Omgørelse af afslag på ægtefællesammenføring: Ægteskab mellem barndomsbekendte var ikke proforma

Sagen omhandler en ansøgning om opholdstilladelse til en eritreisk statsborger, som søgte om familiesammenføring med sin ægtefælle, der har haft flygtningestatus i Danmark siden 2014. Parret indgik ægteskab i Etiopien i februar 2021 efter at have genoptaget kontakten via sociale medier.

Sagens baggrund og parternes forklaringer

Ifølge sagens oplysninger kendte ansøgeren og referencen hinanden fra barndommen, da de voksede op i samme landsby, og deres familier havde et forudgående kendskab til hinanden. Efter referencens flugt til Danmark blev kontakten genetableret i maj 2019 via Facebook. Parret besluttede at gifte sig i januar 2020, og referencen besøgte efterfølgende ansøgeren i Etiopien i forbindelse med brylluppet og ved efterfølgende besøgsrejser.

Myndighedernes oprindelige vurdering

Udlændingestyrelsen meddelte oprindeligt afslag på ansøgningen i oktober 2022. Styrelsen vurderede, at der var bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse var at opnå en opholdstilladelse til ansøgeren. Denne vurdering blev foretaget i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 12.

Nye oplysninger under klagesagen

I forbindelse med klagen til Udlændingenævnet blev der fremlagt yderligere dokumentation for at understøtte forholdets reelle karakter:

• Dokumentation for løbende kontakt over sociale medier i perioden fra juni 2019 til november 2022.
• Dokumentation for flere besøgsrejser til Etiopien i 2021 og 2023.
• Fødselsattest for parrets fælles barn, som er født efter ansøgningens indgivelse.

Sagens juridiske omdrejningspunkt var herefter, om parrets samlede historik og den nye dokumentation kunne afkræfte formodningen om et proforma-ægteskab.

Udlændingenævnet ændrede Udlændingestyrelsens afgørelse, da nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ægteskabet var indgået med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på en række faktorer, der talte for, at forholdet var reelt:

• Troværdig forklaring: Under et mundtligt nævnsmøde afgav referencen en troværdig forklaring om parrets kontakt før og efter ægteskabet.
• Fælles barn: Etableringen af en familie i form af et fælles barn blev tillagt betydelig vægt i vurderingen.