Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Lycourgos
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af EU-direktiverne om offentlige udbud (Direktiv 2014/24/EU) og koncessionskontrakter (Direktiv 2014/23/EU). Spørgsmålet opstod i forbindelse med en udbudsprocedure iværksat af Roma Capitale (byen Rom) med det dobbelte formål dels at udpege en privat partner til at stifte et halvoffentligt selskab, dels at overdrage dette selskab ansvaret for at forvalte en integreret skoleservice til en anslået værdi af over 277 mio. EUR.
Roma Capitale fastsatte i udbudsdokumenterne, at den private partner skulle eje 49% af kapitalen i det nye selskab, mens byen selv skulle eje 51%. Den valgte model indebar, at den private partner skulle bære hele driftsrisikoen for tjenesteydelserne.
Den budgivende virksomhedssammenslutning, bestående af Roma Multiservizi SpA og Rekeep SpA, blev udelukket fra proceduren. Udelukkelsen var begrundet i, at Roma Capitale havde en indirekte kapitaldeltagelse i Roma Multiservizi (via et helejet datterselskab, AMA SpA). Ved at indregne denne indirekte deltagelse ville byens de facto andel i det nye halvoffentlige selskab udgøre 73,5% — langt over den tilladte grænse på 51% fastsat i udbudsdokumenterne.
De præjudicielle spørgsmål søgte afklaring på, om EU-retten og principperne om fri konkurrence og proportionalitet er til hinder for, at en ordregivende myndighed tager højde for sin indirekte deltagelse i den private partners kapital, og om denne beregning kan føre til en udelukkelse fra udbuddet, hvis den private partners faktiske andel derved falder under en fastsat minimumsgrænse.
Domstolen fastslog, at de ordregivende myndigheder er berettiget til at tage højde for deres indirekte deltagelse i den private selskabsdeltagers kapital for at sikre, at kravene vedrørende den økonomiske og finansielle formåen overholdes, og at det er proportionalt at udelukke en aktør, hvis dette medfører en forøgelse af den økonomiske risiko for myndigheden selv.
Vedrørende Direktiv 2014/24/EU (Offentlige Udbud): Artikel 58 skal fortolkes således, at en ordregivende myndighed kan udelukke en økonomisk aktør, hvis den de facto maksimale offentlige deltagelse i kapitalen overskrides som følge af myndighedens indirekte deltagelse i den private partner. Denne overskridelse øger den økonomiske risiko, som den ordregivende myndighed skal bære, hvilket er i strid med formålet om at sikre partnerens tilstrækkelige finansielle formåen.
Vedrørende Direktiv 2014/23/EU (Koncessioner): Artikel 38 tillader tilsvarende, at myndigheden tager hensyn til sin indirekte deltagelse. Formålet er det samme: at sikre, at den valgte partner har den fornødne finansielle og tekniske formåen til at gennemføre koncessionen, og at fordelingen af kapital og risiko, som myndigheden har fastsat i udbudsdokumenterne, ikke udhules af indirekte ejerskab.
Domstolen understregede, at i en blandet kontrakt, hvor hovedformålet er tjenesteydelsen (enten som offentlig kontrakt eller koncession), skal udvælgelsesproceduren sikre, at partneren kan påtage sig forpligtelserne uden den ordregivende myndigheds indgriben. Udelukkelse er kun berettiget, hvis det klart fremgik af udbudsdokumenterne, at indirekte deltagelse ville blive taget i betragtning ved vurderingen af den økonomiske og finansielle formåen (gennemsigtighedsprincippet).
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler en række italienske selskaber (Duomo Gpa Srl, Gestione Servizi Pubblici Srl og Irtel Srl), der blev udelukket fra udbudsprocedurer vedrørende koncessioner for tjenesteydelser inden for fastsættelse og inddrivelse af lokale skatter og afgifter. Udelukkelsen skyldtes, at selskaberne ikke opfyldte et nationalt krav om en mindste selskabskapital på 10 mio. EUR.
Selskaberne anfægtede udelukkelserne og argumenterede for, at kravet var uforeneligt med EU-retten, herunder etableringsfriheden, den frie udveksling af tjenesteydelser og proportionalitetsprincippet. De mente, at kravet var uforholdsmæssigt og diskriminerende, da det ikke gjaldt for selskaber med offentlig majoritet.
Den italienske domstol forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om de pågældende nationale bestemmelser var i strid med EU-retten, særligt artikel 3 EF, 10 EF, 43 EF, 49 EF og 81 EF samt artikel 15 og 16 i tjenesteydelsesdirektivet 2006/123/EF.
Fra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Comune di Baranzate argumenterede for, at kravet om mindste selskabskapital var nødvendigt for at beskytte den offentlige administration mod potentielle tab som følge af koncessionshavernes insolvens, da disse håndterer betydelige beløb i skatteindtægter.
Europa-Kommissionen anførte, at kravet udgjorde en uforholdsmæssig restriktion på etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, da der fandtes mindre restriktive midler til at sikre den offentlige administrations interesser.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Giustizia Amministrativa per la Regione Siciliana...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den bulgarske forvaltningsdomstol i Sofia. Hovedspørgsmålet ve...
Læs mereImplementering af EU's skatteundgåelsesdirektivs minimumskrav til CFC-regler