Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En medarbejder blev udsendt til arbejde i USA i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2010. Virksomheden søgte efterfølgende om godkendelse af, at medarbejderen fortsat var omfattet af dansk social sikring i hele udstationeringsperioden.
Ansøgningen blev indsendt til Sikringsstyrelsen (nu Udbetaling Danmark) med henvisning til overenskomsten om social sikring mellem Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Overenskomsten trådte imidlertid først i kraft den 1. oktober 2008, hvilket var ni måneder efter, at medarbejderen havde påbegyndt sin udsendelse.
Sikringsstyrelsen afslog ansøgningen. Afslaget blev begrundet med, at medarbejderen ikke var omfattet af dansk lovgivning på det tidspunkt, hvor overenskomsten fik virkning.
Ankestyrelsen stadfæstede Sikringsstyrelsens afgørelse. Medarbejderen var således ikke omfattet af dansk lovgivning om social sikring under udsendelsen til USA i den pågældende periode.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at medarbejderen efter udrejsen 1. januar 2008 ikke længere var omfattet af dansk lovgivning, da vedkommende ikke havde bopæl her i landet.
Dette betød, at da overenskomsten trådte i kraft den 1. oktober 2008, var medarbejderen allerede uden for dansk social sikring. Betingelsen for at anvende undtagelsesreglen for udsendte, jf. Overenskomst om social sikring Danmark-USA, artikel 6, stk. 2b, var derfor ikke opfyldt.
Det var afgørende for Ankestyrelsens vurdering, at der ikke fandtes en overgangsregel, der dækkede udsendelser, der var påbegyndt før overenskomstens ikrafttræden, når udsendelsen gik fra Danmark til USA:
Der blev herved lagt vægt på, at der ikke fandtes en særlig overgangsregel om, at overenskomsten kunne finde anvendelse, selv om en person var udsendt fra Danmark til Amerika, da overenskomsten trådte i kraft. En sådan overgangsregel fandtes kun for personer, der var udsendt fra USA til Danmark, jf. Overenskomst om social sikring Danmark-USA, artikel 20, stk. 3.
Resultatet var, at den almindelige regel i overenskomsten skulle anvendes, hvorefter en person, der er beskæftiget i en kontraherende stat, udelukkende er omfattet af denne stats lovgivning, jf. .

Vejledning til EF-Forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger

Dette lovforslag har til formål at gennemføre den bilaterale aftale om forsvarssamarbejde (også kendt som DCA - Defense Cooperation Agreement), som blev indgået mellem Danmarks regering og USA's regering den 21. december 2023. Aftalen supplerer den eksisterende NATO SOFA-aftale og skal styrke det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde mellem de to lande, hvilket anses for afgørende for Danmarks og Europas sikkerhed.
Lovforslaget skaber det juridiske grundlag for en øget amerikansk militær tilstedeværelse i Danmark. Alle aktiviteter under aftalen skal udføres med fuld respekt for Danmarks suverænitet, lovgivning og folkeretlige forpligtelser, herunder dansk politik vedrørende atomvåben.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen overdrager den basale it-drift til Statens It pr. 1. januar 2026 for at styrke sikkerheden og effektivisere driften i Skatteministeriet.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har efter indstilling fra Ankestyrelsen valgt at tilbagekalde tilladelsen til at yde adoptionshjælp for børn fra Sydafrika.
Lovforslaget giver amerikanske styrker ret til at udføre opgaver i Danmark i henhold til forsvarssamarbejdsaftalen. Dette omfatter adgang til og brug af specifikt udpegede militære anlæg og områder, de såkaldte "aftalte anlæg og områder". Disse er i første omgang:
Aktiviteterne kan inkludere træning, øvelser, udstationering af personel, præpositionering (forhåndsoplagring) af forsvarsmateriel og udstyr samt bygge- og anlægsarbejder på de aftalte områder. De amerikanske styrker får beføjelser til at varetage sikkerheden og kontrollere adgangen til de områder, der stilles til deres eksklusive rådighed.
Lovforslaget implementerer aftalens bestemmelser om strafferetlig jurisdiktion:
For skader forvoldt af amerikansk personel i tjenesten, udbetaler forsvarsministeren erstatning efter dansk ret. Disse sager kan ikke rettes direkte mod den enkelte person. I civile sager kan der ikke afsiges udeblivelsesdom mod amerikansk personel, hvis fraværet skyldes tjenstlige pligter.
Loven indfører en række markante undtagelser fra dansk lovgivning:
Lovforslaget medfører ændringer i en række danske love for at imødekomme aftalens forpligtelser:
Størstedelen af loven træder i kraft på et tidspunkt, som fastsættes af forsvarsministeren. Dette vil blive synkroniseret med selve forsvarssamarbejdsaftalens ikrafttrædelse, som sker efter noteudveksling mellem Danmark og USA. Enkelte ændringer i våbenloven træder dog i kraft den 1. juni 2025.
Dette lovforslag har til formål at præcisere Ankestyrelsens rolle og sagsbehandling i sager, hvor der er uenighed mellem...
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt en række udkast til ændringer af bekendtgørelser og vejledninger i...
Læs mere
Afgørelse om afvisning af dækning for skulderskade opstået før ikrafttrædelse af sundhedsforsikring