Search for a command to run...
Der vedtages årligt mange lovforslag på Justitsministeriets område, heraf lovforslag, som inde- holder større ændringer. Dertil kommer en række forslag til ændringer af særlovgivningen, som indeholder hjemmel til straf, og hvor strafforfølgningen varetages af politiet og anklagemyndig- heden. Lovændringer kan bl.a. vedrøre forslag til nykriminaliseringer, forskellige strafskærpel- ser, forslag til nye strafferetlige retsfølger, straffeprocessuelle ændringer mv. Herudover fore- kommer der større administrative initiativer mv. i anklagemyndigheden, f.eks. iværksættelse el- ler ændringer af mere omfattende indberetningsordninger.
Lovændringer og administrative initiativer kan have meget forskellig kompleksitet og omfang og kræve større eller mindre ændringer i sagsgangene i anklagemyndigheden og politiet. Det er derfor vigtigt, at implementeringsindsatsen er fleksibelt indrettet og kan tilpasses og skaleres efter behov.
Anklagemyndighedens implementeringsmodel indeholder to spor – en grundmodel og en udvi- det model.
Grundmodellen tænkes anvendt på mindre komplicerede og enkle lovændringer mv., som ikke kræver større tværgående implementeringsindsatser. I grundmodellen beskrives de grundlægg- gende implementeringsskridt, som henholdsvis Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politikred- sene er ansvarlige for at gennemføre i de forskellige faser af implementeringen fra den politiske initiativfase til iværksættelsen i politikredsene. De samme grundlæggende implementerings- skridt gör sig også i vidt omfang gældende i den udvidede model.
Den udvidede model tænkes iværksat i de tilfælde, hvor karakteren af en forestående ændring stiller krav om tættere og/eller tidligere inddragelse af statsadvokaterne og politikredsene og en mere grundig implementeringsindsats, f.eks. ved større lovpakker, f.eks. bandepakker, initiati- ver til forenkling af straffesagskæden, særligt komplicererede lovændringer eller bredere admini- strative initiativer som eksempelvis initiativer på udvisningsområdet.
3.1. Grundmodel
3.1.1. Politisk fase/initiativfase
I den politiske fase, hvor der udarbejdes initiativbeskrivelser og pågår politiske forhandlinger/sonderinger, har Rigsadvokaten det overordnede ansvar for at leverere relevant anklagerfaglig sparring til ministeriet. Konkret betyder det, at Rigsadvokaten kvalificerer politiske initiativer gennem sin viden om det strafferetlige system og sagsgangene i anklagemyndigheden. Allerede i den politiske fase forventes Rigsadvokaten at identificere og risikovurdere implementeringsudfordringer og ressourceimplikationer ved de foreslåede initiativer. Det er i den forbindelse Rigsadvokatens opgave at tænke med på alternative løsningsforslag, så den til enhver tid siddende regering kan få sin politik gennemført.
Rigsadvokaten vil derfor – hvis det vurderes relevant – inddrage udvalgte embeder, ledere, fagnetværk eller medarbejdere i denne fase af processen. Hørte embeder og/eller medarbejdere forventes at prioritere denne opgave og læse med på initiativerne og tænke med på udfordringer og løsningsforslag. Det er således afgørende, at statsadvokater og politikredse er klar til – ofte med meget kort frist – at bistå med relevante fagpersoner, der kan komme med input fra et praktisk perspektiv.
Afhængig af bl.a. tidsfrist og høringens karakter vil Rigsadvokaten enten inddrage bestemte fagpersoner hos statsadvokat og politikreds direkte, eller sende høringer mv. ud til statsadvokaterne, som efter inddragelse af politikreds(e) herefter har ansvaret for at afgive et samlet kvalificeret høringsssvar til Rigsadvokaten (se bilag 1).
