Irsk investeringsfond omfattet af ABL § 19 som kollektiv investering

Spørger anfører, at den lange frist, og især det forhold, at indløsningsfristen ikke er ens for alle investorer og er baseret på uforudsigelige forhold, sandsynliggør, at fonden ikke opfylder kravet om tilbagekøb på forlangende i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt..

Spørger mener derfor, at fonden i stedet skal kategoriseres som et investeringsselskab efter bestemmelsens 4. punktum, der omhandler kollektive investeringer, da den har over otte deltagere og placerer mindst 85% af sine aktiver i værdipapirer.

Stillede spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at fonden vil være omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.?
2. Hvis spørgsmål 1 bekræftes, kan Skatterådet da bekræfte, at alene 85% af investeringsfondens aktiver skal være placeret i værdipapirer m.v.?

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede begge spørgsmål bekræftende.

Skatterådet lagde til grund, at den irske fond skal anses som et selvstændigt skattesubjekt, idet den svarer til et dansk aktieselskab. Da fonden desuden langt overstiger 8 deltagere, kvalificerer den som en kollektiv investeringsenhed.

Begrundelse for kollektiv investeringsenhed

Skatterådet bekræftede, at fonden er et investeringsselskab i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.. Denne bestemmelse fastslår:

"Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v."

Da fonden har mere end 8 investorer, er kravet om kollektiv investering opfyldt, og dermed er kravet om tilbagekøbsret på forlangende irrelevant for denne klassifikation. Det er ligeledes forudsat, at fondens virksomhed udelukkende består i investering i værdipapirer m.v.

Krav til aktivfordeling

Ad spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at en placering af mindst 85% af fondens aktiver i værdipapirer m.v. er tilstrækkelig. Dette følger af Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 2, 3. pkt., som fastsætter en undtagelse for investeringsselskaber, der har mere end 15% af deres regnskabsmæssige aktiver placeret i andet end værdipapirer. Modsætningsvis betyder dette, at hvis mindst 85% af aktiverne er placeret i værdipapirer, opfyldes betingelsen.

EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Lovforslaget har til formål at fjerne en forskelsbehandling mellem danske og udenlandske foreninger, som er i strid med EU-retten.

• Udvidet skattepligt for danske foreninger: Efter gældende regler beskattes danske foreninger m.v. (omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6) kun af erhvervsmæssig indkomst. Udenlandske foreninger er derimod begrænset skattepligtige af bl.a. udbytter, renter og royalties fra danske kilder. For at skabe ligestilling udvides skattepligten for danske foreninger til også at omfatte udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty fra kilder her i landet.
• Undtagelse for almennyttige formål: Foreninger, hvis midler ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål, fritages for den nye skattepligt på udbytter.
• Transparent status for udenlandske foreninger: Der indføres en ny mulighed i selskabsskattelovens § 2, stk. 12, for at visse udenlandske foreninger, efter godkendelse af Skatteforvaltningen, kan blive anset for skattemæssigt transparente. Dette betyder, at beskatningen sker direkte hos medlemmerne, hvilket ligestiller dem med danske kontoførende investeringsforeninger.

Justering af investeringsinstitutters beskatning

Reglerne for beskatning af udbytter i investeringsinstitutter justeres for at sikre overensstemmelse med EU-retten.

• Obligatorisk udbytteskat: Den hidtidige valgfrihed for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter (IMB'er) til at blive beskattet af udbytter fra danske aktier afskaffes. I stedet indføres en obligatorisk skat på 15 pct. af disse udbytter. Dette sikrer, at danske og udenlandske IMB'er behandles ens.
• Konsekvensændringer: Som følge heraf gøres udenlandske investorer i danske IMB'er skattefri af udlodninger fra instituttet, da skatten nu er betalt på institutniveau.
• Fradrag for renteudgifter: IMB'er får fremover fradrag for alle renteudgifter ved opgørelsen af minimumsindkomsten, hvilket skaber symmetri med behandlingen af renteindtægter.

Skattefritagelse for selvejende plejehjem og plejeboliger

For at fjerne en skattemæssig forskelsbehandling mellem offentlige og selvejende plejehjem, foreslås det at fritage selvejende plejehjem og plejeboliger for selskabsskat. Fritagelsen er betinget af, at institutionens indtægter udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Forhøjelse af bundfradrag for sociale ydelser

Det skattefri bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, forhøjes.

• Ny beløbsgrænse: Bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, hæves fra 10.000 kr. til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), som fremover reguleres årligt efter personskattelovens § 20. I 2021-niveau svarer dette til 15.200 kr.

Indberetning af udbytter via udenlandske kontoførere

For at forbedre skattekontrollen med udbytteskat indføres en ny indberetningspligt.

• Problem: Udenlandske kontoførende institutter, der har aktier deponeret i en dansk værdipapircentral (som VP Securities A/S), er ikke i dag forpligtet til at indberette udbytter til de danske skattemyndigheder.
• Løsning: Lovforslaget pålægger den danske værdipapircentral indberetningspligten i de tilfælde, hvor det kontoførende institut er udenlandsk.

Særlige regler som følge af forbuddet mod minkavl

Der indføres tre særregler for at imødekomme de økonomiske konsekvenser af det midlertidige forbud mod minkhold.

• Bo- og gaveafgift: Normalt forhøjes bo- eller gaveafgiften, hvis en virksomhed overdrages inden for 3 år efter et generationsskifte. Denne regel suspenderes, hvis overdragelsen sker som følge af loven om aflivning af mink.
• Moms (omvendt betalingspligt): For at sikre statens momsindtægter indføres omvendt betalingspligt på statslige betalinger til minkavlere og følgeerhverv. Det betyder, at den udbetalende statslige myndighed skal indeholde og afregne momsen.
• Virksomhedsordningen: Minkavlere, der anvender virksomhedsordningen, får en forlænget frist til at starte ny virksomhed. De kan vente til udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter 29. december 2020, uden at skulle beskatte opsparet overskud.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, men de enkelte dele har forskellige virkningstidspunkter: