Ingen hjælp til advokatsalær i administrativ klagesag grundet officialmaksimen

Sagen omhandler en ansøger, der flyttede til Danmark fra Vietnam med sine fire børn. Han fik udbetalt særligt og ekstraordinært børnetilskud i perioden oktober 1996 til marts 1998, da kommunen fejlagtigt antog, at han var enlig forsørger.

Senere rejste Kommunen krav om tilbagebetaling af dette tilskud. Ansøgeren, der var analfabet og ikke talte dansk, valgte at engagere en advokat til at håndtere sagen gennem det administrative klagesystem, hvilket medførte et salær på cirka 8.500 kr.

Kommunen og det sociale nævn afviste at dække udgiften til advokatsalæret. De begrundede afgørelsen med, at udgiften ikke kunne betragtes som en rimeligt begrundet enkeltudgift efter reglerne i Aktivloven § 81.

Advokaten argumenterede for, at ansøgeren var nødsaget til at bruge professionel hjælp på grund af sine sprogvanskeligheder og kommunens administrative fejl, hvor de havde truffet afgørelse uden at forelægge væsentlige oplysninger for borgeren.

Ankestyrelsen stadfæstede det sociale nævns afgørelse om, at ansøgeren ikke var berettiget til hjælp til dækning af udgiften til advokatsalær. Dette gjaldt, selvom Ankestyrelsen i den underliggende sag om tilbagebetaling af børnetilskud gav ansøgeren medhold.

Principiel vurdering af enkeltudgift og officialmaksimen

Ankestyrelsen fastslog, at udgiften til advokatsalæret ikke kunne anses for en rimeligt begrundet enkeltudgift, jf. Aktivloven § 81, da den ikke var af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Det blev lagt til grund, at administrative myndigheder er forpligtet af officialmaksimen:

Ankestyrelsen lagde til grund, at en administrativ myndighed ikke er bundet af parternes påstande, men har pligt til at belyse sagen fra alle sider og træffe afgørelse på grundlag af samtlige oplysninger.

Dette betød, at den underliggende sag om tilbagebetaling ville have været behandlet på samme måde og med samme resultat, uanset om ansøgeren havde benyttet advokat.

Vejledningspligt

Med henblik på ansøgerens manglende danskkundskaber og analfabetisme bemærkede Ankestyrelsen, at kommunens sagsbehandler havde en lovfæstet vejledningspligt. Kommunen kunne have hjulpet ansøgeren med klagen og desuden benytte tolk uden udgift for borgeren, hvis det var påkrævet. Derfor var advokatbistand ikke en nødvendig udgift.