3.1.2. Præhøringsfasen Rigsadvokaten vil ofte modtage lovforslag fra Justitsministeriet i præhøring. Formålet med høringen er få kvalificeret udkast til lovforslag bedst muligt, forud for at udkastet sendes i offentlig høring. Denne proces sikrer desuden anklagemyndighedens mulighed for at pege på ændringer, der er betydningsfulde for udførelsen af anklagemyndighedens opgavevaretagelse, herunder retsarbejdet. I denne fase bygger Rigsadvokaten videre på den anklagerfaglige sparring ydet under den politiske fase og vil i en skriftlig proces bl.a. tilkendegive, om udkastet til forarbejder er for uklare, tvetydige i forhold til beviskrav, strafpositioner eller er processuelt vanskelige for anklagemyndigheden. Rigsadvokaten forventes også at have blik for potentielle implementeringsudfordringer og ressourceimplikationer for anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten vil – hvis det vurderes relevant – inddrage udvalgte embeder, ledere, fagnetværk eller medarbejdere i denne fase af processen. Hørte embeder og/eller medarbejdere forventes at prioritere denne opgave og tænke med på udfordringer og løsningsforslag. Ligesom i initiativfasen er det i præhøringsfasen afgørende, at embederne er klar til – ofte med meget kort frist – at bistå med relevante fagpersoner, der kan komme med input fra et praktisk perspektiv. Når
der sker inddragelse, skal Rigsadvokaten være tydelig om, hvad statsadvokaterne og politikred- sene forventes at skulle bidrage med (ideer til nye lovgivningsinitiativer, konkrete erfaringer fra retspraksis, praktiske udfordringer, tidsforbrug/ressourcer mv.).
Rigsadvokaten kan også i denne fase sende høringer mv. ud via statsadvokaterne, som herefter har ansvaret for at afgive et samlet kvalificeret høringssvar til Rigsadvokaten (se bilag 1).
Inddragelse af politikredsene kan i øvrigt ske skriftligt, ved afholdelse af ITV-møder, uformel mundtlig sparring mv. I denne fase kan der endvidere ske orientering af Anklagemyndighedens Ledelsesforum og eventuelt koncernledelsen om kommende lovforslag.
Rigsadvokaten vil også i præhøringsfasen have ansvar for at sikre koordination med Rigspolitiet om fælles implementeringsudfordringer.
3.1.3. Offentlig høring I denne fase skal Rigsadvokaten vurdere hvilke generelle implementeringstiltag, der skal bringes i anvendelse ved ikrafttrædelsen af den nye lovgivning.
Rigsadvokaten sender i denne fase relevante lovforslag til statsadvokaterne og kvalitetscheferne i alle politikredse til orientering. Rigsadvokaten vil så vidt muligt i denne fase også komme med en tilkendegivelse af hvilke implementeringsværktøjer, Rigsadvokaten overvejer at tage i brug. Det vil således f.eks. kunne tilkendegives, om Rigsadvokaten forventer at udarbejde nyt afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen, opdatere koncepter mv. Det vil endvidere kunne tilkendegives om og i givet fald hvilke politikredse og statsadvokater, der har været inddraget i det forudgående ar- bejde, og om Rigspolitiet har tilkendegivet eventuelle implementeringstiltag.
Rigsadvokaten kan også i forbindelse med orienteringen om lovforslaget tilkendegive, at der ikke foretages yderligere, hvis det vurderes, at lovforslaget alene indeholder ændringer af begrænset betydning for straffesagsbehandlingen, som ikke kræver særlige implementeringstiltag.
På baggrund af orienteringen fra Rigsadvokaten inddrager én af statsadvokaterne – efter ind- byrdes aftale – en eller flere politikredse i overvejelser om iværksættelse af lokale implemente- ringstiltag, som kan anvendes på tværs af politikredsene (se bilag 1), hvis det skønnes relevant.
Statsadvokaten orienterer Rigsadvokaten, de øvrige statsadvokater og alle politikredse, om der er igangsat et arbejde med lokale implementeringstiltag, der kan anvendes på tværs af politi- kredsene, og i givet fald hvilke(n) politikreds(e), der er inddraget heri. De øvrige politikredse får herved mulighed for at bidrage med implementeringsforslag til de(n) inddragede politikreds(e). Statsadvokaten melder samtidig ud, hvem der er statsadvokatens kontaktperson.
I politikredsene orienterer kvalitetscheferne de ledelseslag, herunder eventuelt øverste ledelse, i henholdsvis anklagemyndighed, politi og stab, som vurderes relevante under hensyn til karakteren af lovforslaget. Ligeledes orienterer kvalitetschefen fagpersoner på området i anklagemyndigheden. Politikredsen påbegynder overvejelser om relevante lokale implementeringstiltag, herunder med henblik på eventuelt at kunne bidrage med implementeringsforslag, som kan anvendes på tværs af politikredsene.
3.1.4. Fremsættelsestidspunkt Når lovforslaget er fremsat, foretages der som oftest ikke væsentlige indholdsmæssige ændringer i den efterfølgende behandling af forslaget i Folketinget. På dette tidspunkt kan anklagemyndigheden således almindeligvis regne med, hvad der skal implementeres ved ikrafttrædelse. Rigsadvokaten vil i denne fase påbegynde arbejdet med at udarbejde/opdatere meddelelsesafsnit og procesguides, foretage opdateringer af centrale koncepter, anmode om oprettelse af gerningskoder mv.
