Dækning af arbejdsløn til malerarbejde som nødvendig merudgift for borger med muskelsvind

Ankestyrelsen lagde i sin vurdering vægt på, at lejligheden ikke havde været malet i 10 år, og at der var tale om en nødvendig renovering. Da borgeren boede alene og ikke havde adgang til en vedligeholdelseskonto, blev udgiften til arbejdskraft anset som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne jf. Serviceloven § 84.

Ankestyrelsen stadfæstede, at borgeren var berettiget til dækning af udgifter til arbejdsløn til malerarbejde og reparationer som en nødvendig merudgift.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ud fra en konkret vurdering var berettiget til dækning af udgifter til arbejdsløn til malerarbejde i sin lejlighed og til reparationer i forbindelse med dette arbejde.

Principielle betragtninger

I afgørelsen blev der lagt vægt på følgende retlige elementer:

• Nødvendighed: Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
• Håndværkerudgifter: Det fremgår af lovforarbejderne til Serviceloven § 100 (tidligere § 84), at nødvendige håndværkerudgifter kan dækkes som merudgift.
• Sociale forhold: Da borgeren var enlig og ikke havde en ægtefælle eller samlever til at udføre arbejdet, var udgiften til professionel hjælp uundgåelig.

Udgifter, som den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på grund af den nedsatte funktionsevne, skulle afholdes af den pågældende selv.

Konklusionen er således, at mens selve materialerne er en privat udgift, udgør betalingen for selve udførelsen af arbejdet en dækningsberettiget merudgift, når borgeren er fysisk forhindret i selv at male.

2. Nyt og ensartet udmålingssystem Lovforslaget introducerer et nyt, fælles udmålingssystem for både voksne (efter serviceloven) og børn/unge (efter barnets lov). Det erstatter de nuværende to forskellige og mere komplekse systemer med en to-trins-model:

Borgeren eller familien skal selv vælge, hvilken model de ønsker at søge efter. Kommunen har pligt til at vejlede om valget. For at få dækket udgifter over 24.000 kr. årligt, kræves dokumentation (f.eks. kvitteringer), og udgifterne skal stå på en nærmere defineret liste ("positivliste").

3. Fælles minimumsgrænse Minimumsgrænsen for, hvornår man er berettiget til ydelsen, bliver ens for børn og voksne. Den fastsættes til 6.660 kr. om året (svarende til 555 kr. om måneden). Dette er en forhøjelse for børnefamilier og en mindre sænkelse for voksne.

Konsekvenser og modtagelse

• For borgere: Systemet bliver mere forudsigeligt for mange. Dog har flere handicaporganisationer i deres høringssvar udtrykt stærk bekymring for, at modellen vil føre til markant underkompensation for borgere med udgifter mellem 1.105 kr. og 2.000 kr. om måneden. Der er også kritik af, at kravet om dokumentation for høje udgifter øger byrden for borgeren.
• For kommuner: Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser, da den detaljerede beregning af sandsynliggjorte udgifter i mange sager erstattes af et fast standardbeløb. KL (Kommunernes Landsforening) anerkender lettelsen, men påpeger, at der fortsat vil være en betydelig administrativ opgave i at vurdere, om borgeren tilhører målgruppen.
• EU-ret: Da ydelsen bliver en ren kontantydelse, vil den fremover være omfattet af EU's regler om koordinering af sociale sikringsordninger. Det betyder, at den kan "eksporteres", dvs. medtages ved flytning til et andet EU-land.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Borgere, der allerede modtager merudgiftsydelse, fortsætter efter de gamle regler, indtil kommunen har truffet en ny afgørelse efter de nye regler. Dette skal ske senest den 1. juli 2027.