Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et forældrepar, der klagede over Udbetaling Danmarks afgørelse om barselsdagpenge. Forældreparret havde samtidig adopteret et søskendepar, to piger på henholdsvis 2 og 4 år.
Spørgsmålet var, om adoptivforældre har ret til flere orlovsperioder med ret til barselsdagpenge, når de adopterer flere børn samtidigt, selvom børnene har forskellig alder. Udbetaling Danmark havde afgjort, at forældrene alene havde ret til den standardiserede periode.
Adoptivforældre har ret til fravær, når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at en af forældrene i en periode skal være i hjemmet, jf. Barselsloven § 8.
Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelse og fastslog, at forældreparret alene havde ret til barselsdagpenge, som om de havde adopteret ét barn.
Ankestyrelsen fastslog, at retten til barselsdagpenge er knyttet til begivenheden (modtagelsen af barnet/børnene), og ikke antallet af børn, når modtagelsestidspunktet er det samme. Dette gælder også ved flerbørnsfødsler.
Vi lægger vægt på, at I har adopteret et søskendepar, to piger på henholdsvis 2 og 4 år. I har hjemtaget børnene på samme tidspunkt. Det vil sige, at modtagelsestidspunktet er det samme for begge jeres børn.
Det er uden betydning for retten til barselsdagpenge, at der var en aldersforskel mellem børnene på 1,5 år, når blot adoptionen skete samtidigt.
Forældrene havde tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet, jf. Barselsloven § 21, stk. 1.
| Rettighed | Periodens længde | Betingelse | Retligt grundlag |
|---|
| Samlet dagpengeret (Forældreorlov) | 32 uger | Gælder også ved samtidig adoption af flere børn | Barselsloven § 21 |
| Fravær i de første 14 uger | En ad gangen | Bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger | Barselsloven § 8, stk. 6 |
Ankestyrelsen konkluderede, at der ikke gives ekstra barselsdagpenge ved samtidig adoption af flere børn, da begivenheden – modtagelsen – er den samme.
Den nye barselslov fra januar 2025 sikrer selvstændige rettigheder til fravær og barselsdagpenge for forældre i surrogataftaler samt rettigheder for surrogatmødre.

Dette lovforslag har til formål at modernisere og forenkle familiedannelsen i Danmark, især i relation til surrogataftaler, regnbuefamilier og adoption. Det sikrer, at børn født via surrogataftaler får ret til deres forældre fra fødslen, anerkender 'medfar' som retlig forælder, og lemper betingelserne for voksen- og stedbarnsadoption. Desuden tilpasses barselsloven og regler for internationale børnebortførelser.
Siden 2021 har forældre haft ret til en udvidet sorgorlov på 26 uger med dagpenge, hvis de mister et barn under 18 år.
Undtagelse af internationalt adopterede og andre grupper fra arbejdspligt og bedre barselsvilkår er i denne uge på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i Folketinget.
Lovforslaget introducerer nye kapitler i børneloven for at regulere forældreskab ved surrogataftaler. En surrogatmor defineres som en kvinde, der efter aftale føder et barn, som et par eller en enkelt person skal være forældre til.
En dansk altruistisk surrogataftale er en aftale, hvor surrogatmoren er bosat i Danmark og ikke modtager vederlag (herunder tabt arbejdsfortjeneste). Aftalen skal godkendes af Familieretshuset inden graviditeten under specifikke betingelser:
Fastlæggelse af forældreskab: Forældreskab (mor, far, medmor, medfar) fastlægges ud fra den genetiske forbindelse og parrets sammensætning (f.eks. to mænd kan få en medfar).
Bortfald af aftalen: Aftalen bortfalder, hvis surrogatmoren fortryder (indtil forældreskab er registreret/anerkendt), ikke genbekræfter aftalen inden 6 måneder efter fødslen, eller hvis der ikke er anmodet om fastlæggelse af forældreskab inden 2 år fra godkendelsen (med mulighed for forlængelse ved graviditet). En tiltænkt forælder kan fortryde aftalen, indtil surrogatmoren er blevet gravid. Aftalen bortfalder også, hvis godkendelsesbetingelserne ikke var opfyldt.
Anerkendelse og afgørelse: Forældreskab kan anerkendes efter fødslen, hvis surrogatmoren genbekræfter aftalen og der ikke er ydet vederlag. Hvis anerkendelse ikke sker, træffer Familieretshuset afgørelse, medmindre der er vederlag, aftalen er bortfaldet, eller der mangler genetisk forbindelse.
Ophævelse af forældreskab: Familieretshuset kan ophæve fastslået forældreskab, hvis godkendelsesbetingelserne ikke var opfyldt, aftalen var bortfaldet, eller der blev begået fejl. Ophævelse sker dog ikke, hvis en part protesterer og ikke kendte til omstændighederne, og der skal altid tages hensyn til barnets bedste.
En udenlandsk surrogataftale er en aftale med en surrogatmor bosat i udlandet de seneste 6 måneder, indgået inden graviditeten. Familieretshuset træffer afgørelse om forældreskab, når følgende dokumentation fremlægges:
Familieretshuset skal vurdere barnets bedste ud fra en formodning om, at fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse med aftalen er bedst for barnet. Dette skal imødegå risikoen for handel med børn.
