Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en mand, der i perioderne fra september 1988 til februar 1990 og igen fra maj 1990 til november 1990 modtog kontanthjælp fra kommunen. Ved ansøgningen i august 1988 undlod manden at oplyse, at han og hans hustru havde en formue i udlandet på cirka 1.000.000 danske kroner, hvilket stammede fra salg af fast ejendom og opsparing.
Kommunen modtog allerede i september 1990 oplysninger fra skatteforvaltningen om, at manden havde købt en fiskekutter for 150.000 kr. Kommunen foretog dog ikke yderligere tiltag eller undersøgelser i den forbindelse. I november 1991 blev manden konfronteret, men sagen blev efterfølgende henlagt, da han trak sin nye ansøgning om hjælp tilbage.
Først i juli 1995 blev sagen genoptaget efter nye oplysninger fra skatteforvaltningen om det reelle formueforhold. Kommunen krævede herefter kontanthjælpen tilbagebetalt i henhold til den dagældende Lov om social bistand § 25, stk. 1, nr. 1.
Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens krav. Nævnet mente, at kravet ikke var forældet, idet de henviste til 1908-loven om forældelse, hvor fristen først løb fra det tidspunkt, hvor kommunen blev klar over, at kravet bestod (juli 1995). Nævnet lagde vægt på, at borgeren havde tilsidesat sin oplysningspligt i henhold til Lov om social bistand § 18.
Ankestyrelsen ændrede det sociale nævns afgørelse og fandt, at kravet om tilbagebetaling af kontanthjælp var bortfaldet for begge perioder.
Ankestyrelsen fastslog principielt, at de sociale love indeholder deres egne, udtømmende regler for tilbagebetaling, kravets gennemførelse og bortfald. Dette betyder, at den generelle forældelseslov (1908-loven) ikke finder anvendelse på krav om tilbagebetaling af kontanthjælp:
Ankestyrelsen lagde herved til grund, at forholdet skulle bedømmes efter bistandslovens regler, jf. §§ 25-27. Disse bestemmelser måtte anses for udtømmende at gøre op med i hvilke situationer, der kunne kræves tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandsloven, kravets gennemførelse samt bortfald.
Reglen i Lov om social bistand § 27, stk. 4 (nu Aktivloven § 95) fastslår, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Ankestyrelsen vurderede tidslinjen for de to perioder, hvor der var udbetalt kontanthjælp:
| Periode for hjælp | Ophørsdato | Bortfaldsfrist (5 år) |
|---|---|---|
| 1. sept. 1988 – 28. feb. 1990 | 28. februar 1990 | 28. februar 1995 |
| 1. maj 1990 – 30. nov. 1990 | 30. november 1990 | 30. november 1995 |
Da kommunen først rejste kravet over for ansøgeren i oktober 1995, var 5-årsfristen udløbet for begge perioder. Ankestyrelsen understregede, at kommunen allerede i september 1990 havde haft mulighed for at undersøge ansøgers økonomiske forhold, da de fik oplysninger om kutterkøbet fra skatteforvaltningen.
Det forhold, at kommunen senere rejste straffesag om socialt bedrageri, afbrød ikke fristen for at rejse kravet efter bistandslovens bestemmelser.
Ankestyrelsen fandt derfor, at tilbagebetalingskravet var bortfaldet i sin helhed.

Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026


Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle reglerne og forbedre vilkårene for børn i lavindkomstfamilier. Forslaget indfører en ny ydelsesstruktur, afskaffer eksisterende regler som 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, og introducerer nye ydelser og incitamenter.
Underholdsbidrag kan i helt særlige tilfælde være forældede for en lille gruppe borgere, som ikke har betalt af på gælden i mere end 10 år.
Gældsstyrelsen har i 2019 modregnet 3,3 mia. kr. af danskernes gæld i offentlige udbetalinger. Modregning udgjorde knap 40 pct. af det samlede inddrivelsesprovenu.
Lovforslaget erstatter de nuværende ydelser (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp) med en samlet kontanthjælp baseret på tre grundlæggende satser og forskellige tillæg:
Udover grundsatserne indføres følgende tillæg:
225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffes. Dette betyder, at hjælpen til ægtepar og ugifte personer ikke længere nedsættes, hvis de ikke opfylder et arbejdskrav på 225 timer, og der er ikke længere en øvre grænse for den samlede hjælp fra kontanthjælpssystemet, særlig støtte og boligstøtte.
I stedet for kontanthjælpsloftet indføres et boligstøtteloft for gifte eller samlevende personer, der modtager den forhøjede sats. De kan maksimalt modtage 350 kr. (2024-niveau) i boligstøtte. Undtagelser gælder for husstande med stærkt bevægelseshæmmede eller personer med døgnhjælp/anviste ældreboliger.
En ny model for fradrag for arbejdsindkomster indføres. Kommunen skal se bort fra et fribeløb (2.500 kr. for forhøjet sats, 5.000 kr. for grundsats/mindstesats) og et procentfradrag på 35% af indtægter ud over fribeløbet. Derudover indføres et indkomstloft (20.359 kr. for forhøjet sats, 17.305 kr. for grundsats/mindstesats), hvorefter overskydende indtægter fradrages krone for krone. Dette gælder dog ikke for førstegangsansøgere af kontanthjælp.
Et nyt fritidstillæg på 450 kr. (2024-niveau) pr. måned pr. barn (reduceret til 112,50 kr. for enlige forsørgere) indføres for børn under 18 år, der bor hos kontanthjælpsmodtageren. Tillægget skal anvendes til fritids-, kultur-, sociale eller faglige arrangementer eller udstyr til uddannelse. Der kan maksimalt ydes tillæg for tre børn pr. familie. Modtagere skal dokumentere, at en tredjedel af beløbet er anvendt til formålet.
Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til 100% dækning af egenbetalingen for tilskudsberettiget medicin (efter sundhedslovens tilskud). Dette gælder også for deres egne børn under 18 år. Kommunen kan ikke kræve tilbagebetaling af dette tilskud, selvom det måtte være udbetalt uberettiget.
Kommunen får pligt til at afklare aktivitetsparate personer over 30 år, når de har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal vurdere, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller hvilken indsats der ellers kan iværksættes.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025, men har virkning fra den 1. juli 2025 for de fleste bestemmelser. Kommunerne skal i perioden 1. januar 2025 til 30. juni 2025 vejlede borgere om de nye satser og tillæg. Der er overgangsregler for bl.a. ferieret og afklaring af aktivitetsparate borgere. Regler udstedt i medfør af tidligere lovbestemmelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. F.eks. vil ægtefæller, hvis kontanthjælp bortfaldt pga. 225-timersreglen før 1. juli 2025, kunne modtage hjælp igen uden at blive betragtet som nyansøgere. Fritidstillægget er skattefrit. ATP-bidrag indbetales for modtagere af forhøjet sats, hvis der ikke er foretaget fradrag i hjælpen. Kommunernes finansiering af ydelser tilpasses de nye regler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til oplysninger til statistik og analyse. Der er ikke længere mulighed for forsøgsordninger med lempeligere indkomstfradrag, da dette nu er en del af den generelle lovgivning. Udbetaling Danmark får nye opgaver i forbindelse med boligstøtteloftet og samkøring af data. ATP-bidrag for revalideringsydelse og ledighedsydelse justeres til de nye satser. Regler for tilskud til tandpleje justeres til de nye ydelsesniveauer. Henvisninger i andre love til de gamle ydelsesbetegnelser opdateres til 'kontanthjælp'. Repatrieringsloven og SU-loven opdateres også med henvisning til de nye kontanthjælpsbestemmelser.
Barnets lov er en ny hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i serviceloven, som vedrører særlig støtte til bø...
Læs mereLovforslaget introducerer Barnets lov, en ny selvstændig hovedlov, der samler og erstatter de bestemmelser i servicelove...
Læs mereLovforslag om ligestilling af adopterede i forhold til kontanthjælp

Forældelsesfrist for tilbagesøgning af EU-støtte: Forholdet mellem administrative foranstaltninger og sanktioner