Miljøret i Fokus: Nye Regler for Grundvand, Naturgenopretning og Grøn Transport

Miljøret i Fokus: Nye Regler for Grundvand, Naturgenopretning og Grøn Transport

Denne uges juridiske opdateringer inden for miljøret tegner et billede af en sektor i bevægelse, hvor der både investeres massivt i naturgenopretning og vandområder, samtidig med at der skabes juridiske genveje for store infrastrukturprojekter. Fra et nyt kommunalt ansvar for højtstående grundvand og en millionpulje til havnaturen, til speciallove for motorveje og lempeligere støjregler ved jernbanen, spænder opdateringerne vidt. Samtidig justeres centrale tilskudsordninger for naturpleje og afgiftsregler for at fremme den grønne omstilling i transportsektoren.

Vandmiljø i Centrum: Fra Grundvand til Havnatur

To markante initiativer sætter fokus på beskyttelse og genopretning af Danmarks vandmiljø, både under jorden og i havet.

Kommunerne får nyt ansvar for terrænnært grundvand

Et nyt tillæg til spildevandsvejledningen fra Miljøstyrelsen operationaliserer de nye regler om håndtering af terrænnært grundvand, som trådte i kraft den 1. juli 2025. Ansvaret for problemer med højtstående grundvand, såsom vand i kældre og skader på fundamenter, flyttes fra den enkelte grundejer til en kollektiv ordning. Kommunalbestyrelserne får nu ansvaret for at udpege områder, hvor terrænnært grundvand udgør en risiko. I disse udpegede områder får spildevandsforsyningsselskaberne pligt til at undersøge og etablere grundvandssænkende foranstaltninger, forudsat at det er samfundsøkonomisk rentabelt. Udpegningen skal baseres på nationale data og lokal viden, og kommunerne skal have gennemført den første planlægning for kendte problemområder senest 1. juli 2027. Læs mere i tillægget til spildevandsvejledningen

Millionpulje skal genoprette dansk havnatur

I et nyt udkast til vejledning præsenterer Havnaturfonden en ny tilskudspulje på 43,5 millioner kroner i 2025, dedikeret til genopretning af havnatur. Puljen, der er et samarbejde mellem Havnaturfonden og Den Danske Naturfond, giver kommuner og private organisationer mulighed for at søge om tilskud på mellem 3 og 12 millioner kroner pr. projekt. Midlerne skal gå til konkrete genopretningsprojekter for stenrev, biogene rev eller ålegræsbede. Ansøgninger vil blive prioriteret ud fra kriterier som genopretningspotentiale, modenhed og geografisk placering, hvor projekter i Storebælt, Samsø Bælt, Sejerø Bugt og det Sydfynske Øhav vil have forrang. Ansøgningsperioden løber fra 22. september til 26. oktober 2025. Se høringsudkastet til vejledningen her

Infrastruktur og Miljø: Nye Anlægslove og Støjregler

Store anlægsprojekter medfører ofte et spændingsfelt mellem udvikling og miljøbeskyttelse. Flere nye lovforslag illustrerer, hvordan lovgiver balancerer disse hensyn.

Anlægslove for nye motorveje fraviger miljøbeskyttelse

To nye lovforslag om anlæg af motorveje – henholdsvis vest om Viborg (Klode Mølle-Løvel) og mellem Give og Billund Vest – giver transportministeren vidtgående beføjelser. For at sikre en effektiv gennemførelse fraviger lovene en række bestemmelser i bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven og museumsloven. Dette betyder, at projekterne kan realiseres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra beskyttelseslinjer. Særligt forslaget om motorvejen til Billund indebærer en fravigelse af habitatdirektivets strenge beskyttelse af den truede birkemus, hvilket nødvendiggør omfattende kompenserende foranstaltninger. Begge love centraliserer klageadgangen for visse kommunale afgørelser til transportministeren og indfører en 6-måneders frist for domstolsprøvelse. Læs forslaget til anlægslov for motorvej ved Viborg Læs forslaget til anlægslov for motorvej ved Billund

Lempeligere støjregler for jernbanearbejde

Et forslag til ændring af jernbaneloven introducerer særskilte og lempeligere støjregler for nødvendigt vedligeholdelses- og anlægsarbejde på jernbanen. Da meget af dette arbejde foregår om natten for at minimere gener for togtrafikken, fraviges de generelle støjgrænser i miljøbeskyttelsesloven for en række specifikke aktiviteter. For større infrastrukturarbejder og vedligehold af op til syv dages varighed vil der ikke være en øvre støjgrænse, heller ikke om natten. En væsentlig konsekvens for naboer til jernbanen er, at borgernes klageadgang vedrørende støj fra disse specifikke aktiviteter afskæres. Se lovforslaget om ændring af jernbaneloven

Justeringer i Tilskudsordninger og Grønne Afgifter

De juridiske rammer for landbrugets naturpleje og de økonomiske incitamenter for grøn transport undergår også en række vigtige justeringer.

Opdaterede regler for tilskud til pleje af græs- og naturarealer

To bekendtgørelser ændrer i reglerne for tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Ændringerne præciserer definitionen af "lavbundsprojekt" og opdaterer referencer til relevante ordninger. En væsentlig materiel ændring er, at der ved gentegning af tilsagn nu kun kan gives tilsagn med forpligtelse til slæt på arealer, hvor mindst 50 pct. af marken ligger inden for et udpeget område med "fuglevenlig drift". Derudover justeres frister for ansøgning og indsendelse af dokumentation, og der stilles skærpede krav til billeddokumentation, som skal indsendes via en specifik app for at sikre georeferering og tidsfasthed. Læs ændringsbekendtgørelse nr. 992 Læs ændringsbekendtgørelse nr. 991

Grønne justeringer i afgiftslovgivningen

Et nyt lovforslag fra Skatteministeriet har til formål at fremme den grønne omstilling inden for transport og energi. En central ændring er, at elbilejere med egne solceller fra 2026 kan få refusion af elafgift via deres ladeoperatør. Dette løses ved en timebaseret opgørelsesmetode, der sikrer, at der kun gives refusion for strøm trukket fra det kollektive elnet. For at fremme vedvarende energi yderligere, fritages rene biobrændstoffer for CO2-afgift, uanset om de anvendes til transport, opvarmning eller i industrien. Dette skaber et stærkere incitament til at erstatte fossile brændsler. Se lovforslaget om ændring af afgiftslove

Konklusion og Perspektiv

Ugens opdateringer viser en klar politisk vilje til at adressere komplekse miljøudfordringer som grundvandsproblemer og tab af havnatur gennem nye kollektive ansvarsmodeller og økonomiske incitamenter. Samtidig demonstrerer anlægslovene for motorveje og de nye støjregler for jernbanen, at når store samfundsmæssige infrastrukturprojekter skal realiseres, er der en parathed til at fravige generelle miljøbeskyttelsesregler for at sikre fremdrift. Dette understreger den konstante afvejning mellem beskyttelseshensyn og udviklingsbehov, der kendetegner moderne miljøret.