Arbejdsgivers ændring af barselsvilkår efter meddelelse om graviditet var ulovlig forskelsbehandling

Nævnet lagde vægt på følgende i sin afgørelse:

• Arbejdsgiveren kunne ikke godtgøre, at graviditeten ikke var en medvirkende årsag til ændringen af vilkårene.
• Klagers henvendelse om rettigheder under graviditet var den direkte udløsende årsag til, at virksomheden ændrede reglerne.
• Det var uden betydning, at ændringen formelt omfattede alle medarbejdere, da den tidsmæssige sammenhæng med klagers graviditet skabte en formodning for forskelsbehandling.
• Klageren havde ikke fortabt sin ret til at klage, selvom hun fortsatte i stillingen, da klagen blev indgivet kort tid efter ændringens ikrafttræden.

Afgørelse og godtgørelse

Indklagede blev fundet skyldig i overtrædelse af Ligebehandlingsloven § 9. Klageren blev tilkendt en godtgørelse baseret på en skønsmæssig vurdering af sagens alvor og hendes anciennitet.

Beløbet svarer til cirka seks måneders løn, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2. Ved fastsættelsen blev der taget hensyn til, at klageren valgte at blive i sin stilling på trods af de forringede vilkår.

Klagers synspunkter

• Ændringen af arbejdstiden var en væsentlig vilkårsændring, der var praktisk umulig at forene med pasning af et lille barn.
• Klager mente, at beslutningen om at ændre hendes tider alene skyldtes hendes fravær under barsel, da hendes vikar havde arbejdet om aftenen, hvilket gav arbejdsgiveren nye idéer til drift.
• Hun anførte, at hun før barslen overvejende havde arbejdet i dagtimerne (10.00 til 17.30), og at arbejdsgiveren aldrig havde påtalt dette.

Indklagede kommunes synspunkter

• Kommunen fastholdt, at ændringen lå inden for ledelsesretten og ikke var væsentlig, da den samlede arbejdstid forblev på 30 timer.
• Det blev anført, at det var driftsmæssigt nødvendigt for rollen som "frivilligmor", at medarbejderen var til stede, når de frivillige unge (15-20 år) opholdt sig på skolen om aftenen.
• Kommunen påstod desuden, at de allerede før barslen havde forsøgt at gå i dialog med klager om hendes arbejdstider, men havde taget hensyn til hendes graviditet.

Da klager ikke kunne acceptere de nye vilkår, og kommunen ikke anså ændringen som en opsigelse med tilhørende varsel, endte klager med selv at opsige sin stilling.