Search for a command to run...
Implementeringsmodellens værktøjskatalog er en inspirationsliste, som har til formål at dele viden og erfaringer om fordele og ulemper ved forskellige implementeringstiltag. Det er tanken, at implementeringstiltagene vil kunne mixes og matches alt efter det konkrete implementeringsbehov.
Værktøjskataloget indeholder ikke en udtømmende liste over mulige implementeringstiltag, men tager udgangspunkt i tiltag, der er identificeret i forbindelse med udviklingen af Anklagemyndighedens Implementeringsmodel, og som i dag bliver anvendt i større eller mindre omfang rundt omkring i anklagemyndigheden. Katalogets oplistning af implementeringstiltag udelukker derfor ikke, at der kan anvendes andre implementeringstiltag end de, der er nævnt i heri.
Implementeringsindsatsen i forhold til den enkelte implementeringsopgave skal skaleres i forhold til opgavens kompleksitet, omfang, tilstedeværende ressourcer og tid. Nogle implementeringstiltag er mere ressourcekrævende end andre og kræver måske særlig erfaring at bringe i anvendelse. Det vil derfor bero på en konkret vurdering, hvilke implementeringstiltag, der i en given situation vælges.
Værktøjskataloget er et dynamisk dokument, som løbende kan tilføjes yderlige tiltag, når der drages erfaringer med brugen af modellen.
VIDENSKANALER
MØDER
PRODUKTER
Talepapir til brug for lokale ledere, fagpersoner m.fl. ................................................................. 14 Vejledninger .................................................................................................................................. 15 TILSYN ........................................................................................................................................... 15 Anklagerfagligt fokusområde i retspraksis .................................................................................. 15 ”Best practice” ............................................................................................................................... 16 Forelæggelsesordning .................................................................................................................... 16 Tematilsyn ...................................................................................................................................... 16
| Implementeringstiltag | Fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter |
|---|---|
| Gentagelse (implementering i kaskader) | Fordele: |
| Information er mere tilbøjelig til at blive husket og forstået, når den gentages flere gange. Derfor kan det være stor en fordel at gentage den samme information ad flere omgange. | |
| I interessentanalysen er gentagelse af mange blevet fremhævet som et vigtigt implementeringstiltag. |
Ulemper:
Gentagelse kan medføre, at modtagerne oplever at blive oversvømmet med information. Derudover kan det være ressourcekrævende for alle parter at skulle forholde sig til informationen ad flere omgange.
Disse udfordringer kan imødegås ved, at modtagerne så tidligt som muligt i procesen modtager klar besked om den planlagte proces. Det kan gøre det nemmere for alle at disponere over deres ressourcer. Derudover kan risikoen for "informationsoverload" imødegås ved at præsentere informationen på forskellige måder eller ved at lave flere mindre præsentationer, hvor alene udvalgte dele af informationen bliver præsenteret i stedet for at præsenterer al informationen hver gang. |
| Infoskærme | Fordele:
Tiltaget leverer synlig information til medarbejderne, når de står ved en infoskærm, f.eks. ved en kaffemaskine. Tiltaget hjælper til at erindre om en aktuel nyhed og kan eventuelt give oplysning om, hvem man kan rette henvendelse til for yderligere visiden. Informationen kan løbende skiftes ud med nye informationer.
Tiltaget er et godt supplement til øvrige tiltag, hvis man vil gøre opmærksom på en nyhed som f.eks. en ny forelæggelsesordning eller en lovændring, da den rammer bredt, og medarbejdere eksponeres for nyheden i forbindelse med normale hverdagsaktiviteter.
Ulemper:
Der er risiko for, at informationen drukner i alle de andre informationer, som gives via forskellige platforme. Der er risiko for, at modtageren ikke er opmærksom på budskabet, så snart det ikke er på skærmen mere.
Tiltaget kan alene indeholde helt korte budskaber og går ikke i dybden. Ikke alle kredse betjener sig af infoskærme. Tiltaget giver ikke mulighed for direkte interaktion – medmindre en ansvarlig person er angivet i nyheden. |
Tiltaget kan (oftest) ikke stå alene og vil skulle følges op af andre tiltag, f.eks. mundtlig orientering, undervisning eller retningslinjer.
