Landsskatteretten: Beskatning af aktionærlån, renteindtægter og renteudgifter – Ligningslovens § 16 E
Dato
5. august 2020
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Aktionærlån, Ligningsloven § 16e, Bruttoprincip, Mellemregningskonto, Renteindtægter, Renteudgifter, Forældelse
Sagen omhandler beskatning af en hovedanpartshavers hævninger over en mellemregningskonto med selskabet [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2012-2014. SKAT havde anset hævningerne for skattepligtige aktionærlån, der skulle beskattes som yderligere løn i henhold til Ligningsloven § 16e. Klageren bestred beskatningen og argumenterede for, at hævningerne skulle opgøres efter et nettoprincip, hvor indbetalinger på kontoen skulle modregnes, og at visse poster udgjorde sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Desuden var der uenighed om beskatning af renteindtægter og fradrag for renteudgifter vedrørende gælden til selskabet. Klageren rejste også spørgsmål om forældelse for indkomståret 2012.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten tog stilling til flere klagepunkter vedrørende beskatning af aktionærlån og renter.
Forældelse, indkomståret 2012
Landsskatteretten fastslog, at ansættelsesfristen for indkomståret 2012 ikke var overskredet. Da klageren udøver bestemmende indflydelse over selskabet, og der var tale om kontrollerede transaktioner, var sagen omfattet af den udvidede ligningsfrist på 6 år i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. SKATs afgørelse for 2012 var derfor gyldig.
Aktionærlån efter Ligningsloven § 16e
Retten bekræftede, at klageren og [virksomhed1] A/S var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16e, stk. 1. Bestemmelsen, der trådte i kraft den 14. august 2012, medfører, at lån fra selskabet til en hovedanpartshaver behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt og beskattes som løn eller udbytte.
- Bruttoprincip: Landsskatteretten fastholdt, at bruttoprincippet finder anvendelse ved opgørelsen af skattepligtige hævninger. Indsætninger på mellemregningskontoen (tilbagebetalinger) har ingen betydning for opgørelsen af lånet, da lånet civilretligt fortsat eksisterer, men skattemæssigt er behandlet som en hævning.
- Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner: Udgifter som ejendomsskat, forsikringer og el, der var bogført på mellemregningskontoen i forbindelse med klagerens udlejning af ejendom til selskabet, blev ikke anset for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Retten lagde vægt på, at disse udgifter alene vedrørte klageren som udlejer, og at selskabet ikke ville have ydet tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. Bogføringen på mellemregningskontoen indikerede desuden, at udgifterne var private.
Opgørelse af lån for indkomstårene
Landsskatteretten foretog følgende justeringer af SKATs opgørelse:
-
Indkomståret 2012:
- SKATs korrektion af fejlposteringer blev ikke godkendt, og den oprindelige bogføring skulle lægges til grund.
- Klageren skulle beskattes af yderligere debiteringer på 617,25 kr. (motorcykelforsikring), 1.285 kr. (diverse) og en del af 6.500 kr. (check), da saldoen var i selskabets favør.
- Lånet for 2012 blev opgjort til 250.079 kr. (mod SKATs 247.669 kr.).
-
Indkomståret 2013:
- SKATs korrektion af kreditering af diæter fra 31. december 2012 til 30. april 2013 blev tiltrådt, da diæterne vedrørte januar-april 2013, og klageren først var berettiget til dem senere.
- Den tilskrevne rente på 9.094 kr. pr. 31. december 2013 blev anset for indeholdt i efterfølgende indsætninger og betalt inden selvangivelsesfristen. Disse renter udgjorde derfor ikke et nyt lån efter Ligningsloven § 16e, og klageren var ikke skattepligtig heraf.
- Lånet for 2013 blev opgjort til 413.990 kr. (mod SKATs 423.084 kr.).
-
Indkomståret 2014:
- SKATs korrektion af lønindberetning fra 1. januar 2014 til 18. juni 2014 blev ikke godkendt, da den bogførte løn vedrørte december 2013. Den oprindelige bogføring skulle lægges til grund.
- Klageren skulle ikke beskattes af debiteringen på 4.848,67 kr. (privat andel el), da saldoen på dette tidspunkt var i klagerens favør.
- Klageren skulle kun beskattes af 9.117,27 kr. af debiteringen på 14.000 kr. (hævet kontant), da saldoen forinden var i klagerens favør med 4.882,73 kr.
- Det anses ikke for godtgjort, at den tilskrevne rente på 2.290 kr. pr. 31. december 2014 er betalt inden udløbet af selvangivelsesfristen. Renterne anses derfor at udgøre et nyt lån, jf. Ligningsloven § 16e.
- Lånet for 2014 blev opgjort til 307.989 kr. (mod SKATs 317.710 kr.).
Beskatning af lån som løn
Landsskatteretten stadfæstede, at lånene skulle beskattes som yderligere løn i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.
Renteindtægter og renteudgifter
- Renteindtægten på 6.830 kr. i 2012, renteudgiften på 9.094 kr. i 2013 og renteudgiften på 2.290 kr. i 2014 kunne ikke godkendes fratrukket hos klageren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e modsætningsvis.
- Klageren blev anset for skattepligtig af renteindtægten på 6.830 kr. i 2012, jf. Statsskatteloven § 4. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på dette punkt.
Praksis og styresignaler
Landsskatteretten fandt ikke, at SKM2014.825.SKAT eller SKM2018.10.LSR skabte en praksisændring, der gav klageren medhold i den subsidiære påstand om en anden opgørelsesmetode. Ligeledes blev SKM2016.633.LSR ikke anset for udtryk for en administrativ praksis af et andet indhold.
Lignende afgørelser