Landsskatteretten om skønsmæssig forhøjelse af indkomst ved lavt privatforbrug og mangelfuld bogføring

Sagen vedrører en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds indehavers indkomst, begrundet i et lavt beregnet privatforbrug og mangelfuld bogføring. SKAT havde oprindeligt anmodet om virksomhedens bogføring og bilag, men materialet blev ikke indsendt, hvilket førte til en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med 160.000 kr. ekskl. moms for indkomståret 2005. Privatforbruget for husstanden (to voksne og to børn) var beregnet til 34.420 kr. i 2005, hvilket blev anset for uacceptabelt af skattemyndighederne.

Baggrund og sagsforløb

SKATs forhøjelse var baseret på manglende indsendelse af bogføring og bilag. Virksomheden havde et negativt dækningsbidrag i 2004 og et lavt dækningsbidrag på 3,94 pct. i 2005. Efterfølgende indsendte klageren materiale til Landsskatteretten, som afslørede negative kassebeholdninger på flere datoer i august og september 2005. Der var også en betydelig forskel mellem angivet salgsmoms (svarende til 1.578.012 kr. i omsætning) og regnskabets omsætning (1.231.745 kr.).

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle bortfalde. Repræsentanten forklarede, at virksomheden var købt for 256.000 kr. den 1. oktober 2004, finansieret via lån fra RA og FH gennem en østrigsk bank. Klageren fremlagde også slutsedler for bilkøb og -salg i 2004 og 2005 samt en detaljeret opgørelse over private udgifter for 2005, der viste faste udgifter på 130.800 kr. årligt.

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at skattepligtige skal selvangive deres indkomst jf. Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med ministerens regler jf. Skattekontrolloven § 3. Regnskabet skal være baseret på løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, som specificeret i mindstekravsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

• Mangelfuld bogføring: Da virksomhedens korrigerede regnskab viste negative kassebeholdninger, kunne det ikke lægges til grund for en korrekt opgørelse af driftsresultatet. Dette indikerede, at virksomheden ikke havde foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.
• Skønsmæssig ansættelse: På grund af de mangelfulde regnskabskrav var SKAT berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5.
• Privatforbrug: Landsskatteretten var enig i Skatteankenævnets skøn over privatforbruget. De skønnede indtægter bragte klagerens privatforbrug op på et acceptabelt niveau.
• Bilhandler: Klagerens oplysninger om køb og salg af biler påvirkede ikke privatforbruget i en grad, der ændrede det foretagne skøn.

Landsskatteretten fandt dermed ikke grundlag for at ændre ankenævnets skøn over virksomhedens skattemæssige resultat og stadfæstede ansættelsen.