Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører fortolkningen af reglerne for privat dagpasning og det maksimale antal børn, en privat dagpasser må have tilladelse til at passe i henhold til servicelovens bestemmelser. Den konkrete sag omhandlede en dagpasser, der modtog børn af forældre med skiftende arbejdstider.
Dagpasseren passede regelmæssigt mere end 5 børn i alt om ugen. Hun sikrede sig dog, at der aldrig var mere end 5 børn til stede på samme tid i hjemmet. Kommunen gav tilladelse til den private dagpasning, men med den klare begrænsning, at der maksimalt måtte modtages 5 børn i alt.
Kommunens og det sociale nævns afgørelse var i tråd med en vejledende udtalelse fra Socialministeriet. Nævnet fandt, at der hverken efter lovens ordlyd eller forarbejder var grundlag for at give tilladelse til, at der løbende kunne modtages mere end 5 børn i en privat dagpasning.
Sagen blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen for at afklare bestemmelsen i Serviceloven § 63, stk. 2 (senere Serviceloven § 77, stk. 2) vedrørende antalsbegrænsningen.
Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse og fastholdt, at der kun kunne gives tilladelse til at modtage maksimalt 5 børn i alt i den private dagpasning.
Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var retligt grundlag for at give tilladelse til mere end 5 børn i privat dagpasning hos én person, selvom børnene ikke blev modtaget og passet på samme tidspunkt. Vurderingen byggede på en fortolkning af ordlyden og især lovens forarbejder.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det af forarbejderne til reglerne om privat dagpasning og kommunal dagpleje fremgik, at det maksimale antal på 5 børn, der kunne gives tilladelse til pasning af hos en enkelt dagpasser, gjaldt uanset om børnene kun mødte en del af dagen eller enkelte dage i ugen.
Dette skyldes, at lovbemærkningerne til privat dagpasning henviser direkte til de tilsvarende regler om antalsbegrænsning ved kommunal dagpleje. Antalsbegrænsningen er dermed en absolut grænse for det samlede antal forskellige børn, dagpasseren må have tilladelse til at passe.
| Problemstilling | Afgørelse | Principiel Konsekvens |
|---|
| Maksimalt antal modtagne børn | 5 børn i alt | Grænsen gælder det samlede antal forskellige børn, der modtages i pasningsordningen. |
| Pasning på forskellige tidspunkter | Ikke relevant | Skiftende mødetider eller pasning enkelte dage om ugen ændrer ikke ved det maksimale samlede antal på 5. |
Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov forklarer, at normeringsstatistikken fungerer som et mål for kommunernes overordnede ressourcetildeling og ikke som et øjebliksbillede af hverdagen i den enkelte daginstitution.
Lovforslaget skaber en midlertidig juridisk ramme for at indgå velfærdsaftaler med fire udvalgte kommuner. Formålet er at "frisætte" disse kommuner fra en betydelig del af den statslige lovgivning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Dette skal give øget lokalt selvstyre og skabe rum for innovation og udvikling af velfærden med det mål at forbedre kvaliteten og nærværet for borgerne. Loven er en forsøgsordning, der løber fra 15. maj 2021 til 30. september 2024.
Lovens formål er at give udvalgte kommuner, deres institutioner, ledere og medarbejdere større frihed til at tilrettelægge velfærdsopgaverne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Forsøget er geografisk afgrænset til følgende kommuner og områder:
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises.
| Velfærdsområde | Omfattede Kommuner |
|---|---|
| Dagtilbudsområdet | Helsingør og Rebild Kommuner |
| Folkeskoleområdet | Esbjerg og Holbæk Kommuner |
Loven indfører en række generelle mekanismer for at understøtte frisættelsen:
Kommunalbestyrelserne i Helsingør og Rebild kan beslutte at fravige store dele af dagtilbudsloven. Dette giver frihed til f.eks. at nytænke den pædagogiske læreplan, sprogvurdering, forældreindflydelse og regler om frokostordninger. For private tilbud (selvejende, udliciterede, privatinstitutioner og privat dagpleje) kan fravigelse kun ske efter anmodning fra tilbuddet selv.
En række centrale rettigheder og forpligtelser kan dog ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:
Kommunalbestyrelserne i Esbjerg og Holbæk kan beslutte at fravige store dele af folkeskoleloven. En central betingelse er dog, at undervisningen fortsat skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette princip, kendt fra friskoleloven, sikrer, at eleverne opnår et fagligt niveau, der giver dem samme muligheder som elever i den almindelige folkeskole.
En lang række grundlæggende rettigheder og principper kan ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:
Loven giver desuden, efter ministerens godkendelse, mulighed for at:
Loven træder i kraft den 15. maj 2021 (§ 10). Den er midlertidig og ophæves automatisk den 30. september 2024 (§ 11). Foranstaltninger, der er truffet over for borgere under denne lov, fortsætter efter ophørsdatoen, indtil kommunen træffer en ny afgørelse efter den almindelige lovgivning.
Lovforslaget er fremsat på baggrund af en politisk aftale og har to hovedformål: at indføre lovbundne minimumsnormeringe...
Læs mereDette lovforslag er en omfattende følgelov til det samtidigt fremsatte forslag til 'barnets lov'. Hovedformålet er at sa...
Læs mere
AP Pension: Ophør af udbetalinger ved erhvervsevnetab efter observation af aktivt funktionsniveau på skiferie