Search for a command to run...
| Politisk fase/initiativfase | Som grundmodel. |
|---|---|
| Præhøring eller andet relevant tidpunkt | Rigsadvokaten kontakter i præhøringsfasen eller på andet relevant tidspunkt statsadvokaterne med henblik på at nedsætte den fælles implementeringsgruppe. Implementeringsgruppen skal bestå af beslutningsdygtige personer fra statsadvokaterne, udvalgte politikredse og evt. Rigspolitiet. Både relevant faglig viden og implementeringsviden skal være repræsenteret i gruppen. Rigsadvokaten hører Rigspolitiet om Rigspolitiets forventede implementeringstiltag og anmoder Rigspolitiet om at deltage i implementeringsgruppen, hvis relevant. Rigsadvokaten eller statsadvokaten er ansvarlig for implementeringsgruppen. Statsadvokaterne udpeger afhængig af implementeringsopgavens omfang og kompleksitet en eller flere politikredse til at indgå i implementeringsgruppen. Udvælgelsen sker ud fra en vurdering af det konkrete lovforslag sammenholdt med f.eks. oplysninger om eventuelt tidligere inddragelse, politikredses særlige viden på området eller efter et rotationsprincip. Statsadvokaten bidrager med • Overblik over retsområdet, herunder i forhold til evt. tilsyn • Tilrettelæggelse, koordinering og udmøntning af proces i forhold til f.eks. ankepolitik, forelæggelse eller opsamling på henvendelser fra politikredse om uklarheder mv. i den ny lovgivning • Anklagerfaglig viden og implementeringsviden, Statsadvokaten skal være anker i forhold til kvalitetssikring af værktøjer/produkter udarbejdet af politikredsen(e) til brug for den lokale implementering i flest mulige kredse. Udvalgte politikredse bidrager med: • Anklagerfaglig viden og lokal implementeringsviden • Nødvendige kompetencer (anklagerfaglige, politifaglige og administrative kompetencer) i arbejdet med udarbejdelse af konkrete tværgående lokale implementeringstiltag Politikredsen(e) har en koordinerende rolle i forhold til de øvrige politikredse og inddrager i fornødent omfang andre politikredse, faglige netværk eller lignende til |
sparring mv., da de valgte lokale implementeringstiltag forudsættes at kunne anvendes i hovedparten af de øvrige politikredse (one size fits many).
På et implementeringsgruppemøde sættes rammerne for den videre implementering. Punkterne i tjeklisten (bilag 2) inddrages i relevant omfang i implementeringsgruppens drøftelser og overvejelser.
Efter mødet orienterer den ansvarlige for implementeringsgruppen alle embeder om implementeringsgruppens iværksættelse, dens sammensætning, oplysninger om den videre proces, herunder om muligt om beslutninger om tværgående implementeringstiltag, tidsplan mv.
De øvrige politikredse kan på baggrund af orientering fra implementeringsgruppen bidrage med implementeringsforslag til de(n) udpegede politikreds(e).