Lokal fagperson
Fordele: Tiltaget bevirker, at viden om et emne er koncentreret hos en medarbejder, som de øvrige medarbejdere kan gå til med spørgsmål. Der er mulighed for at stille spørgsmål og planlægge undervisning om et emne, hvilket har stor betydning for, at f.eks. ny lovgivning bliver implementeret godt hos den enkelte medarbejder. Fagpersonen kan eventuelt få til opgave holde sig selv og embedet opdateret på emnet, hvilket er ressourcebesparende i forhold til de øvrige medarbejdere. Tiltaget er godt ift. implementering af ny viden og den fremtidige vedligeholdelse af denne viden, og i interessentanalysen blev dette tiltag fremhævet af mange. Se desuden tiltaget ”Talepapir til brug for lokale ledere, fagpersoner m.fl.”.
Ulemper: Det kan blive sårbart, hvis viden om et emne primært er forankret hos én enkelt medarbejder. Det kan kræve mange ressourcer hos den enkelte fagperson at holde sig og resten af embedet opdateret, men også i det daglige at skulle være sparingspartner for andre medarbejdere. Det kræver, at den pågældende fagperson løfter rollen og påtager sig det nødvendige ansvar for at vidensdele til resten af medarbejdere. Det kræver, at fagpersonens øvrige opgaver afpasses, således at pågældende reelt har tid til at agere fagperson. Det er vigtigt at være tydelig i beskrivelsen af, hvilke opgaver/ansvar, der ligger hos fagpersonen.
Lokal nyhedsperson/implementeringsperson
Fordele: Tiltaget kan være med til at skabe ensartethed i forhold til den lokale implementering og være med til at opbygge viden og netværk lokalt i embederne. Tiltaget kan bidrage til en ensartet implementering på tværs af landet, hvis det centralt aftales, hvad der ligger i opgaven. Tiltaget giver gode muligheder for lokal undervisning og interaktion i implementeringsperioden. Den lokale nyheds-/implementeringsperson vil som udgangspunkt kun have ansvar for vidensdeling om emnet i implementeringsperioden, hvorefter den nye viden vil være en del af i den normale drift og/eller foranket hos en fagperson. Se desuden tiltaget ”Talepapir til brug for lokale ledere, fagpersoner m.fl.”. Medarbejdere i kvalitetsadvokaturerne i politikredsene er i dag ofte en slags lokale implementeringspersoner.
Ulemper: Det kan være ressourcekrævende for den udpegede person. Det er vigtigt at være tydelig omkring, hvad der ligger i rollen.
Mails
Fordele:
Mailen modtages direkte og personligt af de ønskede modtagere og giver mulighed for, at informationen kan nå mange modtagere på én gang. Der er i mailen mulighed for at uddybe informationen, og der kan laves links med henvisninger, ligesom mailen kan findes frem igen, såfremt mailen gemmes af modtageren.
Ulemper: Der er risiko for, at mailen ikke bliver læst, særligt hvis den er for lang og for teksttung. Mails bør derfor være korte og indeholde hovedpointer. Der er endvidere risiko for, at mailen/informationen drukner i den store daglige mailstrøm, slettes eller flyttes over i en mappe, som enten ikke genbesøges eller ikke kan fremsøges.
Tiltaget bør altid følges op med yderligere tiltag, da tiltaget i implementeringsøjemed har meget begrænset effekt.
Nyheder på Anklagernet og i Vidensbasen
Fordele: Tiltaget placerer – forventeligt – informationen på centrale platforme, hvor den kan læses af alle medarbejdere. Der er mulighed for med links at henviske til øvrig relevant information eller øvrige tiltag. Informationen er forankret og kan søges frem i Vidensbasen, når det er aktuelt for den enkelte modtager. Anklagernet er et godt sted til nyheder, der skal ramme bredt. Det egner sig bedst til at skabe opmærksomhed, mens Vidensbasen og fagsiderne kan benyttes til mere dybdegående indhold.
Ulemper: Der er risiko for, at informationen ikke bliver læst, da anklagere i politikredsene til tider kan have svært ved at tilgå Anklagernet.
