Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en bidragsberettiget forælder, som boede i et andet EU-land, der ansøgte om forskudsvis udbetaling af børnebidrag fra Danmark. Den bidragspligtige forælder var bosat i Danmark og modtog kontanthjælp i hele den periode, ansøgningen dækkede.
Kommunen afslog oprindeligt ansøgningen. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet mente, at betingelserne for fravigelse af bopælskravet i Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 5 var opfyldt.
Nævnet henviste til vejledningen om EF-regler om social sikring. De mente, at den bidragsberettigede kunne få bidraget forskudsvis udbetalt, hvis den bidragspligtige var arbejdstager eller arbejdsløs i Danmark, hvilket nævnet fejlagtigt antog var tilfældet.
Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen med henblik på at få afklaret praksis for anvendelsen af EF-forordning 1408/71 i tilfælde, hvor den bidragspligtige modtager kontanthjælp.
Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fastslog, at den bidragsberettigede forælder ikke havde ret til forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Den centrale problemstilling var, om kontanthjælpsmodtagere var omfattet af personkredsen i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71. Forordningen giver ret til at eksportere visse sociale sikringsydelser til andre EU-lande, hvilket normalt kan fravige bopælskravet i den danske børnetilskudslov.
Ankestyrelsen konkluderede, at kontanthjælpsmodtageren ikke var omfattet:
Den bidragspligtige forælder modtog kontanthjælp og var således ikke arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsløshedsforsikret i Danmark. Den bidragspligtige var dermed ikke omfattet af den personkreds, der havde ret til at eksportere ydelserne til et andet EU-land.
Da den bidragspligtige forælder modtog kontanthjælp – og dermed ikke faldt ind under forordningens definition af arbejdstagere eller lignende – kunne bestemmelserne i Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 5 om bopæl i Danmark ikke fraviges.
| Personkreds i DK | Status | Omfattet af Forordning 1408/71 |
|---|
| Arbejdstager/Selvstændig | Ja | Ja |
| Arbejdsløshedsforsikret | Ja | Ja |
| Kontanthjælpsmodtager | Nej | Nej |
Ankestyrelsen bemærkede desuden, at selvom afgørelsen blev ændret, skulle det beløb, der var udbetalt forskudsvis i overensstemmelse med nævnets tidligere afgørelse, ikke tilbagebetales.
BeskæftigelsesministerietEt bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
BeskæftigelsesministerietBeskæftigelsesministerietDette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle reglerne og forbedre vilkårene for børn i lavindkomstfamilier. Forslaget indfører en ny ydelsesstruktur, afskaffer eksisterende regler som 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, og introducerer nye ydelser og incitamenter.
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
En række nye regler på beskæftigelsesområdet træder i kraft 1. juli. Det gælder blandt andet hele det nye kontanthjælpssystem, som der blev indgået aftale om i efteråret 2023.
Lovforslaget erstatter de nuværende ydelser (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) med en samlet kontanthjælp baseret på tre grundlæggende satser og forskellige tillæg:
Udover grundsatserne indføres følgende tillæg:
225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffes. Dette betyder, at hjælpen til ægtepar og ugifte personer ikke længere nedsættes, hvis de ikke opfylder et arbejdskrav på 225 timer, og der er ikke længere en øvre grænse for den samlede hjælp fra kontanthjælpssystemet, særlig støtte og boligstøtte.
I stedet for kontanthjælpsloftet indføres et boligstøtteloft for gifte eller samlevende personer, der modtager den forhøjede sats. De kan maksimalt modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte. Undtagelser gælder for husstande med stærkt bevægelseshæmmede eller personer med døgnhjælp/anviste ældreboliger.
En ny model for fradrag for arbejdsindkomster indføres. Kommunen skal se bort fra et fribeløb (2.500 kr. for forhøjet sats, 5.000 kr. for grundsats/mindstesats) og et procentfradrag på 35% af indtægter ud over fribeløbet. Derudover indføres et indkomstloft (20.359 kr. for forhøjet sats, 17.305 kr. for grundsats/mindstesats), hvorefter overskydende indtægter fradrages krone for krone. Dette gælder dog ikke for førstegangsansøgere af kontanthjælp.
Et nyt fritidstillæg på 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn (reduceret til 112,50 kr. for enlige forsørgere) indføres for børn under 18 år, der bor hos kontanthjælpsmodtageren. Tillægget skal anvendes til fritids-, kultur-, sociale eller faglige arrangementer eller udstyr til uddannelse. Der kan maksimalt ydes tillæg for tre børn pr. familie. Modtagere skal dokumentere, at en tredjedel af beløbet er anvendt til formålet.
Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til 100% dækning af egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin (efter sundhedslovens tilskud). Dette gælder også for deres egne børn under 18 år. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af dette tilskud, selvom det måtte være udbetalt uberettiget.
Kommunen får pligt til at afklare aktivitetsparate personer over 30 år, når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal vurdere, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller hvilken indsats der ellers kan iværksættes.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, men har virkning fra den 1. juli 2025 for de fleste bestemmelser. Kommunerne skal i perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2025 vejlede borgere om de nye satser og tillæg. Der er overgangsregler for bl.a. ferieret og afklaring af aktivitetsparate borgere. Regler udstedt i medfør af tidligere lovbestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. F.eks. vil ægtefæller, hvis kontanthjælp bortfaldt pga. 225-timersreglen før 1. juli 2025, kunne modtage hjælp igen uden at blive betragtet som nyansøgere. Fritidstillægget er skattefrit. ATP-bidrag indbetales for modtagere af forhøjet sats, hvis der ikke er foretaget fradrag i hjælpen. Kommunernes finansiering af ydelser tilpasses de nye regler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til oplysninger til statistik og analyse. Der er ikke længere mulighed for forsøgsordninger med lempeligere indkomstfradrag, da dette nu er en del af den generelle lovgivning. Udbetaling Danmark får nye opgaver i forbindelse med boligstøtteloftet og samkøring af data. ATP-bidrag for revalideringsydelse og ledighedsydelse justeres til de nye satser. Regler for tilskud til tandpleje justeres til de nye ydelsesniveauer. Henvisninger i andre love til de gamle ydelsesbetegnelser opdateres til 'kontanthjælp'. Repatrieringsloven og SU-loven opdateres også med henvisning til de nye kontanthjælpsbestemmelser.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof i Tyskland vedrørende fortolkningen af artikel...
Læs mereDette ændringsforslag udvider de foreslåede undtagelser i lovforslag L 208, som oprindeligt kun omhandlede international...
Læs mereBarnets lov: En ny hovedlov for støtte til børn og unge
