Udmåling af tilskud til BPA og kontant tilskud: Kommunens pligt til at anvende overenskomst for sammenlignelige faggrupper

I Sag 1 havde kommunen reduceret borgerens tilskud til lønindplacering. Dette betød, at hjælpere med mere end tre års anciennitet reelt ville få mindre i løn sammenlignet med ansatte i kommunale stillinger, da kommunen ikke tog højde for anciennitetsstigninger.

I modsætning hertil stadfæstede kommunen i Sag 2 en reduktion af tilskuddet. Kommunen havde her sikret, at udmålingen tog udgangspunkt i sammenlignelige faggrupper og vurderede, at borgeren fortsat kunne rekruttere og fastholde personale, da der ikke var krav om særlige kvalifikationer ud over oplæring.

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ved udmåling af tilskud til dækning af hjælpernes lønomkostninger skal tage udgangspunkt i overenskomsten med sammenlignelige faggrupper. Dette gælder for tilskud til både BPA og kontant tilskud.

Principielle krav til udmåling af løn

Kommunen skal sikre, at det udmålte tilskud muliggør, at borgeren kan rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Lønudmålingen skal som minimum tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper og omfatte nødvendige elementer som tidsbestemte tillæg, arbejdsmarkedspension, og anciennitet.

Kommunens udmåling af tilskud skal tage udgangspunkt i overenskomsten med sammenlignelige faggrupper, men udmålingen skal ikke følge hele overenskomsten.

I Sag 1 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, fordi kommunen ikke havde godtgjort, at det reducerede tilskud opfyldte formålet med udmålingsbekendtgørelsen. Ved at fjerne anciennitetstillæg sikrede kommunen ikke den nødvendige rummelighed.

Ved en ændring af grundlønnen til løntrin 11 uden stigning efter tre år, vil hjælpere i en BPA ordning reelt få mindre i løn efter tre år i forhold til hjælpere ansat i kommunen.

I Sag 2 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens reduktion, da kommunen havde foretaget en korrekt sammenligning og sikret, at borgeren kunne rekruttere og fastholde personale, selvom borgeren privat havde aftalt en højere løn. Kommunen er ikke bundet af lønaftaler, som borgeren har indgået med hjælperne, men skal sikre, at den fastsatte takst er tilstrækkelig til formålet. Dette princip er i overensstemmelse med tidligere praksis (kasseret C-33-04), der er indarbejdet i denne afgørelse.

Fravigelse af Lovgivning

Kernen i loven er at give kommunerne mulighed for at fravige en række centrale bestemmelser i anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne helt eller delvist ikke skal gælde for hele kommunen eller for udvalgte tilbud (f.eks. et specifikt plejehjem).

Serviceloven og Friplejeboligloven (§ 8) Kommunerne kan fravige en lang række paragraffer, herunder:

• § 79 a: Forebyggende hjemmebesøg.
• § 81 a: Pligt til at have en værdighedspolitik.
• § 83: Tilbud om personlig hjælp, praktisk hjælp og madservice.
• § 83 a: Tilbud om rehabiliteringsforløb.
• § 86: Tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning.
• §§ 90-92, 94, 94 a: Regler om frit valg af leverandør, leverancesikkerhed og beredskabsplaner.
• § 151: Kommunens egen tilsynspligt.

Sundhedsloven (§ 11) Kommunerne kan efter ansøgning til sundhedsministeren få lov til at fravige bestemte pligter i sundhedsloven. En afgørende betingelse er, at det ikke må ske til skade for patientsikkerheden eller patientens retsstilling.

Borgerens Rettigheder og Kommunens Forpligtelser

Selvom kommunerne kan fravige specifikke lovkrav, fastholdes en grundlæggende forpligtelse til at hjælpe borgerne.

• Behovsbestemt hjælp (§ 9): Hvis en kommune fraviger f.eks. reglerne om hjemmehjælp (§ 83), skal den stadig tilbyde borgeren den hjælp, borgeren har behov for. Hjælpen skal baseres på en konkret og individuel vurdering og ske i samarbejde med borgeren.
• Lokale regler: Kommunen skal selv fastsætte nye, lokale regler for den hjælp, der træder i stedet for de fravigede bestemmelser.
• Skriftlig afgørelse: Borgeren skal have skriftlig besked om, hvilken hjælp der er bevilget.

Procedure og Administration

• Delegation (§ 5): Kommunalbestyrelsen kan delegere beslutningskompetencen til f.eks. socialudvalget eller administrationen, herunder ledelsen på det enkelte plejecenter.
• Offentliggørelse (§ 6): Alle beslutninger om at fravige lovgivning skal offentliggøres i en samlet, offentligt tilgængelig oversigt. En beslutning træder tidligst i kraft dagen efter offentliggørelsen, hvilket sikrer transparens for borgerne.

Retssikkerhed og Tilsyn

Lovforslaget sikrer borgernes retssikkerhed og fortsat tilsyn med kvaliteten.

• Klageadgang (§ 12): Mens den politiske beslutning om at fravige en lov ikke kan påklages (§ 7), finder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) fuld anvendelse. Det betyder, at en borger, der er uenig i en afgørelse om tildeling af hjælp (truffet efter kommunens nye, lokale regler), kan klage til Ankestyrelsen på samme vilkår som i resten af landet.
• Tilsyn (§ 10): Styrelsen for Patientsikkerhed fortsætter med at føre tilsyn med kvaliteten af plejen og omsorgen på plejehjem m.v. i de tre kommuner, også for de ydelser, der er omfattet af velfærdsaftalerne.

Ikrafttrædelse og Ophør

• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 15. maj 2021.
• Ophør: Loven ophæves automatisk den 30. september 2024. Foranstaltninger, der er i gang på dette tidspunkt, fortsætter, indtil kommunen har truffet en ny afgørelse efter den almindelige lovgivning, der herefter igen gælder for kommunen.