Nyhedsbrev
Fordele: Tiltaget leverer løbende opdaterede nyheder om udvalgte emner, eksempelvis udvisningsnyhedsbrevene, der løbende informerer om nye udvisningsdomme. Tiltaget hjælper modtagerne med at sortere relevant viden på et bestemt område og holde sig opdateret. I nyhedsbrevet er der mulighed for at angive fagperson, som kan kontaktes, hvis det er nødvendigt. Tiltaget bør holdes i kort form, og det er vigtigt med klare budskaber, f.eks. hvad en specifik dom skal illustrere. Tiltaget når bredt ud, når det sendes direkte til relevante modtagere og samtidig forankres i Vidensbasen.
Ulemper: Der er risiko for, at nyhedsbrevet kan drukne i den daglige mailstrøm, da det har karakter af en mail, hvorfor tiltaget bør følges op med andre tiltag.
Tiltaget kan være tidskrævende for afsender, der løbende skal opdatere området og bruge tid på at formulere budskaberne i nyhedsbrevet. Samlet sparer det dog modtagerne for megen tid ved ikke selv at skulle samle denne viden. Der er en risiko for, at anklagerne ikke går ind på Vidensbasen/fagsiderne og holder sig opdateret, hvis nyheder bliver tilsendt via mails.
Plakater med info
Fordele: Tiltaget kan være nyttigt, hvis der er behov for hurtigt at skabe overordnet opmærksomhed om et emne blandt modtagerens hverdagsaktiviteter. Plakater giver et godt visuelt blikfang, hvis de hænges op relevante steder på arbejdspladsen og dermed kan fange modtagernes opmærksomhed.
Ulemper: Tiltaget har typisk oftest kun en kort virkeperiode. Efter kortere tid ser man ikke længere plakaterne. Der er økonomiske udgifter forbundet med tiltaget, ligesom aktører skal medvirke til at sætte plakaterne op i organisationen. Tiltaget har alene informativ værdi, men giver ikke læring eller mulighed for interaktion.
Video/e-learning
Fordele: Video/e-learning er tiltag, som den enkelte medarbejderen kan tilgå, når det er aktuelt for pågældende at tilegne sig den konkrete viden. Tiltaget kan tilgå løbende og er en erstatning for egentlig fysisk undervisning, som kræver planlægning og mange ressourcer i embedet. Der er mulighed for at gå i dybden med et område på en lærende og eventuelt case-baseret måde, hvilket fremmer indlæring. Der sikres ligeledes ensartethed i implementeringen, da alle ser og hører det samme. Som eksempel har en politikreds tidligere udviklet en video på færdselsområdet, som sidenhen er inddraget i Rigsadvokatens undervisningsmateriale på området.
Ulemper: Det er ikke muligt at interagere i undervisningen og stille spørgsmål. Tiltaget kræver mange ressourcer at udarbejde. Tiltaget kan ikke forankres i Vidensbasen.
Video-nyhedsbreve
Fordele: Tiltaget er et anderledes formidlingsformat, hvor informationen tilgår medarbejderne via billeder og sprog i stedet for på skrift som ved en traditionel mail. Der er mulighed for visuelle effekter, talesprog mv. Formatet er bedst egnet til korte beskeder/hovedpointer med henvisninger til, hvor man kan finde mere viden om emnet.
Ulemper:
Tiltaget er tids- og ressourcekrævende at udarbejde sammenholdt med udarbejdelse af en mail. Det er ikke oplagt at ”genbesøge” informationen på samme måde, som f.eks. en mail eller et traditionelt nyhedsbrev via mail kan gemmes og genlæses.
