Nye Skatterådsafgørelser: Fokus på Retmæssigt Ejerskab, LLC-kvalifikation og Ledelsens Sæde

Nye Skatterådsafgørelser: Præcisering af Retmæssigt Ejerskab, LLC-Kvalifikation og Ledelsens Sæde

Nylige afgørelser fra Skatterådet kaster lys over en række centrale og komplekse problemstillinger inden for dansk og international selskabsbeskatning. Gennem en række bindende svar har rådet præciseret praksis for vurderingen af retmæssigt ejerskab i multinationale koncernstrukturer, den skattemæssige kvalifikation af udenlandske enheder som amerikanske LLC'er, og de afgørende kriterier for, hvornår ledelsens sæde for udenlandske fonde flyttes til Danmark. Disse afgørelser understreger en fortsat tendens, hvor Skattestyrelsen anlægger en substans-over-form-tilgang og giver værdifuld vejledning til virksomheder og deres rådgivere.

Tema 1: Retmæssigt Ejerskab og Misbrugsbekæmpelse i Internationale Koncerner

Spørgsmålet om, hvem der er den "retmæssige ejer" (beneficial owner) af udbytter og renter, er fortsat et kernepunkt i sager om international kildeskat. To nye afgørelser illustrerer, hvordan Skatterådet navigerer i både simple og yderst komplekse koncernstrukturer for at identificere den reelle modtager og vurdere, om der foreligger misbrug.

Den Velbegrundede Holdingstruktur

I en sag om en nordisk ejendomsinvesteringsstruktur bekræftede Skatterådet, at et nordisk holdingselskab (H1) kunne anses som retmæssig ejer af udbytter og renter fra danske datterselskaber. Strukturen bestod af en alternativ investeringsfond (Fonden), der ejede H1, som igen ejede de danske ejendomsselskaber. Skatterådet lagde afgørende vægt på, at H1 havde fuld dispositionsret over de modtagne midler og ikke var kontraktligt forpligtet til at videreudlodde dem. Skattestyrelsen fremhævede i sin indstilling, at "Spørger kan anses som retmæssig ejer af modtagne udbytter fra de danske ejendomsselskaber, idet videreudlodning af udbytter ikke anses at være som følge af en nominee-situation eller et misbrugstilfælde."

Afgørelsen understreger betydningen af flere centrale elementer. For det første var H1 primært finansieret ved koncerntilskud fra Fonden, ikke ved "back-to-back"-lån, hvilket styrkede argumentet om reel økonomisk substans. For det andet, og måske vigtigst, ville Fonden selv have været berettiget til skattefritagelse ved direkte ejerskab, og alle bagvedliggende investorer var hjemmehørende i EU- eller DBO-lande. Dette eliminerede incitamentet til skatteomgåelse, hvorfor den generelle misbrugsbestemmelse i Ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse. Læs resumé af afgørelsen om det nordiske holdingselskab

Gennemstrømning i en Kompleks Fusionsstruktur

I en anden, mere kompleks sag, bekræftede Skatterådet, at det ultimative moderselskab (H1) i Z-land var den retmæssige ejer af et udbytte fra et dansk datterselskab, selvom udbyttet formelt skulle passere gennem fire mellemliggende holdingselskaber i forskellige jurisdiktioner. Koncernstrukturen var opstået som følge af en forretningsmæssigt begrundet fusion og var et krav fra långivere.

For at sikre, at de mellemliggende selskaber udelukkende fungerede som "gennemstrømningsselskaber" (conduit companies), blev der fremlagt en detaljeret plan. Denne plan indebar, at alle mellemliggende selskaber vedtog videreudlodning samme dag, og at den faktiske betaling skete direkte fra det danske selskabs bankkonto til det ultimative moderselskabs konto. I planen stod der: "Den faktiske betaling af udbyttet føres uden om bankkonti hos Selskab A, Selskab B, Selskab C og Selskab E, således at Spørger overfører et beløb svarende til udbytteudlodningen direkte til H1's bankkonto." Denne mekanisme eliminerede enhver teoretisk mulighed for, at de mellemliggende selskaber kunne råde over midlerne.

Skatterådet fandt, med henvisning til Højesteretspraksis (bl.a. SKM2023.251.HR), at H1 var den retmæssige ejer. Da H1 var hjemmehørende i et DBO-land og berettiget til skattefritagelse, var der ikke tale om misbrug. Afgørelsen er en stærk illustration af substans-over-form princippet og giver et klart eksempel på, hvordan man praktisk kan sikre, at mellemliggende selskaber anerkendes som rene gennemstrømningsenheder. Se resumé af afgørelsen om den komplekse udbyttestruktur

Tema 2: Kvalifikation af Amerikanske LLC'er – En Holistisk Vurdering

Den skattemæssige klassifikation af udenlandske enheder, der ikke har en direkte dansk parallel, er en tilbagevendende udfordring. En ny afgørelse om et amerikansk Limited Liability Company (LLC) bekræfter den faste praksis, at vurderingen rækker ud over de to hovedkriterier i Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Sagen omhandlede en dansk investor i et "manager-managed" LLC. For at undgå uhensigtsmæssig dobbeltbeskatning var det afgørende, at LLC'et blev anset for skattemæssigt transparent i Danmark. Selvom enheden opfyldte lovens to primære kriterier for at være et selvstændigt skattesubjekt (begrænset hæftelse og overskudsdeling baseret på kapitalindskud), lagde Skatterådet afgørende vægt på en række andre karakteristika, der pegede i retning af et personselskab.

