Slidgigt i tommelrodled som erhvervssygdom: Fravær af anerkendelse uden for fortegnelsen på grund af kvalificeret lægefaglig tvivl

Ankestyrelsen lagde vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i almenbefolkningen. Derudover er tommelrodleddet et multiaxialt led og kan ikke sammenlignes med store, vægtbærende led som knæ og hofte, hvor belastning er anerkendt som årsag til slidgigt.

Konklusion og begrundelse for afslag

For alle tre sager blev det vurderet, at den beskrevne erhvervsmæssige belastning ikke medførte en særlig risiko for udvikling af slidgigt i tommelrodleddene.

• I Sag 1 blev det bemærket, at bevægelsen ved drejning af omskiftere primært foregår i håndled/underarm, ikke i tommelrodleddene, hvilket udelukker biomekanisk sammenhæng.
• I Sag 2 og 3 fandt Ankestyrelsen, at der ikke forelå medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem de beskrevne arbejdstyper og udvikling af slidgigt i tommelrodleddet.

Da der var kvalificeret lægefaglig tvivl om erhvervsbetingelsen, fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget i Sag 2 og 3, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 3. I Sag 1, hvor sagen tidligere var forelagt, blev udvalgets indstilling om afvisning stadfæstet.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1972, er uddannet frisør og har arbejdet som sådan siden 1995.
• Hun blev sygemeldt den 15/3 2010 pga. hovedpine, migræneanfald, smerter i venstre skulder og nakke samt graviditetskomplikationer.
• Efter barselsperioden fortsatte sygemeldingen, og i 2012 gennemgik hun endnu en graviditet.
• Fra 1/10 2013 genoptog hun frisørarbejdet på deltid.

Klagerens påstande og argumenter

• Klagerens advokat anfører, at klienten har krav på pensionsydelse for perioden 31/3 2011 til oktober 2013, da hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen i ethvert erhverv.
• Det fremhæves, at klienten har oplevet en forværring af sine gener og har været under langvarig lægelig udredning for at finde årsagen til generne.
• Advokaten henviser til en speciallægeerklæring fra 2010, der konkluderer, at klagerens hovedpine, nakkesmerter og skuldersmerter sandsynligvis er udløst af arbejdsstillinger i frisørerhvervet.
• Det fremgår også, at Arbejdsskadestyrelsen har afvist at anerkende klagerens skulderproblematik som en arbejdsskade.
• Klageren har haft gener i form af spændingshovedpine, lysskyhed, forværring ved bevægelse, ordmobiliseringsvanskeligheder, igangsætningsbesvær samt brændende fornemmelser i arme, ben og underekstremiteter.

Selskabets påstande og argumenter

• Nordea Pension fastholder afgørelsen om ikke at yde dækning efter 1/3 2011.
• Selskabet vurderer, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen.
• Selskabet henviser til, at klagerens gener svinder næsten fuldstændigt efter sygemelding og recidiverer ved forsøg på at genoptage arbejdet.
• Det fremgår af en speciallægeerklæring, at klagerens tilstand er væsentligt bedret, og der kun er lejlighedsvise gener i venstre skulder ved skulderbelastende funktioner.
• En neurologisk speciallæge vurderer, at der ikke er helbredsmæssig dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen.
• Selskabet fremhæver, at MR-scanninger har vist normale forhold, og at klageren har oplevet bedring efter seponering af smertestillende medicin.