Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Spanien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Sagen vedrører appeller anlagt af Kongeriget Spanien, Lico Leasing, PYMAR samt Caixabank m.fl. mod en dom fra Retten (General Court), som stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse 2014/200/EU. Denne afgørelse klassificerede den spanske skatteordning for finansielle leasingaftaler vedrørende erhvervelse af skibe (SLB-ordningen) som ulovlig og uforenelig statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.
SLB-ordningen var en kompleks finansiel og skattemæssig struktur, der involverede banker, investorer, skibsværfter og Økonomiske Interessegrupper (ØIG'er). Formålet var at skabe skattefordele for investorerne, som derefter overførte en betydelig del af fordelen til rederierne i form af en rabat på skibets pris (anslået 20-30%). Fordelen opstod gennem en kombination af skatteforanstaltninger, især fremskyndet afskrivning (indledende afskrivning) og anvendelse af tonnageskatteordningen. Den centrale udløsende faktor for støtten var de spanske skattemyndigheders forudgående godkendelsesprocedure for indledende afskrivning, som Kommissionen anså for at være skønsmæssig.
Appellanterne anfægtede især Rettens konklusion om, at ordningen var selektiv, udelukkende baseret på skatteforvaltningens skønsbeføjelse. Derudover hævdede de tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet pga. Kommissionens passivitet over tid og tidligere afgørelser. Det mest afgørende spørgsmål var dog, om Kommissionen korrekt identificerede kun ØIG-investorerne som de eneste støttemodtagere og pålagde dem at tilbagebetale hele støttebeløbet, på trods af at en stor del af fordelen systematisk blev kanaliseret videre til rederierne gennem bindende aftaler.
Domstolen ophævede delvist Rettens dom og annullerede Kommissionens afgørelse 2014/200/EU for så vidt angår identifikationen af de eneste støttemodtagere og omfanget af tilbagesøgningen.
Domstolen forkastede anbringenderne om selektivitet og bekræftede Rettens vurdering af, at SLB-ordningen var selektiv.
"Den tretrinsanalyse af støttens selektivitet... er derimod ikke relevant med henblik på at undersøge selektiviteten af en skatteforanstaltning, hvis tildeling afhænger af skatteforanstaltningens skønsbeføjelser, og som dermed ikke kan anses for at være generel..."
Domstolen fandt, at eksistensen af skatteforvaltningens vide skønsbeføjelse til at godkende indledende afskrivning (baseret på vage kriterier) var tilstrækkelig til at fastslå ordningens selektive karakter de jure. Da de øvrige skattefordele var betinget af denne godkendelse, var hele SLB-ordningen selektiv.
Domstolen fastslog, at Kommissionen begik en retlig fejl ved kun at identificere ØIG-investorerne som de eneste modtagere af støtten, idet den tilsidesatte princippet om genopretning af den tidligere markedssituation.
Domstolen annullerede derfor artikel 1 og 4, stk. 1, i afgørelse 2014/200/EU, for så vidt som disse bestemmelser identificerede ØIG’erne og deres investorer som de eneste modtagere og pålagde dem at tilbagebetale hele støtten.
Det danske EU-formandskab har sikret enighed om nye regler for securitisering, der skal frigøre kapital i bankerne og fremme investeringer i europæiske virksomheder og vækst.

Sagen vedrører en appel anlagt af Banco Santander SA mod Rettens dom (T-227/10), der i sin helhed stadfæstede Europa-Kommissionens beslutning 2011/5/EF. I denne beslutning erklærede Kommissionen, at en spansk selskabsskatteordning, som tillod afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske selskaber, udgjorde uforenelig statsstøtte.
Den omtvistede spanske foranstaltning fastsatte, at en spansk skattepligtig virksomhed, der erhvervede mindst 5% af kapitalandelene i et udenlandsk selskab (og beholdt dem i mindst et år), kunne fratrække den resulterende finansielle goodwill i sit skattegrundlag. Denne mulighed var ikke tilgængelig for tilsvarende erhvervelser af kapitalandele i hjemmehørende spanske selskaber.
Kommissionen havde oprindeligt vurderet, at foranstaltningen var selektiv, idet den afveg fra den almindelige spanske skatteordning, hvor afskrivning af goodwill normalt kun var tilladt i forbindelse med virksomhedssammenslutninger (fusioner).
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Banco Santander påstod i appelsagen, at Retten havde begået fejl i sin anvendelse af den tre-trins analyse af selektivitet i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF. Særligt anfægtede banken Rettens fastlæggelse af referencesystemet, systemets formål (som skulle være skattemæssig neutralitet) og vurderingen af sammenligneligheden mellem indenlandske og grænseoverskridende investeringer.

Sagen omhandler en appel af en dom fra Retten vedrørende Kommissionens beslutning om italiensk statsstøtte i form af ska...
Læs mere
Domstolens Store Afdeling afgjorde forenede appelsager anlagt af Banco Santander SA, Santusa Holding SL og Kongeriget Sp...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.