Search for a command to run...
Rigsadvokaten udpeger en række generelle tilsynsområder, som er væsentlige som indikatorer i relation til kvalitet og legalitet i politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling. De generelle tilsynsområder udvælges ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed.
Nogle indikatorer har en så væsentlig karakter, at de som udgangspunkt altid vil være omfattet af tilsyn. Det gælder f.eks. domfældelsesprocenten, omgørelses- og henlæggelsesprocenten, nøgletal for sager om personfarlig kriminalitet, sagsbehandlingstiden og andre nøgletal for straffesagsbehandlingen. Desuden indgår i det generelle tilsyn også langvarige varetægtsfængslinger, isolationsfængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden, tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år og langvarige sigtelser.
Nøgletal leveres som udgangspunkt af Rigsadvokaten på baggrund af centrale datatræk. Rigsadvokaten vurderer – eventuelt sammen med Rigspolitiet og statsadvokaterne – om udviklingen i nøgletallene giver anledning til særlige, opfølgende overvejelser, analyser eller tiltag – enten generelt eller lokalt. Eventuelle opfølgende tiltag vil i almindelighed ske med inddragelse af statsadvokaterne og politikredsene med henblik på at få bidrag til bl.a. afklaringer, årsager samt løsningstiltag, der kan implementeres i praksis.
4
Note: The image placeholder for the logo is included as a generic placeholder since the actual image content cannot be extracted. In a real scenario, you would replace the src attribute with the actual image URL or base64 data.