MØDER
| Implementeringstiltag | Fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter |
|---|---|
| Faglig netværk | Fordele:<br>I faglige netværk er ekspertviden og høj faglighed samlet ét sted. Det betyder, at informationsniveauet kan lægges højt, og muligheden for dialog blandt fagpersoner kan sikre dybere forståelse af ny viden.<br>Fagpersoner i faglige netværk har ofte rollen som lokale fagpersoner og kan i den egenskab bidrage til implementering lokalt – se tiltaget ”Lokal fagperson”.<br><br>Ulemper:<br>Informationen når kun få modtagere på én gang. Da dialog ofte foregår mundtligt blandt deltagerne i det faglige netværk, vil muligheden for at genfinde informationen fra tiltaget efterfølgende være begrænset. Det vil kunne afhjælpes ved at notere pointer fra drøftelserne, som derefter kan deles i en bredere kreds. |
| Indlæg på grunduddannelsen | Fordele:<br>Tiltaget sikre, at alle nye medarbejdere bliver undervist i emnet på et tidligt tidspunkt i ansættelsen. Her kan information været detaljeret og med høj grad af indlæring. Der er rig mulighed for dialog.<br><br>Ulemper:<br>Medarbejdere, som er færdig med grunduddannelsen/det pågældende modul, vil ikke modtage undervisning. |
| ITV-præsentationsmøde | Fordele:<br>Præsentation via ITV giver mulighed for at give mundtlig information, der på én gang kan nå ud til mange. Det er et godt tiltag til at skabe opmærksomhed om en nyhed og fremhæve vigtige pointer, især hvis informationen understøttes af en PowerPo- |
int-præsentation eller lign. Tiltaget giver mulighed for (begrænset) dialog/spørgsmål. Ved mange deltagere er tiltaget bedst egnet til orientering/envejskommunikation. Det er vigtigt på forhånd at annoncere ITV-præsentationsmødet, herunder navnet på det virtuelle møderum, hvilket kan gøres via en nyhed på Anklagernet og/eller i en mail.
Ulempe: Tiltaget kræver adgang til ITV-løsning på tjenestested. Informationen går kun til mødedeltagerne, hvorfor det er langt fra alle, der modtager informationen. Information givet på mødet bliver ikke automatisk lagret/gemt og kan ikke fremsøges igen.
ITV-undervisning
Fordele: Tiltaget giver mulighed for at give mundtlig information og oplæring, der på én gang når ud til mange deltagere, som geografisk kan være spredt. Der er mulighed for dialog med underviseren og blandt deltagerne i undervisningen. Tiltaget giver både geografiske, logistiske og ressourcemæssige fordele, da mange nemt kan samles. Undervisningen kan tilrettelægges efter deltagernes niveau/anciennitet.
Ulemper: Tiltaget kræver adgang til en ITV-løsning på et tjenestested. Informationen går kun til mødedeltagerne. Mundtlige informationer givet på mødet bliver ikke lagret/gemt og kan ikke fremsøges igen.
Lokalt fællesmøde
Fordele: Tiltaget giver mulighed for at give mundtlig information til alle deltagere på tværs af advokaturer/afdelinger og faggrupper (jurister, politianklagere, administrative medarbejdere). Tiltaget kan bruges til at skabe generel opmærksomhed om nye tiltag og evt. et særligt lokalt fokus/lokale snitflader. Hvis der udfærdiges referat eller har været udarbejdet PowerPoint-præsentation mv., kan disse anvendes efterfølgende.
Ulemper: Mundtlig information går kun til deltagere i fællesmødet, hvilket kan afhjælpes ved at udfærdige referat, som sendes til dem, der ikke var tilstede og/eller forankres et søgbart sted.
Lokalt juristmøde
Fordele: Tiltaget giver mulighed for at skabe opmærksomhed, videregive information og i en vis grad give læring hos deltagerne. Indholdet kan nemt tilpasses modtagerne, der alle vil være jurister. Der er god mulighed for spørgsmål og dialog. Hvis der udfærdiges referat eller PowerPoint-slides, kan disse anvendes efterfølgende og sendes
bredt ud. Tiltaget kan med fordel lægges efter et lokalt fællesmøde, ITV-præsentation el. lign., så eventuelle spørgsmål kan stilles i et mindre forum og være mere fagspecifikke.
Ulemper: Juristmøder anvendes ofte til videreformidling af meget information. Indlæg vil derfor ofte være korte, og der er risiko for, at den mundtlige information "drukker" i mængden. Formidleren vil ofte ikke være ekspert på området. Den mundtlige information går kun til deltagere, hvilket kan afhjælpes ved at udfærdige referat, som sendes og/eller forankres et søgbart sted.
Lokal undervisning
Fordele: Tiltaget giver mulighed for både information og reel oplæring. Undervisningen kan tilrettelægges med fokus på deltagernes niveau og anciennitet og/eller lokale forhold. Tiltaget giver mulighed for dialog og spørgsmål. Undervisningsmateriale kan uddeles under vejs og anvendes af deltagerne efterfølgende. Undervisningen kan varetages af lokale nøglepersoner som f.eks. ”lokal fagperson” eller ”nyheds-/implementeringsperson” (se tiltagene ovenfor), der også vil kunne bistå ved spørgsmål efterfølgende.