Skattestyrelsen opsummerede de afgørende faktorer i sin indstilling: "Der henses bl.a. til oplysningerne om, at der ikke er en aktiekapital, men at der i stedet føres en individuel kapitalkonto for hvert enkelt medlem, at nye medlemmer kan kun optages, hvis de godkendes af managerens og at et medlem kun forlade LLC’et med samtykke fra et flertal af medlemmerne samt at investorerne beskrives som medlemmer." Yderligere blev der lagt vægt på, at ejerandelene ikke var frit omsættelige, og at overskudsfordelingen fulgte en kompleks "vandfaldsmodel" frem for en simpel pro rata-fordeling.

Denne samlede, konkrete vurdering førte til, at LLC'et blev anset for transparent. Afgørelsen er en vigtig påmindelse til rådgivere og investorer om, at en grundig analyse af enhedens vedtægter (Operating Agreement) og faktiske virkemåde er essentiel. Den bekræfter en linje fra tidligere afgørelser og giver en klar tjekliste over de faktorer, der tillægges vægt i den holistiske bedømmelse. Læs resumé af afgørelsen om det amerikanske LLC

Tema 3: Grænseoverskridende Administration og Skattepligt for Udenlandske Fonde

En principiel afgørelse afklarer, hvornår udenlandske investeringsfonde (UCITS) bliver skattepligtige i Danmark, når de administreres af en dansk virksomhed. Sagen omhandlede en dansk virksomhed, der via en nyetableret filial i X-land skulle overtage administrationen af en række fonde, der var hjemmehørende og markedsført i X-land.

Skatterådet foretog en tretrinsanalyse:

1. Selvstændige skattesubjekter: Først blev det bekræftet, at fondene, i lighed med danske værdipapirfonde, skulle anses for selvstændige skattesubjekter efter dansk ret. Dette skyldtes bl.a. begrænset hæftelse for investorerne og overskudsdeling baseret på kapitalindskud.

2. Ledelsens sæde (fuld skattepligt): Dernæst blev det vurderet, om fondenes ledelse havde sæde i Danmark, jf. SEL § 1, stk. 6. Her var skellet mellem daglig ledelse og strategisk ledelse afgørende. Da en filialbestyrer i X-land varetog den daglige drift, tilsyn og kommunikation med lokale myndigheder, blev ledelsens sæde placeret i X-land. At Spørgers bestyrelse i Danmark traf sjældne, overordnede strategiske beslutninger, ændrede ikke på, at den daglige ledelse var placeret i udlandet.

3. Fast driftssted (begrænset skattepligt): Endelig blev det afvist, at fondene etablerede et fast driftssted i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a. Fondene rådede ikke over et fast forretningssted i Danmark. De administrative opgaver, som Spørger udførte fra Danmark, blev anset for at være af "forberedende eller hjælpende karakter", hvilket specifikt er undtaget fra at konstituere et fast driftssted. Spørger agerede heller ikke som en afhængig agent, der sædvanligvis indgik aftaler på fondenes vegne.

Denne afgørelse er af stor betydning for den danske finanssektor, da den bekræfter, at det er muligt at administrere udenlandske fonde fra Danmark via en udenlandsk filialstruktur, uden at fondene bliver skattepligtige her i landet. Det forudsætter dog en klar organisatorisk og funktionel adskillelse, hvor den daglige ledelse og beslutningskompetence reelt udøves fra udlandet. Se resumé af afgørelsen om administration af udenlandske fonde

Konklusion og Praktiske Konsekvenser

De seneste afgørelser fra Skatterådet fortsætter med at tegne et billede af en pragmatisk og substansorienteret tilgang til komplekse selskabsretlige og skatteretlige spørgsmål. For virksomheder og rådgivere er de centrale budskaber klare:

• Ved internationale strukturer: Dokumentation for kommerciel begrundelse er altafgørende. Vær omhyggelig med at placere den reelle beslutningskompetence og kontrol over pengestrømme hos den tiltænkte retmæssige ejer.
• Ved investering i udenlandske enheder: En juridisk analyse skal gå dybere end lovens overordnede kriterier og omfatte en detaljeret gennemgang af enhedens faktiske virkemåde og vedtægter.
• Ved grænseoverskridende administration: En klar og veldefineret adskillelse mellem daglig, operationel ledelse og overordnet, strategisk ledelse er nøglen til at undgå, at udenlandske enheder utilsigtet bliver skattepligtige i Danmark.