Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et ægtepar, der drev selvstændigt landbrug, og som søgte om økonomisk friplads til deres barn i dagtilbud. Kommunen bevilgede oprindeligt fuld friplads i 1997 baseret på forældrenes oplyste aktuelle indkomst på nul.
Da årsopgørelsen for 1997 forelå, foretog Kommunen en efterregulering af forældrebetalingen. Kommunen mente, at forældrenes faktiske indtægt var væsentligt større, primært fordi ægteparret havde foretaget store skattemæssige bygningsafskrivninger i deres regnskab.
Kommunen lagde vægt på den etablerede praksis, hvorefter bygningsafskrivninger på mere end 2% anses for at være skattetekniske fradrag. Kommunen nedsatte derfor fradraget for bygningsafskrivninger med ca. to tredjedele af det oprindelige fradrag, hvorefter en højere faktisk indtægt blev beregnet, jf. dagældende betalingsbekendtgørelse § 10, stk. 3.
Det Sociale Nævn hjemviste sagen og kritiserede kommunens beregning. Nævnet fandt, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at den faktiske indtægt, forældrene havde til rådighed, var væsentlig større. Nævnet fandt desuden, at der ikke var grundlag for ubegrundet at fastholde praksis fra 1986 og 1992 om de 2% bygningsafskrivninger, idet driftsbygninger i landbruget i dag forældes hurtigere.
Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og hjemviste sagen til kommunen til ny behandling. Ankestyrelsen fastslog, at betalingen for dagtilbud skulle beregnes på grundlag af den faktiske indtægt, familien havde til rådighed, jf. § 10, stk. 3, i den dagældende betalingsbekendtgørelse.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre den hidtidige praksis, som var fastlagt i SM O-45-86. Denne praksis betyder, at fradrag for bygningsafskrivninger på mere end 2% betragtes som skattetekniske fradrag og dermed ikke anerkendes ved opgørelsen af en faktisk indtægt i forbindelse med friplads.
Ankestyrelsen fandt ikke, at der var grundlag for at ændre den praksis, som Ankestyrelsen har udmeldt med SM O-45-86, hvorefter fradrag i den aktuelle indtægt i form af bygningsafskrivninger på mere end 2% anses for skattetekniske fradrag, som ikke kan anerkendes ved opgørelsen af en faktisk indtægt i tilknytning til reglerne om friplads i dagtilbud til børn.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at LandboCenter Midts generelle udtalelse om hurtigere forældelse af driftsbygninger ikke udgjorde tilstrækkeligt nye oplysninger til at fravige den etablerede praksis.
Da ændringen i forældrenes økonomiske forhold først indtrådte pr. 1. maj 1997, udtalte Ankestyrelsen vejledende, at kommunen ved den nye beregning af indtægten for 1997 kun skulle medtage indtægter og udgifter for perioden fra 1. maj til 31. december, jf. Serviceloven § 15 og § 43 i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge § 43.

Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)


Lovforslaget introducerer Barnets lov, en ny selvstændig hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov. Formålet er at styrke børns rettigheder, sikre en mere fleksibel og børnevenlig sagsbehandling og skabe bedre og mere stabile rammer for udsatte børn og unge.
Loven har et dobbelt formål: at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte, og at imødekomme særlige behov som følge af nedsat funktionsevne eller sociale problemer (§ 1). Hjælpen skal sikre, at børn med særlige behov opnår de samme muligheder for udvikling, læring og trivsel som deres jævnaldrende (§ 2).
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Loven fastslår en række grundlæggende rettigheder for barnet (§ 5):
En central nyskabelse er, at børn, der er fyldt 10 år, får partsbeføjelser i en række centrale sager, herunder anbringelse, valg af anbringelsessted og samvær (§ 3). Dette er en nedsættelse fra den tidligere aldersgrænse på 12 år. Loven introducerer også et nyt princip om, at ansvaret for at sikre barnets bedste påhviler de voksne omkring barnet, ikke barnet selv (§ 7).
For at gøre sagsbehandlingen mere proportional med sagens alvor indføres en ny tre-trins model (Kapitel 3):
Denne model erstatter den tidligere regel, hvor en børnefaglig undersøgelse var påkrævet for de fleste typer af støtte.
Loven viderefører en bred vifte af støttemuligheder (Kapitel 4), herunder:
Reglerne for anbringelse uden for hjemmet (Kapitel 5) specificeres, både med (§ 46) og uden samtykke (§ 47). Loven understreger, at kommunen skal vælge det anbringelsessted, der bedst imødekommer barnets behov, med vægt på plejefamilier og på at holde søskende samlet (§ 52). Nye tiltag som støtteperson (§ 53) og venskabsfamilie (§ 54) introduceres for at styrke barnets netværk under anbringelsen.
En væsentlig nyskabelse er muligheden for permanent anbringelse (§ 67). Efter et barn har været anbragt i mindst tre år, kan børne- og ungeudvalget beslutte, at anbringelsen gøres permanent, hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. Dette kræver ikke, at de oprindelige anbringelsesgrunde stadig er til stede, og formålet er at skabe ro og stabilitet for barnet. Barnet selv (fra 10 år) får ret til at anmode om en permanent anbringelse (§ 68).
Under en anbringelse skal kommunen tilbyde støtte til forældrene med henblik på at løse de problemer, der førte til anbringelsen. Dette skal beskrives i en særskilt forældrehandleplan (§ 77).
Kapitel 8 samler reglerne for hjælp til børn og unge med nedsat funktionsevne og deres familier. Dette omfatter bl.a. dækning af nødvendige merudgifter (§ 86), tabt arbejdsfortjeneste (§ 87) og hjemmetræning (§ 85).
Loven viderefører kravet om en barnets plan (§ 91) eller en ungeplan for unge over 16 år (§ 108), som skal sætte konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Kommunen skal føre løbende opfølgning på alle indsatser (§ 95). For anbragte børn indebærer dette mindst to årlige tilsynsbesøg, hvor der skal føres en samtale med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet til stede (§ 156).
Reglerne for ungestøtte (Kapitel 13) til unge i alderen 18-22 år præciseres. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og kan omfatte opretholdelse af anbringelsen (§ 114, § 120) eller en fast kontaktperson (§ 115).
Kommunerne pålægges nye forpligtelser, herunder at udarbejde et beredskab til håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme (§ 15, stk. 3). Desuden skal kommunens hjemmeside have en synlig og børnevenlig indgang for børn og unge (§ 14, stk. 4).
Loven træder i kraft den 1. april 2023, med enkelte bestemmelser der træder i kraft på andre tidspunkter (§ 212). Loven indeholder overgangsbestemmelser, der sikrer, at igangværende sager og eksisterende afgørelser efter serviceloven fortsætter under den nye lov (§ 213).
Barnets lov er en ny hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører særlig støtte til bø...
Læs mereLovforslaget skaber en midlertidig juridisk ramme for at indgå **velfærdsaftaler** med fire udvalgte kommuner. Formålet ...
Læs mere
Stadfæstelse af forhøjelse af virksomhedsoverskud og afslag på fradrag for børnebidrag grundet manglende dokumentation