Artiklen gennemgår nye regler for import af fjerkræ og æg, anvendelsen af TIR-konventionen samt EU's fire nye skatteprioriteter for 2026, herunder CBAM og ViDA-initiativet.
Nye EU-regler for import af fjerkræ, aktivering af TIR-konventionen i Golfen og fire nye ambitiøse prioriteter for EU's skattepolitik. Foråret 2026 byder på markante opdateringer inden for told, skat og afgifter, som vil få stor praktisk og strategisk betydning for europæiske virksomheder.
Nye Importregler for Fjerkræ og Æg
EU har netop vedtaget to nye gennemførelsesforordninger, der ændrer landskabet for importører af fjerkrækød, æg og ægalbumin. Ændringerne har til formål at strømline den fælles markedsordning og sikre en mere effektiv markedsovervågning af landbrugsprodukter, der krydser EU's ydre grænser. Med de nye regler opdateres de administrative formaliteter, der er knyttet til håndteringen af importpriser og toldkontingenter, så unionens toldforvaltning får et bedre overblik over de indførte mængder.
Konsekvenser for importører
For virksomheder, der opererer inden for handel med fjerkræ og æg, betyder forordningerne en tilpasning til opdaterede Taric-koder og toldforvaltningsprocedurer. Prisfastsættelsen ved import strammes op for at beskytte det indre marked og sikre fair konkurrencevilkår for europæiske landmænd og producenter. Det reviderede regelsæt berører direkte toldsatserne og måden, hvorpå importmængder under de særlige toldkontingenter fremadrettet skal indberettes af importørerne.
Farvel til Forældet Cirkulære om Toldsamarbejde
På nationalt plan har Erhvervsministeriet taget et skridt i retning af regelforenkling ved at ophæve et ældre cirkulære fra 2007. Det drejer sig om cirkulæret, der hidtil har reguleret samarbejdet mellem toldmyndighederne og produktsikkerhedsmyndighederne vedrørende kontrol af produkter indført fra tredjelande. Ophævelsen er en del af en løbende modernisering af told- og kontrolregimet, hvor ældre og overflødige nationale forskrifter ryddes af vejen for at give plads til mere tidssvarende rammer under den gældende EU-toldlovgivning.
Alternativ Gods- og Toldtransit i Mellemøsten
De voksende geopolitiske spændinger i Mellemøsten har sat afgørende handelsskorridorer under et enormt pres. Særligt Hormuzstrædet, der håndterer en anseelig del af den globale containertransport, er påvirket. For at undgå et lammende stød mod den regionale og globale varehandel, er Golfstaterne nu begyndt at aktivere alternative land- og multimodale transportruter ved hjælp af FN's TIR-konvention.
Fordele ved TIR-systemet
Systemet, der administreres af UNECE, gør det muligt at transportere varer i toldforseglede køretøjer og containere på tværs af landegrænser med et standardiseret internationalt Carnet, hvilket i høj grad eliminerer behovet for tidskrævende toldinspektioner ved hver enkelt grænseovergang.
| Fordele ved TIR-systemet | Forventet effekt for transportører |
|---|---|
| Grænseoverskridende tid | Op til 92 % reduktion i ventetid |
| Transportomkostninger | Op til 50 % besparelse på driften |
| Toldbehandling | Fælles toldangivelse og international garanti |
Administrative barrierer og fremtidsudsigter
Både Qatar og Kuwait har aktivt opfordret rederier og toldmyndigheder til at udnytte TIR-systemet fuldt ud for at holde forsyningskæderne åbne. UNECE's administrerende sekretær, Tatiana Molcean, har direkte opfordret alle regeringer og operatører til at samarbejde om at sikre glidende passage for varer. Der eksisterer dog fortsat administrative barrierer, såsom visumrestriktioner for lastbilchauffører og infrastrukturelle udfordringer ved vejtransport af olie og gas, som myndighederne skal løse, før de nye ruter kan udnyttes til deres fulde potentiale.
Fire Søjler for Fremtidens EU-Skattepolitik
Ved afslutningen af EU's skattesymposium 2026 gjorde EU's skattekommissær, Wopke Hoekstra, status over det forløbne års fremskridt og udstak kursen for unionens fremtidige skattemæssige rammer. Han fremhævede især succeserne med at reducere bureaukratiet i klimatolden (CBAM) på rekordtid og vedtagelsen af ViDA-initiativet (Moms i den digitale tidsalder). ViDA-reformen, som indfører europæiske krav om e-fakturering og digital realtidsrapportering for grænseoverskridende handel, forventes at spare erhvervslivet for op mod 20 milliarder euro årligt og samtidig slå hårdt ned på den systematiske momssvindel i medlemslandene.
"Europa skal stå på egne ben – stærkere, mere konkurrencedygtigt og uafhængigt," udtalte Wopke Hoekstra og pegede på de fire store prioriteter, der skal definere EU's skatte- og afgiftspolitik.
1. Opdatering af tobaksafgifter
Kommissionen planlægger at fremsætte et nyt forslag, der for første gang vil underlægge e-cigaretter og nye nikotinprodukter en harmoniseret beskatning. De nuværende minimumssatser i EU anses for at være utilstrækkelige, hvilket i dag resulterer i omfattende grænsehandel og et anslået årligt tab på 13 milliarder euro på grund af svig og smugling.
2. Skatteomnibus og regelforenkling
For at mindske virksomhedernes compliance-byrde lanceres en omfattende forenklingspakke. Den såkaldte Skatteomnibus vil strømline skattereglerne og afskaffe forældede krav. Sideløbende arbejdes der på en DAC-reform for at lette det administrative tryk på dataudvekslingen. Der introduceres også et kommende forslag om et 28. europæisk selskabsregime (28. ordning), som skal give innovative startups ét fælles regelsæt for investering og drift på tværs af det indre marked.
3. Udvidelse af CBAM til metalintensive produkter
Klimatolden, CBAM, står over for en betydelig udvidelse. Kommissionen har afvist at suspendere ordningen for visse sektorer og vil i stedet fremsætte forslag om at inkludere metalintensive varer længere nede i værdikæden – herunder hverdagsprodukter som vaskemaskiner, bildøre og haveudstyr. Samtidig etableres en midlertidig dekarboniseringsfond finansieret af nationale CBAM-indtægter, som skal beskytte europæiske virksomheder mod kulstoflækage i overgangsfasen de kommende år.
4. Skatteincitamenter for cirkulær økonomi
Som et led i den grønne omstilling vil EU undersøge indgående, hvordan skatte- og afgiftssystemet kan fremme cirkulære forretningsmodeller. Der lægges særligt vægt på at regulere "fast fashion"-industrien, hvor millioner af tekstiler i dag transporteres med fly og sjældent genanvendes. Her skal strategiske skatteincitamenter gøre det markant mere fordelagtigt at reparere og genbruge materialer frem for at producere nyt, hvilket skal reducere unionens ressourceafhængighed.
Manglende konsensus om energibeskatning
Selvom der på europæisk plan er nået vigtige milepæle med blandt andet implementeringen af DAC9 og aftalen om global minimumsbeskatning under Søjle 2, anerkendte Hoekstra åbent en markant mangel i porteføljen. Det er endnu ikke lykkedes medlemslandene at lande en politisk aftale om det reviderede energibeskatningsdirektiv. Dette fravær af konsensus er indtruffet på trods af en intens diplomatisk og faglig indsats fra det danske EU-formandskab, som længe har haft moderniseringen af afgiftssatserne for fossile brændsler som en af sine absolutte kerneprioriteter ved forhandlingsbordet.
Toldstyrelsen