Ulemper: Planlægning af undervisning for relevante medarbejdere er ofte vanskeligt grundet retsmøder, praktiske forhold mv. Tiltaget når kun dem, der har mulighed for at være tilstede i undervisningen. Udarbejdelse af undervisningsmateriale og øvrig forbere-delse hos underviseren er tidskrævende for det enkelte embede. På grund af ressourceforbruget vil tiltaget formentlig ikke kunne iværksættes ofte. Udkast til undervisningsmateriale kan evt. udarbejdes centralt og anvendes med lokal tilpasning, hvilket vil kunne reducere ressourceforbruget lokalt.
Workshop
Fordele: Tiltaget giver mulighed dybdegående og detaljeorienteret information og drøftelser mellem de deltagere, der er udvalgt til at deltage workshopen. Tiltaget kan være et godt værktøj i de tilfælde, hvor der tale om implementering af større eller mere komplekse emner, og hvor der er behov for at drøfte problemstillinger i relation til implementering. Deltagerne kan evt. efterfølgende være lokale implementeringspersoner i forbindelse med den lokale implementering.
Ulemper: Det vil ofte kun være en mindre kreds af personer, der deltager i workshopen og derfor modtager viden. Tiltagets indhold kan deles bredere, hvis deltageren i workshopen står for videreformidling eller er ”go to-person” i embedet. Se også ”Lokal fagperson” og ”Lokal ”Nyheds-/implementeringsperson” ovenfor.
Roadshow
Fordele: Et "roadshow" indebærer, at dem, som skal præsentere informationen, transporterer sig ud til dem, der skal modtage informationen. Fordelene ved dette er, at fysisk tilstedeværelse og nærhed kan forbedre indlæringen, herunder ved mere direkte og bedre dialog parterne imellem. Et roadshow vil ofte være et tiltag, som iværksættes fra centralt hold, hvor flere afdelinger eller embeder besøges. Roadshow kan derfor bidrage til mere ensartet implementering.
Ulemper: Tiltaget er ressourcekrævende at planlægge og eksekvere. Det kan være udfordrende at skulle samle mange personer det samme sted på samme tid. Derudover kan der være udfordringer med at få den ønskede viden forankret mere permanent hos modtagerne, hvis præsentationen blot er mundtlig.
De nævnte udfordringer kan i nogen grad imødegås, hvis tiltaget kombineres med øvrige tiltag; f.eks. hvis modtagerne kan deltagelse via videoforbindelse, eller hvis den mundtlige præsentation suppleres med skriftlige produkter.
PRODUKTER
Implementeringstiltag
Actioncard
Fordele: Tiltaget fastsætter skriftligt praktiske og konkrete handlingsanvisninger, som er målrettet den operative udførelse af tjenesten eller sagsbehandlingen i politiet. Der kan både laves nationale og lokale actioncards. Fordelene ved de nationale actioncards er, at hver politikreds har et udgangspunkt, som de kan berige med lokale anvisninger. Målgruppen er især ansatte i politikredse, både i politisøjlen, anklagemyndigheden og staben. Tiltaget skal nemt kunne søges frem på POLINTRÁ og Vidensbasen. Der skal være en tilgængelig oversigt og gode søgemuligheder. Det bør overvejes at udpege ansvarlige i hvert embede, der skal sikre systematisk opdatering af actioncards, optimalt i et fast rul. Der kan evt. laves en nyhed med de nyeste actioncards på POLINTRÁ’s forside.
Tiltaget skal løbende skal holdes ajour. Actioncards må ikke være for teksttunge, da de så ikke bliver brugt. Der er risiko for, at modtageren ikke er opmærksom på, at et specifikt actioncard findes og derfor ikke læser det i relevante situationer. Denne udfordring kan i en vis grad imødegås, hvis actioncardet nemt kan søges frem. Actioncards er i højere grad møntet på politiets arbejde, hvorfor anklagemyndighedens sagsgange ofte ikke så tydeligt beskrevet.
Tiltaget er et hjælpeværktøj, der skal give anklageren et overblik over andre retsfølger end straf, f.eks. udvisning, opholdsforbud, økonomiske særvilkår. Oversigten kan være med til at sikre, at anklageren gør sig de rette overvejelser ift. relevante påstande i den konkrete sag. Oversigten vil kunne fremsøges i Vidensbasen og anvendes, når det er relevant for den enkelte. I oversigten vil kunne linkes til andre kilder i Vidensbasen, som kan uddybe viden.