Statsadvokaternes og politikredsen(e)s eventuelle arbejde med de tværgående implementeringstiltag udføres også i denne fase.
Rigsadvokaten fører og vedligeholder et samlet overblik over ny lovgivning og de respektive implementeringstiltag, som er tilgængeligt i Vidensbasen. Statsadvokatens kontaktperson, som kredsene kan kontakte ved tvivlsspørgsmål eller lignende, anføres også i oversigten.
3.1.5. Vedtagelse (og tiden derefter) Rigsadvokaten har ansvaret for at lancere vedtagne lovændringer. Dette kan ske via nyheder på AnklagerNet og/eller landsdækkende ITV-møder i forskellige fora. Hvis Rigspolitiet har planlagt central lancing, kontaktes Rigspolitiet med henblik på, at lancingen så vidt muligt koordineres mellem styrelserne.
Rigsadvokatens grundpakke med eventuelle implementeringstiltag skal så vidt muligt sendes ud senest 2 uger forud for ikrafttrædelse. Rigsadvokatens lancing skal ske ensartet og i et genkendeligt format med tydelig kommunikation om, hvad pakken indeholder, og hvad der kan forventes af eventuelle yderligere implementeringstiltag fra Rigsadvokaten.
Statsadvokaten udsender inden for samme frist statsadvokaternes og politikredenes eventuelle fælles tværgående implementeringstiltag.
Når lovforslaget er vedtaget, og implementeringspakkerne er lanceret og udsendt, er det statsadvokaternes og politikredsenes ansvar at udrulle implementeringspakkerne og de generelle
retningslinjer til lokal praksis og viden i egne embeder. Det skal overvejes, om de udsendte tværgående implementeringstiltag skal suppleres af lokale implementeringstiltag. I dette arbejde forventes inddraget de relevante søjler (anklagemyndighed, politi, stab) og de kompetencer, som er nødvendige for den lokale implementering (anklagerfaglige, politifaglige og administrative kompetencer). I kataloget over implementeringsværktøjer kan der hentes inspiration til yderligere implementeringstiltag (bilag 4). Status på implementeringen og eventuelle spørgsmål mv. drøftes løbende på advokaturchef-/linjechefniveau i relevante fora.
I den efterfølgende fase vil statsadvokaterne så vidt muligt skulle yde kvalificeret faglig sparring til kredsene og svare på spørgsmål af afklarende karakter i forhold til fortolkningen af den nye lovgivning. Statsadvokaterne udpeger hertil en kontaktperson. I tvivlstilfælde - eller når der er tale om spørgsmål af generel karakter, som kræver Rigsadvokatens stillingtagen - vil statsadvokaterne have ansvaret for at samle op på politikredsenes spørgsmål og forelægge dem samlet for Rigsadvokaten til eventuel afklaring.
Statsadvokaterne har endvidere – ud over Rigsadvokaten – et selvstændigt ansvar for vidensdeling på tværs af anklagemyndigheden i forhold til retspraksis, identificerede retlige problemstilinger mv.
Statsadvokaterne vil desuden skulle tage initiativ til at samle op på eventuelle praktiske implementeringsvanskeligheder i kredsene og drøfte dem i eksisterende samarbejdsfora eller på møder med politikredsene.
3.2. Udvidet model Ved større og/eller mere komplicerede lovpakker, lovændringer eller administrative initiativer kan der være behov for at iværksætte særlige implementeringstiltag.
I de tilfælde nedsættes en implementeringsgruppe med repræsentanter fra Rigsadvokaten, statsadvokaterne, politikredsene og eventuelt Rigspolitiet. Implementeringsgruppen nedsættes på Rigsadvokatens initiativ typisk i præhøringsfasen, men det kan også ske under en tidligere fase i lovgivningsprocessen. Implementeringsgruppen kan også nedsættes efter forslag fra Ledelsesforum, statsadvokater eller politikredse.
Implementeringsgruppen drøfter implementeringsbehovet og træffer beslutning om implementeringstiltag for den konkrete implementering i anklagemyndigheden. Implementeringsgruppen igangsætter endvidere implementeringsarbejdet og følger op på implementeringen.
3.2.1. Implementeringsgruppens sammensætning, roller og ansvar
I præhøringsfasen eller andet relevant tidspunkt tager Rigsadvokaten kontakt til statsadvokaterne med henblik på at nedsætte den fælles implementeringsgruppe, der skal bestå af beslutningsdygtige personer fra statsadvokaterne, udvalgte politikredse og evt. Rigspolitiet, og således at både relevant anklagerfaglig viden og implementeringsviden indgår. Rigsadvokaten bidrager i implementeringsgruppen med såvel anklagerfaglig viden, implementeringsfaglig viden og en tilsynsmæssig vinkel.
