Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En lønmodtager søgte om ret til fleksydelse, men blev mødt med et afslag fra Fleksydelseskontoret (Udbetaling Danmark), da vedkommende manglede at indbetale bidrag til efterlønsordningen i perioden fra 1. april 1999 til 1. oktober 1999. Dette brud i optjeningsperioden forhindrede, at borgeren kunne opnå ret til fleksydelse, før vedkommende fyldte 65 år.
Lønmodtageren, som var visiteret til fleksjob pr. 1. oktober 1999, oplyste, at den manglende indbetaling skyldtes økonomiske grunde. Borgeren gjorde desuden gældende, at sproglige vanskeligheder i forhold til dansk betød, at konsekvenserne af at fravælge bidraget ikke var forstået fuldt ud. I klagen blev det også argumenteret, at afbrydelsen var af "bagatelagtig" varighed.
Fleksydelseskontoret afgjorde, at de økonomiske grunde ikke udgjorde en sådan særlig undskyldende omstændighed, der kunne berettige dispensation fra kravene i Lov om fleksydelse § 2, stk. 1, nr. 4 og Lov om fleksydelse § 40, stk. 1. Derfor blev ansøgningen afvist.
Ankestyrelsen tiltrådte Fleksydelseskontorets afgørelse. Lønmodtageren havde ikke mulighed for at optjene ret til fleksydelse, da der var en afbrydelse i indbetalingen af efterlønsbidraget.
Ankestyrelsen vurderede betingelserne for at dispensere fra kravet om uafbrudt indbetaling, jf. Lov om fleksydelse § 40, stk. 6. Dispensation kan gives, hvis der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder, og afbrydelsen har været af forholdsvis kortere varighed.
| Kriterium | Borgerens argument | Ankestyrelsens vurdering | Resultat |
|---|
| Særligt undskyldende omstændighed | Økonomi og sproglige vanskeligheder | Ikke tilstrækkeligt undskyldende | Afslag på dispensation |
| Afbrydelsens årsag | Økonomi (ikke nedsat erhvervsevne) | Udelukker medregning af visitationstid | Afslag på medregning |
Ankestyrelsen fandt, at sproglige vanskeligheder ikke var tilstrækkeligt undskyldende, henset til borgerens mangeårige tilknytning til det danske arbejdsmarked og muligheden for at søge rådgivning i sin A-kasse.
Ankestyrelsen fandt ikke, at lønmodtagerens eventuelle sproglige vanskeligheder kunne betragtes som tilstrækkelig undskyldende omstændigheder i betragtning af lønmodtagerens mangeårige tilknytning til det danske arbejdsmarked og mulighed for at søge rådgivning i sin A-kasse.
Det blev desuden fastslået, at visitationsperioden fra 1. oktober 1999 ikke kunne indgå i optjeningstiden, selvom der eksisterede en overgangsregel, jf. Lov om fleksydelse § 41, stk. 1. Dette skyldtes, at overgangsreglen ikke kunne bruges til at omgå, at den manglende indbetaling i den forudgående periode skyldtes andre grunde end nedsat erhvervsevne.
Visitationsperioden fra den 1. oktober 1999 kunne derfor ikke indgå i optjeningstiden.

Rådet for Socialt Udsatte præsenterer fem centrale krav for at sikre værdige levekår og bedre støtte til aktivitetsparate borgere i det nye ydelsessystem.

Dette lovforslag, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udmønter dele af den politiske aftale om reform af personskat fra 2023 og indeholder regelforenklinger samt tekniske ændringer i ydelseslovgivningen. Formålet er at gøre det mere attraktivt for seniorer at forblive på arbejdsmarkedet og at modernisere administrationen af ydelser.
Beskæftigelsesministeriets publikation om status på arbejdsmarkedet belyser den aktuelle situation og tendenser på arbejdsmarkedet.
Kortuddannede seniorer med fysisk krævende job står over for en dobbelt udfordring, hvor dårligt helbred kræver nedsat tid, mens en presset økonomi tvinger dem til at blive på fuld tid.
Lovforslaget medfører statslige merudgifter til seniorpræmien (56,3 mio. kr. i 2026 stigende til 161,2 mio. kr. i 2029) og mindreudgifter til ældrecheck og helbredstillæg (69,7 mio. kr. årligt fra 2026). Kommunerne forventes at have merudgifter til IT-justeringer på kort sigt, men administrative besparelser på længere sigt. For borgerne medfører ændringerne en mindre administrativ byrde, især for dem der skal dokumentere arbejde i Grønland/Færøerne eller genoprette fleksydelsesrettigheder. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. december 2025 for visse dele og den 1. januar 2026 samt 1. juli 2026 for andre dele.
Dette lovforslag udmønter en del af 'Aftale om en ny ret til tidlig pension' fra oktober 2020. Hovedformålet er at give ...
Læs mere
Denne sag omhandler en forsikringstageraf PFA Pension, der har tegnet en forsikring ved tab af erhvervsevne, og som har ...
Læs mere
PFA Pension - Afvisning af invalidepension trods fleksjob og vurdering af erhvervsevnetab