for sagen:
| Regelgrundlag | Før 1. juli 2015 | Fra 1. juli 2015 |
|---|---|---|
| Nedlæggelse af privat fællesvej | Kunne ske ved privatretlig aftale mellem parterne uden kommunens godkendelse (daværende Privatvejslovs § 12, stk. 1). | Kræver kommunalbestyrelsens godkendelse (nuværende Privatvejslovens § 12, stk. 1). |
Vejdirektoratet baserede sin vurdering på luftfotos fra Danmarks Arealinformation. Disse fotos viste, at vejen var synlig indtil 2010, men at området fra 2012 og frem var fuldt inddraget til markdrift. Dette indikerer, at nedlæggelsen af vejen skete før lovændringen i 2015.
Da nedlæggelsen med overvejende sandsynlighed fandt sted under de gamle regler, var kommunens godkendelse ikke påkrævet. Derfor konkluderede Vejdirektoratet, at kommunen ikke havde hjemmel i den gældende Privatvejslovs § 12, stk. 2, til at kræve vejen reetableret. Kommunens afgørelse blev derfor ophævet.
Vejdirektoratet understregede, at de som klagemyndighed i henhold til Privatvejslovens § 87, stk. 2, ikke kan tage stilling til privatretlige spørgsmål. Hvorvidt der blev indgået en gyldig privatretlig aftale om nedlæggelse af vejen mellem de daværende parter, er et civilretligt spørgsmål, som eventuelt må afgøres ved domstolene. Hvis en domstol skulle finde, at vejen ikke blev lovligt nedlagt, vil kommunen kunne genoptage sagen og påbyde reetablering.
Vejdirektoratet ophæver Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 13. oktober 2020 om at reetablere en privat fællesvej. Begrundelsen er, at kommunen ikke havde den fornødne hjemmel i den gældende privatvejslov, da vejen med overvejende sandsynlighed blev nedlagt før lovændringen den 1. juli 2015, hvor en sådan nedlæggelse kunne ske ved privat aftale uden kommunens godkendelse.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlægge en markvej på matr. nr. F F2 og påbød retablering af vejen. Markvejen, der ligger i landzone nord for Knudsø, har ifølge lokale beboere i mange år givet offentligheden adgang til skoven nord for Tulstrup og er blevet benyttet som udsigtspunkt over Knudsø.
Skanderborg Kommune modtog den 10. april 2019 en henvendelse fra 15 lokale beboere, der oplyste, at markvejen var blevet oppløjet. Kommunen besigtigede området og varslede påbud, da vejen ikke var lovligt nedlagt uden forudgående anmeldelse. Kommunen vurderede, at markvejen fremstod tydelig på luftfotos mindst 20 år tilbage i tid, hvilket indikerede en permanent karakter, og at den havde væsentlig rekreativ betydning som del af en rundtur i området.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Geodatastyrelsen gennemfører en nyberegning af vejarealer i matriklen for at sikre korrekte data i hele landet.
Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.
Geodatastyrelsen har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder, som skal erstatte den nuværende...
Læs mereLovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre tra...
Læs mere
Afgørelse om påbud om fjernelse af grantræer på overdrev