Rigsadvokaten hører Rigspolitiet om Rigspolitiets forventede implementeringstiltag, og hvis relevant anmoder Rigspolitiet om at deltag i implementeringsgruppen.
Rigsadvokaten eller statsadvokaten er ansvarlig for implementeringsgruppen.
Afhængig af implementeringsopgavens omfang og kompleksitet udpeger statsadvokaterne heretter en eller flere politikredse til at indgå i implementeringsgruppen (se bilag 1).
Statsadvokaten bidrager i implementeringsgruppen med overblik over retsområdet, herunder i forhold til evt. tilsyn, samt tilrettelæggelse, koordinering og udmøntning af proces i forhold til f.eks. ankepolitik, forelæggelse eller opsamling på henvendelser fra politikredsene om uklarheder mv. i den ny lovgivning. Statsadvokaten skal endvidere bidrage med implementeringsviden. Statsadvokaten skal være anker i forhold til kvalitetssikring af værktøjer/produkter udarbejdet af politikredsen(e) til brug for den lokale implementering i flest mulige kredse.
Politikredsen(e) skal bidrage med anklagerfaglig viden og lokal implementeringsviden og har i den forbindelse ansvaret for at sikre, at politisøjlen og de administrative medarbejdere i den lokale anklagemyndighed er inddraget, når det er nødvendigt, i forhold til valg af egnede konkrete implementeringsværktøjer. Politikredsen har en koordinerende rolle i forhold til de øvrige politikredse, idet de valgte lokale implementeringstiltag forudsættes at kunne anvendes i hovedparten af de øvrige politikredse.
3.2.2. Implementeringsgruppens arbejde
På implementeringsgruppemødet sættes rammerne for den videre implementering (se bilag 2). På mødet træffes der så vidt muligt beslutning om implementeringstiltag, opfølgning mv.
Efter mødet sender den ansvarlige for implementeringsgruppen en orientering til alle embeder om iværksættelse af gruppen, eventuelle beslutninger truffet på mødet samt den videre proces.
Når arbejdet med implementeringstiltag er udført, samles dette i en implementeringspakke, der udsendes af Rigsadvokaten eller statsadvokaten. Det tilstræbes, at den færdige implementeringspakke sendes til alle embeder senest 2 uger før ikrafttrædelse.
Efter lovforslaget er vedtaget, og implementeringspakkerne er lanceret og udsendt, er det statsadvokaternes og politikredsenes ansvar at udrulle implementeringspakken og de generelle retningslinjer til lokal praksis og viden i egne embeder. Det skal overvejes, om de udsendte tværgående implementeringstiltag skal suppleres af lokale implementeringstiltag. I dette arbejde forventes inddraget de relevante søjler (anklagemyndighed, politi, stab) og de kompetencer, som er nødvendige for den lokale implementering (anklagerfaglige, politifaglige og administrative kompetencer). I kataloget over implementeringsværktøjer kan der hentes inspiration til yderligere implementeringstiltag (bilag 4).
Det bør overvejes at udarbejde et lokalt styringsdokument, der giver overblik over ansvarsfordelingen i forhold til implementering af de enkelte initiativer.
Status på implementeringen og eventuelle spørgsmål mv. drøftes løbende på advokaturchef-/linjechefniveau i relevante fora.
Rigsadvokaten eller det embede, der har været ansvarlig for implementeringsgruppen, indkalder som udgangspunkt 3-6 måneder efter ikrafttræden implementeringsgruppen til et evalueringssmøde efter behov. Der evalueres på eventuelle problemstillinger eller uklarheder samt tages stilling til, hvorvidt der er behov for opfølgning. Endvidere evalueres implementeringsindsatsen.
3.2.3. Inddragelse af Anklagemyndighedens ledelsesforum og koncernledelsen
Rigsadvokaten og statsadvokaterne skal altid i forbindelse med større lovpakker og/eller andre væsentlige eller komplicerede lovændringer, overveje, om det er nødvendigt at drøfte centrale implementeringsspørgsmål i Anklagemyndighedens Ledelsesforum eller evt. i koncernledelsen. Sager, der er rejst på ledelsesforum, forventes i det videre implementeringsarbejde i kredsene at blive underkastet en særlig opmærksomhed i implementeringsarbejdet.