Det er ressourcekrævende at udarbejde oversigten, som også skal opdateres. Tiltaget er kun brugbart, hvis anklageren er opmærksom på, at tjeklisten findes og søger den frem, når det er relevant.
PowerPoint-præsentationer kan have et højt informationsniveau, som både kan være opmærksomhedsskabende og lærende, og deles med mange. Der er i præsentationerne mulighed for at linke til andre tiltag, der evt. kan uddybe informationen, f.eks. materiale i Vidensbasen. Informationen kan genfindes, når det er relevant, hvis præsentationen gemmes.
Informationen er ensidig, og formatet gør det kun muligt at anvende korte sætninger, punktopstillinger, billeder eller lignende, hvilket kan skabe misforståelser omkring informationen, hvis den står alene. Der er desuden en risiko for at PowerPoint-præsentationer "drukner" i travl hverdag med høj strøm af mange skriftlige informationer, hvis den bare fremsendes til modtageren. Begge dele kan afhjælpes ved, at præsentationen gennemgås på (ITV-)møder eller lign., og/eller der evt. anføres en kontaktperson, som kan svare på spørgsmål. Se eventuelt ”Lokal fagperson” og ”Lokal nyheds-/implementeringsperson”.
Tiltaget skal hjælpe til at sikre, at anklageren i sin procedure redegør for de relevante retlige problemstillinger i sin procedure. Tiltaget kan endvidere anvendes som en slags tjekliste under sagsbehandlingen, så man sikrer sig, at sagen indeholder det
| Procesguide | Fordel: |
|---|---|
| Procesguiden bidrager med overblik og ”hands on”-information til brug for anklagerens håndtering af strafprocessuelle spørgsmål relateret til udvalgte efterforskningsskridt og problemstillinger knyttet til tiltalerejsning, hovedforhandling mv. Tiltaget medvirker til, at anklageren hurtigere skal kunne tilegne sig den fornødne viden til effektivt at kunne håndtere nogle strafprocessuelle spørgsmål. |
| Ulemper: |
|---|
| Det er ressourcekrævende at udarbejde en procesguide, og så skal den opdateres. |
| Skabeloner og koncepter | Fordele: |
|---|---|
| Tiltaget sikrer, at sagsbehandleren via skabeloner og brevkoncepter i sagsstyringsystemet anvender retvisende formuleringer, som hjælper og kvalitetssikrer i sagsbehandling af nye områder. Koncepter kan i begrænset omfang indeholde information om opmærksomhedspunkter i relation til f.eks. tiltalen og påstande, eventuelt som valgmuligheder mellem forskellige påstande. |
| Ulemper: |
|---|
| Koncepter skal opdateres. Det er meget begrænset, hvor meget hjælpeinformation, der kan være i et koncept. Der er risiko for, at medarbejderen ikke får slettet hjælpeinformationen/alternative påstande, inden dokumentet færdiggøres. Større viden om et nyt/ændret område skal hentes fra et andet tiltag. |
| Talepapir til brug for lokale ledere, fagpersoner m.fl. | Fordele: |
|---|---|
| Talepapiret udstyrer modtageren med et relativt kort, målrettet og overskueligt produkt, som kan bidrage til god og præcis information om ny viden, når denne skal formidles til den egentlige målgruppe. Tiltaget understøtter også en mere ensartet implementering på tværs af alle embeder. Tiltaget er ressourcebesparende og kvalitetssikrende for de personer, der skal forestå videreformidlingen. |
| Ulempe: |
|---|
| Der kan være risiko for, at modtageren af talepapiret læner sig for meget op ad det udleverede materiale uden selv at dykke dybere ned i det pågældende initiativ. Dette kan være en ulempe ift. mere dybdegående indlæring, ligesom det indebærer |
en risiko for, at dele af initiativet, som måske ikke fremgår af talepapiret, oversees eller underprioriteres. De nævnte udfordringer kan muligt imødegås ved at italesætte, at talepapiret er udtryk for udvalgte overordnede talepunkter. Derudover kan risikoen for at overse potentielt vigtige pointer imødegås ved f.eks. at inddrage modtagere i udarbejdelsen af talepapiret, så der er enighed om, hvad der skal medtages i talepapiret.
