Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, som i 2002 modtog en samlet erstatning på 745.471 kr., hvoraf en del var godtgørelse for et varigt mén på 40% efter en knallertulykke i 2000. Kort efter købte han en ejerlejlighed kontant for 520.000 kr. med midler fra erstatningen.
I oktober 2005 optog borgeren et lån i ejendommen og fik udbetalt 225.000 kr., som dermed blev likvid formue. Kommunen standsede kontanthjælpen i juni 2006, da de mente, at de 225.000 kr. (fratrukket 20.000 kr. i fritagelse) udgjorde formue, der skulle forbruges, før retten til kontanthjælp genindtrådte.
Både kommunen og det sociale nævn fandt, at de udbetalte penge fra lånet ikke længere kunne identificeres som godtgørelse for varigt mén, da de havde været bundet i fast ejendom. Derfor mente de, at fritagelsesreglen i Aktivloven § 14, stk. 5 ikke fandt anvendelse. Borgeren fastholdt, at pengene oprindeligt stammede fra erstatningssummen og derfor skulle undtages formueberegningen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede nævnets afgørelse. Man fastslog, at mandens formue på 225.000 kr. ikke skulle indgå i vurderingen af hans ret til kontanthjælp. Dette betød, at kommunen ikke havde ret til at standse hans kontanthjælp.
Ankestyrelsen fandt det sandsynliggjort, at formuen på 225.000 kr. stammede fra den tidligere udbetalte godtgørelse for varigt mén. Der blev lagt vægt på, at manden havde købt ejendommen kontant få måneder efter modtagelsen af erstatningen, og at der ikke var oplysninger om anden formue.
Det centrale i afgørelsen var, at kravene til at identificere erstatningsbeløb ikke er absolutte, når midlerne sandsynligvis er de samme:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at bestemmelsen om formue i aktivloven ikke stiller generelle krav til identifikation af den formue, som skyldes beløb fra de erstatninger m.v., der er nævnt i bestemmelsen.
Da formuen kunne sandsynliggøres at stamme fra den fritagne godtgørelse for varigt mén, skulle beløbet undtages formueberegningen efter Aktivloven § 14, stk. 5.
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
Dette lovforslag udmønter en politisk aftale om at udbetale et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til modtagere af en række offentlige forsørgelsesydelser. Formålet er at stimulere privatforbruget og dermed styrke den danske økonomi i forbindelse med COVID-19-krisen.
Lovens § 1 definerer den personkreds, der er berettiget til tilskuddet. For at være berettiget skal man helt eller delvist have modtaget en af 28 specificerede forsørgelsesydelser for april 2020. Det er perioden, ydelsen dækker, og ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende.
I den nye kontanthjælpsreform lægges der op til at afskaffe muligheden for særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere. Det risikerer at kaste en gruppe udsatte mennesker ud i hjemløshed, skriver Jeanette Bauer, Kira West og Solveig Råberg Tingey.
Finansielt regnskab med de samlede resultater i 2023 for de opgaver, der hører under departementet i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
De omfattede ydelser inkluderer blandt andre:
En person kan maksimalt modtage ét engangstilskud, selvom vedkommende har modtaget flere af de nævnte ydelser i april 2020.
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) står for administrationen og udbetalingen af tilskuddet. Processen er designet til at være så automatisk som muligt.
| Handling | Beskrivelse | Frist/Periode |
|---|---|---|
| Automatisk udbetaling | ATP udbetaler tilskuddet direkte til berettigede personer, der har en NemKonto. Der kræves ingen ansøgning. | Forventes afsluttet i oktober 2020. |
| Personer uden NemKonto | ATP kontakter personer, der er berettigede men mangler en NemKonto, og anmoder dem om at oprette en. | Løbende efter identifikation. |
| Ansøgning ved manglende udbetaling | Personer, der mener sig berettigede, men ikke har modtaget tilskuddet pr. 1. november 2020, kan ansøge hos ATP. | 1. november 2020 – 28. februar 2021. |
For at ansøge skal man dokumentere, at man har modtaget en berettigende ydelse for april 2020, f.eks. via et kontoudtog.
Lovforslaget sikrer, at tilskuddet ikke får negative konsekvenser for modtagerens øvrige økonomi:
For at sikre, at pengene går til det tiltænkte formål (forbrug), er tilskuddet beskyttet ved lov:
For at identificere modtagerne vil ATP indhente lister med personnumre fra en række myndigheder, herunder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udbetaling Danmark og kommunerne. Hvis der sker en fejludbetaling på op til 3.000 kr. på grund af en myndighedsfejl, skal beløbet ikke betales tilbage.
Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle regler...
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v. i høri...
Læs mereTilbageførsel af kontanthjælp – Beskatningstidspunkt