Lovforslaget viderefører forbuddet mod at yde eller modtage hjælp til at etablere forbindelse mellem en kvinde og personer, der ønsker at være forældre til et barn, som kvinden føder (formidling af surrogataftaler). Dette forbud flyttes fra adoptionsloven til børneloven og straffes med bøde eller fængsel op til 4 måneder.
Der indføres et nyt forbud mod handel med børn med henblik på opfostring, som straffes med bøde eller fængsel op til 1 år. Dette gælder, hvis et barn efter graviditetens indtræden overdrages mod betaling eller løfte om betaling med henblik på, at andre end barnets forældre opfostrer barnet. Dette skal forebygge salg eller handel med børn i overensstemmelse med FN's børnekonvention.
Den kvinde, der føder et barn, anses ikke længere for mor til barnet, hvis forældreskab er fastslået efter de nye regler om surrogataftaler. Begrebet medfar indføres som retlig forælder i børneloven. Reglerne om faderskab og medmoderskab tilpasses til at inkludere moderskab og medfaderskab ved surrogataftaler.
Lovforslaget udmønter et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Dette betyder, at i tilfælde af surrogataftaler med et mandligt par, kan den mand, der ikke er genetisk far, anerkendes som barnets medfar.
Betingelserne for adoption af personer over 18 år lempes betydeligt. Det vil primært være en betingelse, at den, der ønskes adopteret, og adoptanten er enige, og at adoptionen antages at være bedst for dem begge. Krav om samliv eller opfostring inden det fyldte 18. år bortfalder. Der indføres et gebyr for ansøgninger om voksenadoption, der skal dække Familieretshusets og Ankestyrelsens omkostninger.
Kravet om en samlivsperiode på mindst 2 år og 6 måneder for stedbarnsadoption lempes. Adoption kan nu meddeles, hvis der er et stabilt familieliv, eller hvis parterne sammen har planlagt at blive forældre til barnet. Desuden afskaffes begrænsningen, der forhindrer stedbarnsadoption af mindreårige børn, hvis forælderen og stedforælderen er skilt eller har ophævet samlivet. Dette skal sikre, at adoptionen altid er bedst for barnet.
Social- og Boligministeriets hidtidige praksis med at behandle sager om børnebortførelse til stater, som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med, lovfæstes. Centralmyndigheden kan nu også indgive anmodning til familieretten om fuldbyrdelse af tilbagegivelsesafgørelser. Der indføres en frist på 6 måneder for ansøgning om retshjælp i disse sager. Desuden præciseres udpegningsperioden og tilbagekaldelsesmuligheder for advokater, der anbefales i børnebortførelsessager.
Fravær og barselsdagpenge ved surrogataftaler: Forældre, der får fastslået forældreskab via surrogataftaler, får hver ret til 6 ugers fravær i de første 10 uger efter fødslen, med mulighed for at overdrage op til 4 uger til den anden forælder. Herefter har de ret til yderligere 32 ugers fravær. Surrogatmoren, hvis socialt sikret i Danmark, bevarer ret til fravær før og 10 uger efter fødslen, samt forlænget fravær ved graviditetsbetinget sygdom.
Fravær og barselsdagpenge ved stedbarnsadoption: En forælder, der stedbarnsadopterer et barn inden 1 år efter fødslen, får ret til op til 32 ugers fravær efter barnets fødsel, samt op til 2 ugers fravær inden for de første 10 uger, hvis adoptionen sker tidligt.
Flerlinger: Forældre, der får ret til mere end 52 ugers barselsdagpenge (f.eks. ved flerlinger), kan afholde de overskydende uger inden for 16 måneder efter fødslen.
Tilpasning af sociale ydelser: Reglerne for fritagelse fra rådighedsforpligtelse i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilpasses, så perioder med fravær efter de nye barselsregler ikke medregnes i ydelsesperioder.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. De nye regler for forældreskab ved udenlandske surrogataftaler vil også gælde for børn født før ikrafttrædelsen. For voksenadoption vil de lempede betingelser gælde for alle ansøgninger, der er under behandling ved ikrafttrædelsen, dog uden gebyr for ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. Barselsreglerne gælder som udgangspunkt kun for børn født efter 1. januar 2025, dog med en undtagelse for børn født i 2024 via udenlandsk surrogataftale, hvor ingen af forældrene var retlig forælder før lovens ikrafttræden. Disse forældre kan få barselsdagpenge for fravær afholdt inden barnet fylder 1 år.
Dette lovforslag har til formål at implementere EU's orlovsdirektiv (2019/1158) om balance mellem arbejdsliv og privatli...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere EU's orlovsdirektiv (Work-Life Balance Directive) og skabe en mere ligel...
Læs mereLovforslag om forbedrede barselsvilkår: Udvidet støtte til forældre med indlagte børn og ved sorg

Afslag på opdelt forældreorlov efter mors ferieafvikling var ikke udtryk for kønsdiskrimination