Vejledninger
Fordele: Tiltaget kan give dybdegående information om et emne. Der kan både laves nationale og lokale vejledninger. Målgruppen er særligt ansatte i Rigspolitiet, politikredse og den centrale anklagemyndighed. En vejledning kan indeholde stor mængder information, der til dels er lærende. Der kan desuden indsættes henvisninger og links til andre tiltag eller steder, hvor man kan finde mere viden. En vejledning skal nemt kunne søges frem på POLINTRA eller Vidensbasen, når informationen er relevant for modtageren.
Ulemper: Vejledningerne skal løbende holdes ajour. Det kan imødekommes ved at have taget stilling til, hvor ansvaret herfor er forankret. Der er desuden risiko for, at en vejledning kan være så summarisk, at den bliver for overfladisk, men samtidig må en vejledning ikke være for teksttung, da den så ikke bliver brugt. En vedledning tilbyder viden, men det kræver at den bliver læst, forstået og anvendt af modtageren.
TILSYN
| Implementeringstiltag | Fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter |
|---|---|
| Anklagerfagligt fokusområde i retspraksis | Fordele: |
| Anklagerfaglige fokusområder er centralt udpegede områder, som skal følges særligt nøje og i relevant omfang søges afklaret i retspraksis. | |
| Tiltaget indeholder typisk en forelæggelsesordning, hvor f.eks. anklageklageskrift, påstande og/eller ankespørgsmål skal forelægges for statsadvokaterne. | |
| Tiltaget kan sikre opmærksomhed hos anklagerne og bidrage til ensartethed i strafesagsbehandlingen på tværs i anklagemyndigheden. Tiltaget bidrager til afklaring af retspraksis på de udpegede områder. |
Ulemper: Tiltaget virker kun, hvis anklageren er opmærksom på, at emnet er udpeget som anklagerfagligt fokusområde. Tiltaget er ressourcekrævende både pga. evt. forelæggelsesordning og den efterfølgende opfølgning på fokusområdet. Der udpeges sædvanligvis kun få fokusområder ad gangen med henblik på at kunne opretholde det skærpede fokus på de udpegede emner.
”Best practice”
Fordele: Når der følges op på ”best practice”, foretages der en mundtlig eller skriftlig evaluering af f.eks. sagsgange med henblik på, at de gode erfaringer kan videregives til andre. Tiltaget er en måde til effektivt at indsamle og dele viden på tværs i organisationen. Tiltaget kan endvidere være med til at hindre, at mindre vellykkede erfaringer gentages.
Ulempe: Hvis der er tale om et nyt område/emner, vil det være hensigtsmæssigt på forhånd at fastlægge evalueringspunkter/-koncept, så erfaringer kan sammenlignes. Der kan være forskellige opfattelser af, hvad der er godt, og individuelle forhold kan gøre, at ”best practice” ikke er den bedste for alle.
Forelæggelsesordning
Fordele: Tiltaget bidrager sikre ensartethed på et område, idet alle relevante sager forelægges for typisk statsadvokaterne med henblik på vurdering af tiltalespørgsmålet, påstande om straf eller andre retsfølger og/eller ankespørgsmålet.
Ulemper: Tiltaget bidrager sikre ensartethed på et område, idet alle relevante sager forelægges for typisk statsadvokaterne med henblik på vurdering af tiltalespørgsmålet, påstande om straf eller andre retsfølger og/eller ankespørgsmålet.
Tematilsyn
Fordele: Tematiske tilsyn muliggør en målrettet og klart defineret tilsynsindsats på særlige områder. Når temaeerne udpeges, fastlægges omfanget (f.eks. hvor mange politikredse der skal være omfattet af det tematiserede tilsyn) og metoden for tilsynet. Metoden vil afhænge af formålet med tilsynet, herunder hvad der skal undersøges, og hvilken effekt man vil opnå. Temaerne udmøntes typisk af statsadvokaterne i konkrete tilsynsplaner for hvert tema og kan eksempelvis indeholde forelæggelsesordninger.
Ulemper: Tiltaget er ressourcekrævende. Der udpeges sædvanligvis kun få tematilsyn ad gan- gen.
