Udenlandske fonde administreret via filial ikke skattepligtige i Danmark

Skatterådet bekræftede, at en række udenlandske investeringsfonde (UCITS), som skulle administreres af en filial i X-land tilhørende et dansk selskab, ikke blev skattepligtige i Danmark. Afgørelsen fastslog, at fondene skulle anses for selvstændige skattesubjekter, men at hverken ledelsens sæde eller et fast driftssted kunne placeres i Danmark.

Faktiske forhold

En dansk virksomhed (Spørger) planlagde at etablere en filial i X-land for at overtage administrationen af en række investeringsfonde, der hidtil var blevet administreret af et lokalt administrationsselskab i X-land. Fondene, som er UCITS oprettet i henhold til aftale, investerer i børsnoterede værdipapirer og markedsføres primært til investorer i X-land.

Filialen i X-land skulle ledes af en filialbestyrer, som er bosiddende og arbejder i X-land. Selvom en række administrative opgaver var uddelegeret, bl.a. til Spørger i Danmark, ville filialbestyreren have det overordnede ansvar for den daglige drift og tilsyn. Væsentlige strategiske beslutninger, såsom ændring af serviceudbydere, ville blive truffet af Spørgers bestyrelse i Danmark, men dette forventedes at ske sjældent.

Filialbestyrerens opgaver og ansvar omfattede blandt andet:

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling i sin helhed.

Selvstændige skattesubjekter Fondene blev anset for selvstændige skattesubjekter efter dansk skatteret. Vurderingen var baseret på, at fondene organisatorisk svarer til danske værdipapirfonde og opfylder kriterierne i Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. Der blev lagt vægt på, at:

• Investorernes hæftelse er begrænset til deres indskud.
• Overskud og likvidationsprovenu fordeles i forhold til den indskudte kapital.
• Fondene er separate økonomiske enheder med egne CVR-lignende numre og har civilretlig handleevne.
• Investorernes kreditorer kan ikke gøre udlæg i fondenes aktiver.

Ikke fuld skattepligt (Ledelsens sæde) Skatterådet fandt, at fondenes ledelse ikke havde sæde i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Afgørelsen af ledelsens sæde baseres på, hvor den daglige ledelse reelt finder sted. Da filialbestyreren i X-land varetog den daglige ledelse, herunder tilsyn, kommunikation med lokale myndigheder og centrale operationelle beslutninger, blev ledelsens sæde anset for at være i X-land. De sjældne strategiske beslutninger truffet af bestyrelsen i Danmark ændrede ikke på dette, da de ikke udgjorde daglig ledelse.

Ikke begrænset skattepligt (Fast driftssted) Fondene blev heller ikke anset for at have et fast driftssted i Danmark og var derfor ikke begrænset skattepligtige efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Dette blev begrundet med, at:

• Fast forretningssted: Fondene rådede ikke over et kontor eller andet fast forretningssted i Danmark.
• Agentregel: Spørger i Danmark handlede ikke som en afhængig agent, der sædvanligvis indgik aftaler på fondenes vegne. De administrative opgaver, der blev udført fra Danmark, blev anset for at være af forberedende eller hjælpende karakter, hvilket ikke etablerer et fast driftssted.